Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vecellio, Tiziano - Vechel - Vecht - Vechte - Weckerlin, Jean Baptiste - Weckherlin, Georg Rudolf - Weckmann, Matthias - Veckojournalen - Wecksell, Josef Julius - Vecsey, Franz v. - vectigalia - Ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Berl. 1900]; O. Fischel, »Tizian« [»Klass. d.
Kunst«, III, Stuttg. 1907, nyt Opl. 1925]; C.
Ricketts, Titian [London 1910]; E. Mayer,
»Die Seele Tizians« [Esslingen 1906]; C.
Delvaille, Titien [Paris 1913]; Tikkanen,
»Tizian« [Helsingfors 1916]; Hourticq, La
jeunesse de Titien [Paris 1919]; V. Basch,
Titien [Paris 1920]; E. Waldmann, »Tizian«
[Berlin 1922]; Hetzer, »Die frühen Gemälde
v. Tizian« [Basel 1920]; Tietze-Conrat,
»Die Linearkomposition bei Tizian« [Innsbruck
1915]; Jähnig, »Tizian« [München 1921]; O.
Zoff, »Tizian« [München 1922]; D. v.
Hadeln, »Zeichnungen des Tizian« [Berlin 1924]).
(A. R.). A. Hk.
Vechel [’fe.kəl], Flække i nederlandsk
Provins Nordbrabant, 18 km SØ. f.
s’Hertogenbosch, har (1920) 6819 Indbyggere. V. staar i
Jernbaneforbindelse med Helmond og har Uld-
og Lærredsindustri.
(Joh. F.). M. H-n.
Vecht [fækt], De V.. tidligere en Arm af
Rhinen i Kongeriget Nederlandene, skilte sig
fra Kromme Rijn ved Utrecht, strømmede mod
N. gennem Provinserne Utrecht og
Nordholland og udmundede ved Muiden i Zuider-Søen.
Da Kromme Rijn ved en Dæmning er skilt fra
Rhinen, er V. altsaa nu et særskilt Vandløb.
Den skilles fra Zuider-Søen ved en Sluse og
tjener nu nærmest som Afvandingskanal.
M. H-n.
Vechte [’fæKtə] (overijsselske V.), Flod i
det nordvestlige Tyskland og Nederlandene,
udspringer NV. f. Münster i preussisk Provins
Westfalen, træder ind i Hannover og ved
Gramsbergen ind i nederlandsk Provins Overijssel,
optager i venstre Bred Regge og
Zwartewwater og udmunder i Zwolsche Diep i
Zuider-Søen, c. 190 km lang. V. har Forbindelse med
Ems gennem Ems—V.-Kanalen, med
Bourtanger Moor gennem Sud—Nord-Kanalen. Andre
Kanalforbindelser er Overijsselsche Kanal
mellem Gramsbergen og Almelo, Dedensvaart
mellem Gramsbergen og Hasselt samt
Almelo—Nordhorn Kanal.
M. H-n.
Weckerlin [vækær’læ], Jean Baptiste,
fransk Komponist og Musikforfatter
(1821—1910); var oprindelig Haandværker (Farver),
men uddannedes til Musiker i Paris og udgav
Sange, ligesom han fik nogle komiske Operaer,
Korværker og en Symfoni opført. Bekendtest er
W. dog blevet som Bibliotekar ved
Paris-Konservatoriet (fra 1876) og ved sine forskellige
Udgaver af og Skrifter om den franske
Folkevise (Chansons populaires du Pays de France
[2 Bd, 1904] m. fl.
W. B.
Weckherlin [’vækərli.n], Georg Rudolf,
tysk Digter (1584—1653), studerede Jura,
foretog Rejser til Frankrig og England, blev 1609
hertugelig Sekretær og Hofdigter i Stuttgart,
1620 Sekretær ved det tyske Kancelli i London,
fortrolig Ven af Jakob I og Karl I. Han er
som Digter Opitz’ Forgænger, efterligner den
europæiske Renaissancepoesis Form. Hans Digte
udkom i Amsterdam 1641, i vore Dage udgivne
af Ebeling (1869) og Goedeke (1873 og 1890).
