Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Warthmüller, Robert - Warton, Joseph og Thomas - Vartov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Historie, som han ofte behandlede i sin Kunst
(»Kongen ved Schwerin’s Lig« [Berlins
Nationalgalleri — var hans første betydeligere
Arbejde; senere fulgte »Den yngste Rekrut«, »En
bange Nat« (1889) m. v., Arbejder med ikke
ringe Lune og delvis af Menzel’sk Tilsnit. Som
Portrætmaler var W. meget anset (bl. a.
Akvarellen »Kejser Friedrich ved Wilhelm I’s
Kiste«). Han var fra 1886 Lærer ved Berlins
Kunstskole.
A. Hk.
Warton [wå.ətən], 1) Joseph, engelsk
Digter og Kritiker, f. 1722 i Oxford, d. 1800.
Han studerede i sin Fødeby; senere var han i
mange Aar Rektor ved Skolen i Winchester.
Han optraadte som Digter og skrev bl. a. The
Enthusiast, or The Lover of Nature (1744) og
Odes on Several Subjects i præromantisk Aand.
W.’s Hovedværk er: Essay on the Genius and
Writings of Pope (1. Bind 1756, 2. Bind 1782),
i hvilket han, der hævder Naturen over for
Klassicismen, søger at bevise, at Pope som
Digter kun kommer i anden Række efter
Shakespeare, Spenser og Milton.
2) Thomas, ovennævntes Broder, engelsk
Digter og Litteraturhistoriker, f. 1728 i Oxford,
d. smst. 1790, studerede i Oxford, hvor han
senere blev Professor, først i Digtekunst,
derefter i den gamle Historie. Han har skrevet
flere Digte, som The Pleasures of Melancholy
(1745), The Triumph of Isis (1749) og
andre. Størst Betydning har han dog som
Kritiker og Litteraturhistoriker; skrev
Observations on the Poetry of Spenser (1753),
hvorved han bidrog til at vække Interesse for den
gamle Digtning, og udgav Rowley’s og Milton’s
Digte. W.’s Hovedværk paa dette Omraade er
den store, ufuldendte History of English Poetry
(3 Bind 1774—81), der fører den engelske
Digtnings Historie ned til Elisabeth’s Tid og endnu
har Betydning for Studiet af den ældre
engelske Digtning. En ny Udgave er besørget af
Hazlitt i 4 Bind 1872.
(T. L.). I. O.
Vartov, oprindelig en Møllegaard,
Rosbæk Mølle, paa Strandvejen umiddelbart N.
f. Kbhvn ved Afløbet Rosbæk fra Lersøen.
Omtrent 1585 blev den en kongelig Gæste- og
Lystgaard under Navn af V. (Varto!, der
betyder »Giv Agt!«). I 1607 omdannede Christian
IV V. til en Stiftelse, idet han flyttede
Lemmerne fra det gamle Helligaandshus (se
He1ligaandskirken) ud paa sin Lystgaard
V. Den lange Afstand fra Byen medførte
imidlertid forskellige Ulemper, om end
Fattigblokken ved Vartov Kilde har ydet Hospitalet en
god Indtægt, og 1630 flyttedes Lemmerne ind
paa en stor Gaard, der omfattede Hospital og
Ladegaard, og som var opført i
Fæstningsværket ved Sortedamssøens østlige Ende, omtrent
paa nuværende Triangel. Dette Værk, gennem
hvilket Helsingørsvejen førte, og som efter
Stiftelsen fik Navnet V. (Ny-V.), var ligesom
Ladegaarden og Ravnsborg et Led i Christian IV’s
ny, ydre Befæstningslinie omkring Kbhvn.
Gammel-V. paa Strandvejen vedblev at bestaa
som Stiftelse, men alene for Tiggere. Fra 1676
blev den lejet ud og 1729 solgt. Gaarden V. paa
Trianglen var den eneste Bygning, der ikke blev
stukken i Brand, da Karl X Gustaf 11. August
1658 kom for Staden, hvorfor Gaarden straks
blev besat af Svenskerne og stærkt beskudt af
Prammen »den stumprumpede Hund«. Senere
blev V. besat af Tropper fra Byen, der 11.
