Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Verdenskrigen til Søs.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Netspærringer, 7 ved Luftfartøjer, og 6 blev internerede i
neutrale Havne, deriblandt nogle efter
Havarier fra Kamp. Det samlede Tab skal dog efter
tysk Opgivelse udgøre 178 Baade, hvoraf 21 blev
ødelagt af egne Besætninger for ikke at falde i
Fjendehaand. — Den uindskrænkede
Undervandsbaadskrig blev en Skuffelse for de øverste
maritime tyske Ledere, der havde haabet at
bringe England til Fred paa 6 Maaneder. Den
brød ikke den engelske Blokade, og den
standsede ikke Tilførslerne til England, og dermed
var Slaget tabt.
Tysklands Handelsflaade blev stærkt
reduceret under Krigen, dog ikke saa meget ved
Krigsforetagender — 400000 t — som ved
Beslaglæggelse i fjendtlige Havne, tilhørende
følgende Nationer: England og Kolonierne 433723
t, Brasilien 223443 t, Portugal 147474 t, Italien
96370 t, Frankrig 24488 t, Peru 41006, Kina
15406 t, Siam 14553 t, Cuba 13155 t, Belgien
8185, U. S. A. 589085 t, tilsammen 1606848 t.
Endvidere tabtes yderligere ved Forlis 157371 t,
som Priser 112468 t, udleverede ved
Vaabenstilstanden 1787320 t og efter Fredsslutningen
808432 t. I alt mistet 4872439 t (Br. Reg. T.).
Konvojering. Et af de vigtigste Midler
til Sikring af Sejladsen var Konvojen, hvor
Transport- og Handelsskibene samles i
Eskadrer, beskyttet af Krigsfartøjer. Konvojering af
Handelsskibe blev sat i System i Begyndelsen
af 1917, da der efter Nordamerikas Indtræden
i Krigen kunde afses tilstrækkeligt Materiel af
Jagere og andre mindre, bevæbnede Fartøjer til
denne Tjeneste. Af vigtige Konvojruter kan
nævnes Kulruterne mellem England og de
franske Havne samt den skandinaviske Rute. Denne
sidste havde særlig Interesse for Danmark, da
vor Landbrugseksport til England indgik heri.
Ruten gik mellem Lerwich og Bergen.
Sejladsen i den farligste Zone foregik om Natten med
alle Lys slukkede. Konvojen, der kunde være
paa indtil 30—40 Skibe — hvilket dog var
sjældent — blev kun ledsaget af et Par Jagere og
bevæbnede Trawlere, men til yderligere
Beskyttelse krydsede større Dele af Storflaaden
sønden for Konvojen. I Aaret 1917
konvojeredes ikke mindre end 6000 Skibe paa denne
Rute. Helt uden Tab foregik det ikke. 17. Oktbr
1917 overrumplede 2 tyske lette Krydsere en
Konvoj paa 12 Skibe. Beskyttelsen, der bestod
af 2 Jagere og 2 Trawlere, blev skudt ned og 9
af Handelsskibene sænkede. Et andet Angreb
fandt Sted den 12. Decbr s. A., ved hvilket 1
Jager, 4 Trawlere og 6 Handelsskibe blev
ødelagt. Der blev nu truffet yderligere
Sikringsforanstaltninger, saa fremtidige Tab blev
undgaaet.
Ogsaa i Atlanterhavet foretoges Konvojering,
indtil 3—400 Sømil fra europæisk Kyst. Der
bestemtes visse Samlingshavne, og Konvojerne
afgik som Regel med en Uges Mellemrum. Det
var særlig vigtigt at sikre Olietilførslerne, da
Flaadernes vigtigste Skibe var oliefyrende. Paa
Grund af Sænkning af Olietankskibe var
Flaadens Forsyning paa det mest kritiske Tidspunkt
nede paa 8 Ugers Forbrug. Konvojering i
Middelhavet var særlig vanskelig og krævede et
stort Materiel, hvorfor en Del af Trafiken paa
Østen maatte ledes S. om Afrika.
En lige saa vigtig Opgave som Sikring af
Handelsskibene var Sikringen af de militære
Transporter, og at dette var en Kæmpeopgave, kan
man danne sig et Begreb om gennem de
Oplysninger, den daværende engelske
Forsvarsminister Lloyd George gav det engelske Parlament
den 27. Oktbr 1917. Ifølge disse havde den
engelske Flaade konvojeret 13 Millioner Mand, 12
Millioner Heste, 25 Millioner t Ammunition og
Forsyninger, 51 Millioner t Kul og Olie med et
Tab af Mandskab paa kun 3500. 2 Millioner
Mand blev transporteret fra Nordamerika til
Frankrig i engelske og amerikanske Skibe
under Krigsskibenes Beskyttelse.
Den amerikanske Flaades Indsats
i Krigen.
Til Trods for Amerikas sene Indtrædelse i Krigen
blev dens Flaades Indsats af stor Betydning for
dennes heldige Udfald for de Allierede. Den kom
i det rette Øjeblik, da det engelske
Admiralitet var bekymret over de tyske
Undervandsbaades Ødelæggelser. Allerede i Maj 1917
ankom de første 6 amerikanske Jagere til de
engelske Farvande, og ved Vaabenstilstanden var
Antallet 70. Flere Undervandsbaade gik over
Atlanterhavet, og en Eskadre paa 5 Slagskibe
indgik i den engelske Storflaade, dertil kom en
Mængde Patruljebaade og andre mindre
Fartøjer. Det største amerikanske Foretagende var
Udlægningen af en Minespærring tværs over
den nordlige Del af Nordsøen for at forhindre
de tyske Undervandsbaade i at komme ud i
Atlanterhavet. Den havde en Længde af 230
Sømil og en Bredde af 15—30 Sømil med Miner
i en Dybde indtil 80 m. Indtil 80 % af
Arbejdet blev udført af Amerikanere, og der blev
anvendt c. 70000 amerikanske Miner. En
Jernbanekanonpark paa fem 14"’s Kanoner med hver
16 Vogne, bemandet med Flaademandskab, deltog
i de afsluttende Kampe i Frankrig. Endnu skal
nævnes Bygningen af et Olietransportrør tværs
over Skotland, hvorved Olietankskibene, der
bragte Forsyning til den engelske Flaade og
derfor var særlig udsat for
Undervandsbaadsangreb, kunde undgaa at gaa ind i Nordsøen.
Vaabenstilstanden og
Fredsslutningen.
Efter Udbruddet af Revolutionen blev
Tyskland nødt til at anmode om betingelsesløs
Vaabenstilstand, skønt dets Flaade var
ubesejret og dets Fronter ubrudte. Folket var
udhungret og krigstræt. Den 30. Oktbr 1918 var
der i enkelte tyske Skibe af Højsøflaaden atter
Mytteri, som dog blev dæmpet, men
Besætningerne var ikke mere til at stole paa og Flaaden
dermed ubrugelig. Det kom hurtigt til
aabenlyst Oprør i Kiel og Wilhelmshaven og paa
Skibene, hvor det røde Flag blev hejst,
Soldaterraad indført og Officererne internerede.
Mandskabet nægtede at gaa mod Fjenden, men vilde
dog forsvare Tysklands Kyster.
Vaabenstilstanden blev sluttet den 11. Novbr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
