Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Velikije Luki - Velikij Ustjug - Velin - Velino (Flod) - Velino (Bjerg) - Velish - Veliter - Velkomst - Velkomstpynten - Vella Lavella - Welland - Wellander, Johan - Wellandkanal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Novgorod. Senere ødelagdes den af Litauerne,
men genopbyggedes 1619.
(H. P. S.). N. H. J.
Velikij Ustjug [vje’ljikij-u’stjuk], Ustjug
Veliki, By i det nordlige Storrusland, Guv.
Severo Dvinsk, ligger 398 km ØNØ. f. Vologda
paa venstre Bred af Suchona, der 4 km herfra
forener sig med Jug. (1920) 14827 Indbyggere.
V. U. ligger i en lav Sumpegn og er daarlig
bygget, naar bortses fra de talrige Kirker med
deres forgyldte Kupler og et Par Klostre. V. U.
har Tilvirkning af Møbler, Klæde, Lærred,
Læder, Sæbe og Lys samt Guld-, Sølv- og
Emaillevarer, der i Rusland er kendte under Navn af
Ustjushkaja. Desuden driver Byen betydelig
Flodskibsfart og Handel med Pelsværk, der for
en stor Del kommer fra Sibirien. V. U. har
navnlig 1516, 1762 og 1807 lidt under frygtelige
Oversvømmelser. Byen er en af de ældste i
Rusland, men hed oprindelig Gleden og laa
ved Suchonas Sammenløb med Jug, hvor den
var opstaaet omkring det i 12. Aarhundrede
stiftede Gledenski-Kloster. I 13. Aarhundrede
flyttede en Del af Beboerne til det nuværende
V. U. og 1478 ødelagde Moskovitterne den
gamle By. V. U. havde i Middelalderen egne
Fyrster og spillede en betydelig Rolle indtil 17.
Aarhundrede.
(H. P. S.). N. H. J.
Velin [dansk ve’læŋ, fransk -’læ], se
Papir, S. 853.
Velino, Flod i Mellemitalien, udspringer i
Provinsen Aquila degli Abruzzi paa Sydsiden
af det 1912 m høje Monte Pozzoni,
gennemstrømmer en frugtbar Dalkedel med flere Søer,
der i Oldtiden sandsynligvis har hørt sammen
og udgjort Lacus Velinus, og udmunder lidt
oven for Terni i venstre Bred af Nera, en
Biflod til Tiber. V., som er 74 km lang, danner,
idet den gennembryder Dalkedlens Kalkvægge,
de 3 berømte Vandfald, Cascate delle
Marmore, der har en samlet Højde af 200
m. En Del af V.’s Vand føres gennem en Kanal
til Terni, hvor det anvendes til Drivkraft.
(H. P. S.). C. A.
Velino, Monte V., Bjergdrag i
Apenninerne i den mellemitalienske Provins Aquila
degli Abruzzi, ligger SSV. f. Aquila og Vest for
den nu udtørrede Sø Lago Fucino og hæver sig
med to høje Toppe indtil 2487 m over Havet.
V. ligger 72 km ØNØ. f. Rom og kan fra denne
By ses hæve sig over Horisonten.
(H. P. S.). C. A.
Velish [vje’lji∫], Veliž, By i det vestlige
Storrusland, Guv. Vitebsk, ligger 70 km NØ. f.
Vitebsk paa venstre Bred af Düna. 12000
Indbyggere, hvoriblandt en Del Jøder. V. har lidt
Industri og driver betydelig Handel.
(H. P. S.). N. H. J.
Veliter (velites) kaldtes de letbevæbnede
Soldater hos Romerne; se Legion.
