Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vauthier-Gallé, André - Vautier, Marc Louis Benjamin - Vauvenargues, Lucien Clapier de - Vauvert - Vaux, Fort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
d’Alma’s Bygning (1859), for Louis Bonaparte,
Horace Vernet, Palissy, Nieuwekerke, Ludvig
Filip’s Sønner, Kongen af Holland m. m. Paa
Grund af Øjensvaghed maatte han opgive sin
Kunst.
A. Hk.
Vautier [vo’tie], Marc Louis Benjamin,
schweizisk-tysk Maler, f. 24. Apr. 1829 i
Morges (Kanton Vaud), d. 25. Apr. 1898 i
Düsseldorf. Han studerede under Hébert og Lugardon
i Genève, senere (fra 1850) under Jordan i
Düsseldorf, var et Aars Tid i Paris, men
vendte 1857 tilbage til Düsseldorf (Professor 1866).
Her levede og virkede han fremtidig, og til
denne Bys Kunsttraditioner sluttede han sig.
Kendskabet til Knaus og hans Værker førte
ham over imod Bondelivsmaleriet. I
Begyndelsen tog han især Schweizerne, sine Landsmænd,
paa Kornet; senere gav Bondelivet i
Schwarzwald og deromkring ham en uudtømmelig
Emnekreds. Allerede det i Paris paabegyndte »En
schweizisk Landsbykirkes Indre« vakte
Opmærksomhed, og snart efter fulgte den Række
fornøjelige og hyggelige Folkelivsbilleder, der
i Gengivelser er trængte ind i de tusinde Hjem
Europa over: »Kortspillende Bønder
overraskede af deres Koner« (1862, Leipzig-Museet),
»Leichenschmaus« (1865, Museet i Köln), »Den
første Dansetime« (1868, Berlins
Nationalgalleri), »Leve Bruden!« (1870, Hamburgs
Kunsthalle), »Zweckessen« (1871),
»Kommunalforsamling« (1875), »Dansepausen« (1878, Dresdens
Galleri) o. m. a., der for en stor Del har fundet
Vej til Museer (Basel, Bern, Genève,
Düsseldorf etc.); i Bergens Museum
»Franciskanermunk«. V. skildrer Bønderne paa hævdvunden
Vis (i et malerisk Foredrag, hvor den
udmærkede Tegning gerne staar højt over
Farveværdierne) med sympatetisk og humoristisk Blik,
lægger Hygge og Idyl over deres Færden og
forskønner Typerne; der er dog Natur og
Sundhed i hans harmoniserende
Bondelivsskildringer, frodigt og fremragende
Fortællertalent og elskværdig og rammende
Karakteristik, der spænder over ret mange
Følelsesskalaer. Han har ogsaa virket som Illustrator
(Immermann’s »Oberhof«, Auerbach’s
»Barfüssele« m. m.). (Litt.: Pecht, »Deutsche
Künstler«, III, S. 351—379; A. Rosenberg,
»V.« [1897]).
A. Hk.
Vauvenargues [vo’vnarg], Lucien
Clapier de, fransk Filosof (1715—47), ung
Adelsmand, der paa Grund af skrøbeligt Helbred
maatte opgive den militære Løbebane, ofrede
sig for filosofiske Studier, og skrev navnlig:
Introduction à la connaissance de l’esprit
humain, suivie de réflexions et de maximes (1746),
hvori han undersøger det menneskelige
Sjæleliv og særlig Betingelserne for gode og slette
Handlingers Udøvelse. Hans Tanker var ikke
altid klart gennemført, idet de beherskes af
mystisk-fromme Betragtninger, som minder om
Pascal, hvis Dybde og Inderlighed han dog
langtfra naar. Ved sin varme, personlige
Styrke virker V. meget vindende, hans fint formede
Maximer har særlig gjort hans Navn kendt og
anføres ofte, endnu af Schopenhauer og
Nietzsche. V.’s samlede Skrifter udkom 1747, siden
oftere, bedst under Titlen Œuvres morales ed.
