Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vaser - Wash, The - Washburne, Elihu Benjamin - Washburne, Mount
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvilke de mest udmærkede er Sosias,
Eufronios, Brygos og Duris.
Udmærkede Eksempler paa denne Tids V.
findes bl. a. i Antiksamlingen i Kjøbenhavn.
Der udvikles en Række Vaseformer, blandt
hvilke skal nævnes Amfora’en, det
almindelige Forraadskar med 2 Hanke, Krater’en,
den aabne eller foroven let indsnævrede
Blandingskumme for Vinen, Drikkekar, som den
høje Skaal, Skyfos, eller den flade Skaal
paa høj Fod, Kylix, og den i vore Dage mest
beundrede, Olieflasken Lekythos. Andre
Kar var: Deinos (Kumme), Stamnos
(Forraadskar), Pelike, Fiale, Pinax (Tallerken),
Aryballos (den lille, næsten kugleformede
Salveflaske), Hydria (Vandbeholder), Kantharos
(Bæger), Pyxis (Daase), Psykter (Køler til at
sætte inden i Amfora’en), Rhyton (Drikkekar
formet som et Dyrehoved). I Tiden til 4.
Aarhundrede tiltager Fremstillingen i Ynde og
Lethed, modsat den Ro og Højhed, der tit fandtes
i den ældre Tids Frembringelser.
Samtidig anvendtes, særlig ved Lekythos’er
med Olie, der medgaves de døde i Gravene, en
hvid Dækfarve, hvormed det meste af Karret
maledes. Herpaa udførtes Figurer i røde
Linier. Mange af disse V. er skødesløse, enkelte
dog særdeles fine i Udførelsen.
Efter den store Blomstring fulgte med Athens
politiske Fald ogsaa et økonomisk og
kunstnerisk. I 4. Aarhundrede f. Kr. optog det græske
Syditalien Vasefabrikationen med stor Kraft og
fortrængte de attiske V., navnlig fra det
italienske Marked. Dette Produkt var dog
kunstnerisk det attiske langt underlegent.
Fremstillingerne fortsætter i det gamle Spor, dog mest
med Motiver fra Dionysos’ Kreds, Satyrer,
Mainader, eller af Kvinder, der pynter sig o. l.,
ikke sjælden af kaad og løssluppen Karakter.
Billederne er flygtigt tegnede, men V. virker
ved deres rige Ornamenter og Maleriernes
Figurrigdom, der ofte ved Anvendelsen af flere
Farver træder endnu mere frem. Ogsaa
plastisk Dekoration anvendes ofte. De sidste
Aarhundreders V. frembyder ringere Interesse;
de alexandrinske har snart idylliske, snart
drastiske Fremstillinger; ved c. 200 synes
Fabrikationen af saadanne malede V. at være
hørt op.
Den romerske Vasefabrikation indskrænker
sig mest til ordinære Huskar af god, velgjort
Form, men med liden Dekoration. Som noget
ejendommeligt skal nævnes de saakaldte
terrasigillata-Kar, hvis Yderside bærer pressede
Figurer i Relief frembragte ved hule Forme. De
fabrikeredes røde eller sorte og fandt Vej til
de fremmede langt uden for Grænserne, selv
{en sjælden Gang) til Danmark.
Større Samlinger af V. findes i de fleste
større Antiksamlinger, navnlig Neapel (Mus.
nazionale), c. 4000, Rom, British Museum, London,
Paris og Berlin (c. 4000). En smuk og alsidig
udviklet Samling bevares i Kjøbenhavn i
Nationalmuseet. Særlig vel repræsenteret er den
attiske Vasekunst, for en stor Del ved Kar,
der stammer fra Christian VIII’s
Privatsamling, og desuden den mykeniske Tid, hvor atter
Rhodos er stærkt repræsenteret. (Litt.:
Artiklen »Vasenkunde«, i Baumeister, »Denkmäler
des klassischen Alterthums« [III, München og
Leipzig 1889]; Plancheværker: O.
