- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
645

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wedgwood, Thomas - Vedhængning - Vedmærke - Wednesbury - Wednesfield - Wednesfield Heath - Veðrfölnir - Védrines, Jules Charles Toussaint - Vedro - Vedsted - Vedtave - Vedtoftegaard - Vedtorn - Vedtægt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fotografier paa Papir bestrøget med
Sølvnitratopløsning. Ad denne Vej fremstillede han
silhouetagtige Billeder uden dog at kunne
fiksere dem.
C. E. A.

Vedhængning, se Adhæsion.

Vedmærke er et særdeles enkelt
Ejendomsmærke, som man i Norge har plejet at hugge
paa Trævirke, naar man maatte lade det ligge
nogen Tid i Skoven, eller det var under
Transport. V. nævnes ikke udtrykkelig i de gamle
Love for Norge, men for Islands Vedkommende
baade i Grágás og i Jonsbogen (viðarmark); her
gælder det Mærkning af Drivtømmer. (Litt.:
Østberg, »Norsk Bonderet« I [Oslo 1914] og
IV [Oslo 1926]).
K. Ø.

Wednesbury [’wenzbəri], By (Municipal
Borough) i det mellemste England, Staffordshire,
12 km NV. f. Birmingham i Industri- og
Grubedistriktet Black Country. W. har en gammel
Kirke fra 11. Aarhundrede. Stor Industri
(Kraner, Jernbaneskinner, Maskiner, Cykler og
Naale) samt Fabrikation af Lervarer og
Stentøj. Samme Industri findes i Nabobyen
Darlaston. I Omegnen brydes Kul, Jern og Kalksten.
(1921) 30407 Indbyggere.
M. H-n.

Wednesfield [’wenzfi.£d], By i det
mellemste England, Staffordshire, 25 km NV. f.
Birmingham, har Fabrikation af Klejnsmedevarer,
Laase, Kæder o. l. (1921) 7452 Indbyggere.
(M. Kr.). M. H-n.

Wednesfield Heath [’wenzfi.£dz-’hi.þ], se
Heath-Town.

Veðrfölnir (den luftlyse), en Falk i
Træet Ygdrasil’s Top.

Védrines [ve’drin], Jules Charles
Toussaint
, fransk Flyver, f. 1881, d. ved
Nedstyrtning 1919. V. var allerede før
Verdenskrigen en af Frankrigs mest kendte
Flyvere. Ved Krigens Udbrud blev han Løjtnant
ved Flyverkorpset og viste ogsaa som
Militærflyver stor Dygtighed.
E. C.

Vedro [’vjådrå] (Spand), russisk Maal for
flydende Varer, har 10 Kruschki = 12,299 l.
(N. J. B.). H. J. N.

Vedsted, Stationsby paa Grænsen mod Vest
mellem Nørre- og Sønderjylland, ligger 6 km
SSV. f. Ribe, dels i Vester-V. Sogn, Ribe
Herred og Amt, dels i Hviding Sogn og Herred,
Tønder Amt. Den tidligere tyske Station
»Hviding« var sammenbygget med det danske »V.«,
og den opstaaede Bebyggelse paa begge Sider af
den daværende Rigsgrænse udgør nu den
samlede Stationsby med 258 Indbyggere (1925).
Foruden Stationen paa den vestjydske
Længdebane mellem Ribe og Tønder er der Telegraf-
og Telefonstation, Postekspedition. Skole, Kro,
Sindssygeanstalt, Købmandsforretning m. m.
M. S.

Vedtave kaldes den Celleform, som findes
hos Løvtræerne og udgør Hovedmassen af deres
Ved; en V. er i Almindelighed langstrakt
tenformet, c. 0,5—1 mm lang og 0,1 mm tyk,
tykvægget og med lille Hulrum; V. tjener kun
mekaniske Formaal, men deltager ikke i Plantens
Livsvirksomhed.
C. V. P.

