- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
619

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vázsonye, Vilmos (Vilhelm) - W. C. - V. D. - Ve - Wealden - Weale, B. L. Putnam- - Wear - Weaver - Webb, Beatrice - Webb, Sydney - Webb City - Webbs, Aston

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

indtraadte efter Bela Khun’s Fald 1919 paa ny
i Politik og gjorde, tro mod sin Fortid, et
Arbejde i Nationalforsamlingen for at bygge det
ny Ungarn op paa demokratisk-liberalt
Grundlag.
H. J-n.

W. C. forkortet Betegnelse for
Water-closet (s. d.).

V. D., Forkortelse for vembum dei
(latinsk), Guds Ord.

Ve, 1) Helligdom, = Vi (s. d.); 2) i nordisk
Mytologi en af Personerne i Odins-Treheden
Odin, Vili og V. — Varg i Veum, egentlig
Ulv i Helligdommen, bruges i oldnordisk i
Betydningen »fredløs«; den, der krænkede et
Sted, der var lyst Fredhellighed over, f. Eks.
ved at begaa et Drab paa dette, erklæredes
nemlig fredløs.
G. K-n.

Wealden [’wi.£dən], se
Kridtformation.

Weale [wi.£], B. L. Putnam-, engelsk
Journalist og Forfatter, f. 1877 i Kina, i hvis Toldvæsen
hans Fader var ansat. Hans egentlige Navn
er Bertram Lenox Simpson;
Pseudonymet Putnam W. er begge Familienavne paa
mødrene Side. Efter at have studeret i
Tyskland, Schweiz, Frankrig, Italien og Kina traadte
han 1896 ind i det kinesiske Toldvæsen, men
udtraadte atter 1901. De følgende Aar har han
tilbragt med Rejser rundt omkr. i Østen og er
for Tiden en af de Europæere, der er mest
fortrolig med kinesiske Forhold, et Kendskab, han
har udnyttet i en Række Værker: Manchu and
Moscovite
(1904), The Reshaping of the Far East
(1905), Indescreet Letters from Peking (1907;
oversat til Dansk); The Coming struggle in
Eastern Asia
(1908), The Truth about China and
Japan
(1919), Why China Seeds Red (1926), The
Vanished Empire
(1926). Desuden en Række
Romaner, hyppigt med kinesisk Baggrund: The
Forbidden Boundary and other Tales
(1908),
The Conflict of Colour (1910), The Unknown
God
(1911), The Revolt (1912). The Altar fire
(1916).
I. O.

Wear [wi.ə], Flod i det nordlige England i
Durham County, udspringer tæt ved Grænsen mod
Cumberland, strømmer mod ØSØ. til Bishop
Auckland, hvor den bøjer skarpt mod N. og
NØ., løber med mange Serpentiner forbi
Durham og udmunder ved Sunderland i Nordsøen.
Længde 104 km, Flodomraade 1191 km2. W.’s
nedre Løb er sejlbart til Durham og omgives
af et stort Bjergværks- og Industrifelt, hvorfra
der eksporteres vældige Mængder af Kul. Det er
tillige et af Englands største
Skibsbygningscentrer.
M. H-n.

Weaver [’wi.və], Flod i det nordvestlige
England, i Cheshire, udspringer lidt Ø. f. Byen
Crewe, strømmer mod N. til Byen Northwich,
hvor den bliver sejlbar og tager Retning mod
NV. Efter et Løb paa 72 km falder W. ud i
Mersey-Mundingen.
(M. Kr.). M. H-n.

Webb [web], Beatrice, f. Potter, f. 1858,
1892 gift med Sydney W., udg. 1891 et lille Skrift:
The cooperative movement in Great Britain,
der vakte stor Opmærksomhed. W. har sammen
med Ch. Booth udgivet: Life and labour of the
people
(1891—1903). Efter sit Ægteskabs
Indgaaelse har W. sammen med sin Mand
udgivet en Række Bøger, se Webb, Sydney.
Selv har W. publiceret: The case for the
factory acts
(1901), The case for the national
minimum
(1913), Men’s and Women’s wages,
should they be equal?
(1919), My
apprenticeship
(1926). W. har været Medlem af en Række
Kommissioner, bl. a. af den i 1905 nedsatte
Commission on poor law and unemployment
forfattede her Mindretallets Udtalelser (1909),
som fik stor Udbredelse og kom til at
beherske den offentlige Diskussion om disse
Spørgsmaal — og af Reconstruction Committee
(1917-18).
Sv. N.

Webb [web], Sydney, engelsk
Socialøkonom og Socialpolitiker, f. 13. Juli 1859 i London.
Efter Studier bL a. i Schweiz og Tyskland var
W. ansat i Krigsministeriet 1878—79,
Koloniministeriet 1881—91; W., der i 1885 var blevet
Advokat, traadte 1891 ud af Administrationen
for at ofre sig for videnskabeligt Arbejde (W.
er Professor i Nationaløkonomi ved og Direktør
for Londons School of Economics) og for socialt
Reformarbejde inden for Londons County
council
, hvor han siden 1892 har været en af de
ledende Personligheder. W. sluttede sig 1885
til Fabian Society og fik her hurtig en førende
Stilling. Ikke mindst hans opportunistiske
Synspunkter har faaet Selskabet til at støtte ogsaa
konservative og liberale Reformforslag, og
derigennem har W. og Fabian Society bidraget
stærkt til, at Samfundet successivt reformeres
i socialistisk Retning (se i øvrigt Fabian
Society
). W. har siden 1922 været Medlem af
Underhuset, blev 1924 Medlem af Privy council
og var Jan.—Novbr 1924 Handelsminister i det
socialdemokratiske Ministerium Macdonald. W.
har været Medlem af en Række Kommissioner;
blandt de mest betydningsfulde kan nævnes:
Commission an Trade Union Law (1903—06),
Agricultural Settlements and Emigration
(1905—06), Trustkommissionen (1918—20) og
Kulkommissionen (1919). Af W.’s mest kendte
Værker mærkes: Socialism in England (1890), The
eight hours day
(1891, sammen med H. Cox),
The London programme (1892), Towards
social democracy
(1916), How to pay for the war
(1916) og The works manager to day (1917).
I Samarbejde med sin Hustru, Beatrice W.,
f. Potter, har W. udgivet: The history of
trade unionism
(1894), Industrial democracy
(1897), Problems of modern industry (1898),
History of liquor licensing (1903), English local
government
(1906), English poor law policy
(1910), The prevention of destitution (1911), A
Constitution for the socialist commonwealth of
Great Britain
(1920), Consumers cooperative
movement
(1921) og Decay of capitalist
civilisation
(1923).
Sv. N.

Webb City |’web-’siti], By i U. S. A.,
Missouri, ligger 240 km S. f. Kansas City, er et
vigtigt Baneknudepunkt og Centrum for en Egn
med rige Bly- og Zinkminer. (1920) 7807
Indbyggere.
G. Ht.

Webbs [webz], Aston, engelsk Arkitekt,
f. 1849 i London, Søn af Akvarelmaleren
Edward W., har bygget en ny Façade paa
Buckingham Palace samt Royal college of science og
fuldendt Victoria and Albert Museum. Han blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0631.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free