Novbr blev kastede tilbage af Svenskerne, ved
hvilken Lejlighed Bygningerne blev saa
ødelagte, at Lemmerne den 13. maatte forlade
Gaarden og ty ind til Kbhvn, hvor de blev
lejede ind i et Hus i Pilestræde. Her opholdt
de sig til 1662. 1662—66 var de til Huse i
Børnehuset paa Christianshavn, men flyttede
saa ind i den Aaret i Forvejen erhvervede
Gaard — en Del af Tyge Brahe’s gamle
Ejendom, hvor han havde haft sit første
Observatorium — mellem Farvergaden, Løngangsstræde
og Vestervold, hvor Stiftelsen findes endnu.
1725 blev de meget brøstfældige Bygninger
nedbrudte, og 1. Maj 1726 lagde Kronprins
Christian (VI) Grundstenen til Fløjen langs
Løngangsstræde, hvor Kirken indrettedes. Denne
Fløj blev først færdig, de andre to ikke før
1743—44. Allerede 1754 var der for kneben
Plads til det stigende Antal Lemmer. Fløjen
langs Løngangsstræde blev derfor forlænget,
hvorved Kirken flyttedes noget, og 1757 maatte
man købe de to nærmeste Nabogaarde i
Løngangsstræde og Farvergade for at iværksætte
en ny Udvidelse. 1840 erhvervedes endnu en
Nabogaard, der 1842 ombyggedes, saa den kom
til at danne Gaardens fjerde Fløj. 1855—60
blev det hele Bygningskompleks grundig
restaureret og delvis ombygget. — V. er som
Stiftelse en direkte Fortsættelse af det af
Roskilde-Bispen Johannes Krag omtrent 1296 stiftede
Helligaands Hospital, der af Christian I 1474
blev ombygget, udvidet og indrettet som
Klosterhospital af den hellige Augustinerorden og
med Helligaandsklosteret Saxia de Urbe
udenfor Rom som Forbillede. 1530 blev det
omdannet til Hospital alene. Til alle de milde
Gaver, det i Tidens Løb havde faaet, kom nu alle
de Ejendomme og Indtægter, som forhen havde
ligget til Skt-Gertruds- og
Skt-Jørgens-Hospitaler. Christian III og Frederik II skænkede
meget Jordegods til Hospitalet, ligesom Private
betænkte det rigeligt. Gaverne gjaldt enten
Hospitalet i Almindelighed eller Oprettelsen af et
bestemt Antal »Senge«, d. v. s. Pladser. De
ældste Senge var de af Dronning Dorotea 1495
stiftede 12, der senere gik ind under de 60
kjøbenhavnske eller »Stadssenge«, ligesom de
for Lejeindtægten af de tidligere
Skt-Jørgens-jorder underholdte 10 Skt-Jørgenssenge, Peder
Oxe’s 8 Senge, de 2 Skottesenge og andre.
Tidligere havde Folk skænket Jordegods til
Oprettelsen af Senge i V.; men Christian IV tillod
1641 Oprettelsen af Senge mod en Betaling af
500 Rdl. for hver. Kapitalen skulde sættes paa
Rente, og kun denne maatte bruges til de
indlagtes Underhold. For at ogsaa det øvrige
Land kunde nyde godt af V., lagde Christian
IV til en Begyndelse Hospitalsgodset i
Kalundborg, Ringsted og Næstved ind under V., imod
at Hospitalet deraf skulde underholde 6
Kalundborg-, 4 Ringsted- og 9 Næstvedsenge for
Personer fra disse Byer. Det normerede Antal
Senge var 130 for Syge og Fattige, men der var
ogsaa Plads for andre end sengeliggende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