Vedtoftegaard, se Brahesholm.

Vedtorn (botanisk) betegner enhver
forveddet Torndannelse i Planteriget, hvad enten den
er en Grentorn, Barktorn eller Bladtorn.
A. M.

Vedtægt. Ordet V. kan vistnok undertiden
ses anvendt om Regler, der ikke har været
Genstand for formelig Vedtagelse, men blot i
Almindelighed overholdes inden for en vis
Kreds, men i Retssproget forlanges sædvanlig,
at Bestemmelserne skal være blevet vedtagne
af den (snævrere) Kreds, for hvilken de gælder,
eller af et Organ for denne Kreds, eller at de
i hvert Fald skal være blevet til under en vis
Medvirkning fra Kredsens eller dens Organers
Side. Sprogbrugen er dog lidet fast, og ligesom
Bestemmelser, der efter det anførte skulde
benævnes V., ikke sjældent kaldes med andre
Navne, saaledes kan det vistnok omvendt
forekomme, at V. mere bruges med Henblik paa
Bestemmelsernes snævre, navnlig lokalt
begrænsede Gyldighedsomraade end under Hensyn til
Maaden, hvorpaa de er blevet til.
Retsvedtægter i egentlig Forstand maa indirekte have
Hjemmel i Lovgivningen, der maa have
udstyret dem, som udsteder dem, med den
fornødne Myndighed dertil, navnlig med
Myndighed til at binde et muligt dissentierende
Mindretal. Til denne Art V. hører de i Nutiden
talrige kommunale V. (Politi-, Sundheds-,
Bygnings-, Brand-, Skattevedtægter o. s. v.), der
imidlertid bliver til paa meget forskellig
Maade, undertiden blot ved Vedtagelse af det
kommunale Raad, men oftere under Medvirkning af
statslige Myndigheder (Ministerium, Amtmand
eller andre), hvilken Medvirkning kan gaa saa
vidt, at det er Statsmyndigheden, der udsteder
V., medens Kommunalraadets Ret er
indskrænket til forud at blive hørt. En anden Art er
V. for Aktieselskaber eller Foreninger, hvilke
dog ogsaa jævnligt kaldes Love, Statutter e. l.
Deres Formaal vil altid i første Linie være at
ordne Selskabets eller Foreningens indre
Forhold, men for saa vidt de giver Forskrifter
om, hvem der kan binde Sammenslutningen
udadtil, vil de ogsaa kunne faa Betydning for
Trediemand. I Almindelighed vil det være
overladt Selskabet eller Foreningen selv at
fastsætte deres Indhold, uden at det Offentlige
blander sig heri. Dog kan det for at beskytte
mulige Mindretal mod Overgreb af et Flertal
eller af Hensyn til Vedtægternes Betydning for
Trediemand være foreskrevet, at de ikke
gyldigt kan fastsætte visse Ting, eller at visse
Forhold altid skal ordnes ved dem. Saadanne
Forskrifter er navnlig givet angaaende
Aktieselskabers Vedtægter i Lov om Aktieselskaber
af 29. September 1917.
P. J. J.

Vedtægter — almindelige Forskrifter i visse
Emner — kan ifølge en Række norske Love
udfærdiges af Kommunestyrer og en Del andre
Korporationer; de maa dog som Regel
godkendes af Kongen. De mest almindelige V. er
Politivedtægterne; ifølge Lov af 22. Maj 1902
om Straffelovens Ikrafttræden, § 15, skal disse
nu alene kunne omfatte de Anliggender, som
angaar Orden og Renlighed paa de for
almindelig Færdsel bestemte eller almindelig benyttede
Steder. Overtrædelse af V., som er udfærdiget
i H. t. Lov, og som indeholder Straffetrusel,
straffes ifølge Straffelovens § 339, 2, med Bøder.
K. Ø.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:08 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/24/0657.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free