(Litt.: C. P. Conz, »Nachrichten von dem
Leben und den Schriften R. W.’s« ([1803]).
C. B-s.
Weckmann [’vækman], Matthias, tysk
Komponist, f. 1621 i Oppershausen (Thüringen),
d. 1674 i Hamburg, Elev af Scheidemann og
Jakob Prätorius samt Heinrich Schütz. Det
skyldtes vel den sidstnævntes Forbindelser med
den danske Konge Christian IV, at W. som
ung Mand kom i dansk Tjeneste, idet han blev
Organist ved den danske Kronprins Christian’s
(V) Hof i Slottet ved Nykjøbing paa Falster,
hvor han forblev i 5 Aar (1642—47). Senere
blev han Organist (1655) i Jacobskirken i
Hamburg, hvor han grundede det store Collegium
musicum. Et Udvalg af hans Solo-Kantater og
Korværker med Instrumenter udgav Max
Seiffert i »Denkmäler deutscher Tonkunst«, Bd VI.
A. H.
Veckojournalen [’væko∫ur’na.lən], svensk
illustreret Ugeblad, udkommende siden 1910.
Redaktør Axel Essén.
Wecksell [væk’sæl], Josef Julius, finsk
Digter, f. 19. Marts 1838, d. 9. Aug. 1907. Som
ganske ung Mand fik W. sit første Stykke
»Tre friare« opført, og 1860 udkom hans
første Digtsamling »Valda ungdomsdikter«; men
netop ved den Tid var hans Helbred allerede
nedbrudt, og da hans hamletagtige Tragedie
»Daniel Hjort« (hvis Førsteudkast »Skuggornas
hämnd« allerede var planlagt, medens han gik
i Skole), opførtes paa det svenske Teater i
Helsingfors (1862), sad han selv som aandssløv i
Teatret, og den Sindssygdom, som havde
formørket hans Opfattelse, blev aldrig hævet.
Skønt hans Produktion »Samlade dikter«, 1—2
(1868) kan rummes i to Smaabind, er den
Indsats, han derigennem har givet den
svensk-finske Litteratur, overordentlig betydelig, og
hans Tragedie er da ogsaa oversat til mange
Sprog. (Litt.: A. Mörne, »J. J. W.« [1909];
»Nya Weckselstudier« [1920]).
O. Th.
Vecsey [’væksæj], Franz v., ungarsk
Violinvirtuos, f. 23. Marts 1893 i Budapest, Elev af
Hubaý og Joachim, og optraadte allerede 10
Aar gammel som beundret »Vidunderbarn«. V.
har siden flere Gange paa sine vidtstrakte
Koncertrejser gæstet Skandinavien og regnes som
toneskøn og teknisk højt udviklet Violinspiller
blandt Nutidens bedste Virtuoser paa dette
Instrument.
W. B.
vectigalia (lat.), Statsindtægter, Skatter.
Ordet brugtes af Romerne dels om faste
Afgifter, som paahvilede Provinserne, dels om
indirekte Afgifter som Told og Tiende af Korn
og lignende.
H. H. R.
Ved (botanisk, lignum) kaldes i
Planteanatomien den Del af Stænglens Væv, som ligger
inden for Dannelsesvævet og uden om Marven;
da denne sidste i de fleste Træstammer er
meget reduceret, udgør Vedmassen her hele
Stammens indre Væv, som i Rumfang langt
overgaar den Del, der ligger uden for
Dannelsesvævet (Barken). V.’s Hovedopgave er Plantens
Afstivning samt Ledningen af Vand; i Træerne
har det tillige den Funktion at gemme
Reservenæring (Stivelse, fed Olie) om Vinteren:
det første besørges hovedsagelig af
Vedprosenkymet (Libriformen, Vedtaverne), det andet
af Karrene og Trakeïderne (Vandrørscellerne,
s. d.), det tredie af de levende Bestanddele:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