Plon (1874—75). (Litt: Borel, Essai sur V.
[1913]; Merlant, De Montaigne à V. [1914]).
W. N.
Vauvert [vo’væ.r], By i det sydøstlige
Frankrig, Dept Gard, SSV. f. Nîmes, 4500
Indbyggere. V., der er Station paa Jernbanen
Aimargues-Nîmes, har Likørfabrikker,
Salpeterværk, Vinavl og Silkeavl.
(M. Kr.). E. St.
Vaux, Fort [’få.r-’vo], kendt for sit tapre
Forsvar under Verdenskrigen, ligger paa
Verduns Nordøst-Front paa en Bjergnæse, der
fra det ret høje Bjergparti paa denne Del
af Fæstningsfronten strækker sig ud imod
Woëvre Sletten mellem Dalene Ravin des
Fontaines og Ravin de Bazil med Landsbyen
Vaux mod N. og Dalen Fond de la Horgne med
Landsbyen Damloup mod S. Paa den anden
Side af Dalene og bag ved Fortet findes store
Skovstrækninger, af hvilke Bois d’Hardaumont,
B. de la Caillette, B. de Vaux-Chapitre, B. Fumin
og B. de la Laufée er de betydeligste, men som
i Løbet af Krigen blev helt raserede. Fra
Fortets Plads falder Terrainet fremad og til
Siderne ret jævnt paa c. 300 m, men derefter er
Faldet stærkere, saaledes at der her er ret
stejle Skrænter, der giver en Angriber nogen
Beskyttelse mod Fortets Ild. Bagud stiger
Terrainet paa en c. 500 m lang Strækning op mod
Laufée-Skoven, hvad der i høj Grad
vanskeliggjorde alle Tilførsler til Fortet idet denne
Strækning er stærkt indset fra det fjernere
Forterrain.
Fort V. ligger i den yderste Fortrække
mellem de store Forter Douaumont mod NV. i c.
3 km Afstand og Moulainville mod S. i c. 4,5
km Afstand, idet der dog mellem disse Forter
og Fort V. er indskudt nogle mindre Anlæg:
Hardaumontværket mod N. og det lille Fort
la Laufée mod S. Alle de nævnte Anlæg er
opført efter 1880 og forstærkede omkring 1911,
for enkeltes Vedkommende med Beton i
Tykkelser paa indtil 2,5 m eller med armeret
Beton i Tykkelser paa indtil 1,75 m. I 2. Linie bag
Fort V. ligger det lidt ældre, men ogsaa
senere forstærkede Fort Souville, og desuden var
hele Fæstningsterrainet stærkt udbygget med
Støttepunkter og Batterier samt Skytte- og
Færdselsgrave, ligesom Forter m. m. var
omgivne med Pigtraadshegn.
Fort V. har trapezformet Grundrids og er
omgivet af c. 5 m dybe, c. 10 m brede med
Betonmure beklædte og fra 3
Kontreskarpekaponierer flankerede tørre Grave. I Fortets
Indre findes en stor bombesikker Strubekaserne
med underjordiske Poterner frem til
Kaponiererne og til en midt paa Facen liggende
Skytskassemat, hvori var anbragt et
Forsvindingstaarn for en 75 mm Kanon. Endvidere fandtes
paa Fortets Dæk (Oversiden) foruden et
Fodfolksbrystværn med 4 Adgange for
Fodfolksbesætningen, der udgjorde 1 Kompagni og 1
Maskingeværkompagni, tillige 2 pansrede
Observationstaarne, medens der i Fortets højre og
venstre Strubepunkt var indbygget en
Intervalkaponiere, casemate de Bourges, til Flankering
henholdsvis mod S. og NV., udrustet med 75
mm Kanoner. Fortet, hvis Besætning foruden
Fodfolket bestod af nogle Artillerister og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