H. H. R.
Velkomst. Det var en middelalderlig Skik
at byde Gæsten en Drik, naar han traadte ind
i Stuen (se Pokal). Den bares til ham af
Husets Frue eller et af Børnene, og Drikkens
Bærer vædede sine Læber med den, før den
raktes (se Kredens). Ved fyrstelige Maaltider
fik Gæster, som skulde udmærkes, det Bæger,
de havde drukket af ved Bordet, til Gave eller,
som det hed, til Velkommen. Naar
nordiske Konger i 16. og 17. Aarh. holdt deres første
Indtog i rige Købstæder, modtoges de af
Borgmestrene til V. med store Sølvkar. Disse var
dog ikke fyldte med Vin, men med Mønter af
Sølv og Guld. Det samme var Tilfældet, naar
Bruden efter Gildedagenes Slutning drog ind i
sin Mands Hus. Der blev holdt endnu et Gilde,
som hed V., og hun fik et Sølvkar til Gave.
Frederik II skænkede f. Eks. Dronning Sofia
»den danske Elefant«. Allerede i Christian II’s
Tid var V. almindelig i Bondestanden, og
Kongen bød, at efter Brylluppet om Søndagen
skulde V. holdes Mandag Aften.
I Haandværkslav var det Skik, at
Ungsvendene skænkede et Sølvskilt til V., som var af
Tin, ved deres Indgang i Lavet, naar de stedtes
til at drikke med de ældre Svende. Disse Skilte
voksede saa stærkt i Antal, at de blev
omarbejdede til Pokaler, der atter behængtes med ny
Skilte, indtil disse omsmeltedes til andre
Sølvkar. Disse Pokaler, der efter ældre adelig Skik
kaldtes V., var Lavenes Stolthed, og i Aarenes
Løb blev der paa denne Maade ophobet Skatte
af Sølv. I Christian V’s Tid blev der skredet
ind mod denne Skik. Alt Lavssølv befaledes
indsmeltet, og Pengene, der vandtes, blev lagt
i Fattigbøsserne. Men Forbudet gik i Glemme,
og i Løbet af 18. Aarhundrede genopstod V.
I Dansk Folkemuseum bevares sande
Pragtstykker i Sølv. De mindre velhavende Lav
nøjedes med V. af Tin, Kobber, Blik, ja endog
Træ. (Litt.: Bernhard Olsen, »De
hamburgske Guldsmede Jakob Mores d. Ældres og
d. Yngres Arbejder for de danske Konger
Frederik II og Christian IV«; samme, »Danske
Lavssager« [Tidsskr. f. Kunstindustri 1888—89]).
(Bernh. O.). J. O.
Velkomstpynten, Nordspidsen af
Rensdyrlandet, Vest for Indløbet til Wood Bay paa
Nordkysten af Vestspitsbergen.
M. V.
Vella Lavella, se Salomons Øerne.
Welland [’we£ənd], Flod i det østlige
England, udspringer i den sydlige Del af
Leicestershire, løber mod NØ. og danner først Grænsen
mellem Leicestershire og Northamptonshire og
derefter mellem Northamptonshire og
Lincolnshire. W. optager fra venstre Bifloden Glen
kort før sin Udmunding i The Wash. 115 km
lang.
M. H-n.
Wellander [væ’landər], Johan, svensk
Forfatter, f. 31. Oktbr 1735, d. 10. Marts 1783, blev
mest kendt som Forfatter af Teksten til Gustaf
III’s første svenske Opera »Thetis och Pelée«
(1773), men tillige skattet for sine sangbare
Vers, der dels indførtes i »Vitterhetens nöjen«,
som udgaves af Selskabet Utile dulci, dels blev
trykt i »Stockholmsposten«. Af det nævnte
Selskab var W. et af de mest fremtrædende
Medlemmer. Hans »Samlade dikter« udgaves af
Danelli 1852. (Litt: O. Levertin, »J. W.«,
I—II [1896-98]).
O. Th.
Wellandkanal [’we£ənd-], Kanal i Dominion
of Canada, Provins Ontario, forbinder
Ontario-Søen med Erie-Søen og tjener til Omgaaelse af
Niagara-Faldet. W., der har Navn efter den
lille Flod Welland, som er Biflod til Niagara
River, er 43 km lang og har 26 Sluser, der
mellem Port Colborne og Port Dalhousie
overvinder en Niveauforskel paa 101 m. W. er
anlagt 1824—29, men senere gentagne Gange
udvidet og uddybet.
(H. P. S.). G. Ht.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