Benndorff, »Griechische und sicilische
Vasenbilder« [Berlin 1889 ff.]; Gerhard, »Auserlesene
Vasenbilder« [4 Bd, Berlin 1840 ff.];
Lenormant et de Witte, Élite des monuments
céramographiques [4 Bd, Paris 1844 ff.];
Inghirami, Pitture di vasi fittili [4 Bd, Fiesole
1844]; Furtwängler & Loesche,
»Mykenische Thongefäsze« [Berlin 1879];
samme, »Mykenische Vasen; vorhellenische
Thongefäsze aus dem Gebiete des Mittelmeers«
[Berlin 1886]; — Perrot et Chipiez, Histoire
de l’Art dans l’antiquité [III, Paris 1885];
Dumont et Chaplain, Les céramiques de la
Grèce propre [Paris 1881 ff.]; stort anlagt
Fællespublikation fra samtlige større Museer:
Corpus vasorum antiquorum [Paris, fra 1920];
heftevis; E. Buschor, »Gr. Vasenmalerei«, 2.
Udg. [1914]; E. Pfuhl, »Malerei u. Zeichnung
der Griechen«, I—III [München 1923]; W.
Klein, »Die griechischen Vasen mit
Meistersignaturen« [Wien 1887]).
H. A. K.
Wash, The [ðe-’wå∫], en bred, tilsandet
Havbugt paa den engelske Nordsøkyst mellem
Norfolk- og Lincoln Counties, 35 km lang og 24
km bred. T. W. er Rest af en tidligere større
Bugt, som har gaaet helt ind til det 45 km
fra Kysten liggende Peterborough. Gennem
Aarhundreder har man arbejdet paa
Kyststrækningernes Tørlægning. De indvundne Arealer
kaldes the Fens (se Fendistrikterne).
I T. W. udmunder Floderne Witham, Welland,
Nen og Ouse, der fører saa meget Materiale med
sig, at Tilsandingen sker ret hurtigt. Bugtens
Bund er opfyldt af SV.—NØ. gaaende
Sandbanker, adskilte af mellemliggende dybe
Render, hvoraf de dybeste er Boston Deep ved
Lincoln-Kysten og Lynn Deep ved
Norfolk-Kysten. Største Dybde 20 m.
M. H-n.
Washburne [’wå∫bən], Elihu Benjamin,
nordamerikansk Politiker og Diplomat, f. 23.
Septbr 1816 i Staten Maine, d. 22. Oktbr 1887,
oprindelig Sagfører i Galena i Staten Illinois
og var 1853—69 Medlem af Unionens
Repræseutanthus; først Whig, siden ivrig
Republikaner. Han hævdede streng Sparsommelighed
og vilde ikke yde Statstilskud til
Stillehavs-Jernbanen; var 1867 Medlem af Udvalget om
Sydstaternes Reconstruction og 1868 Formand
for det Udvalg, som ledede Rigsretsanklagen
imod Præsident Johnson. Under Borgerkrigen
havde han været Grant’s Raadgiver og blev
1869 af denne udnævnt til Statssekretær, men
endnu samme Aar Gesandt i Paris (indtil 1877);
W. forblev her under hele Belejringen 1870—71
og senere under Kommunens Oprør; udviste stor
Dygtighed, bl. a. ved at skaffe 30000 Tyskere
uhindret Bortrejse, men kunde ikke afværge
Ærkebiskop Darboy’s Mord. Hans Recollections
of an minister to France (1869—77) udkom i
2 Bind 1887.
(E. E.). H. J-n.
Washburne, Mount [’ma^unt-’wå∫bən], Bjerg
i U. S. A., ligger i den nordlige Del af
Yellowstone-Nationalparken og hæver sig 3458 m o.
H. Fra Bjerget, der i Syd, Øst og Nord omgives
af Yellowstone Rivers snævre Cañon, har man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
