Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Økonomi og Erhvervspolitik.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Offentligheden ikke dengang — den politiske
Nødvendighed at bevare et godt Forhold til de
krigsførende Magter paa begge Sider. Krigen
førtes jo ikke alene paa Slagmarkerne, men
ogsaa gennem den gensidige Blokade, hvis
Formaar var at fremkalde en Varemangel, der dels
skulde vanskeliggøre selve Krigsførelsen, men
dels virke indrepolitisk gennem den nødlidende
civile Befolknings Krav om Fred.
Vor Handel blev derfor ikke betragtet med
venlige Øjne — heller ikke fordi der tjentes
store Penge paa den — saa de hinanden
blokerende Magter havde en oprigtig Lyst til at
lukke dette Hul i Spærringen, som vor Handel
faktisk var. Men paa den anden Side var
Blokaden for saa vidt effektiv, at hvis den ene af
Magterne standsede vore Tilførsler, vilde ogsaa
vor Udførsel til det samme Land hurtig standse
af sig selv — og dette Minus i Tilførslerne vilde
da straks betyde en saadan Forringelse af
vedkommende Lands egen Forsyning, at man ikke
turde risikere den fuldstændige Standsning af
vore Tilførsler.
Vor Handelspolitik balancerede derfor paa en
Knivsæg, og de Uregelmæssigheder, som mindre
lovlydige og alt for pengekære Medborgere
gjorde sig skyldige i, indeholdt en Fare for Land og
Rige, der retfærdiggjorde den kraftige
Retsforfølgning, som sattes i Værk.
Som Grundlag for vore Tilførsler afsluttedes
efterhaanden en Række mere eller mindre
officielle Overenskomster med de fremmede
Magter, saaledes allerede i Septbr 1915 mellem
Tyskland—Østerrig og Industriraadet samt
Grosserer-Societetet. Overenskomsten havde i
Hovedsagen samme Indhold, som den nedenfor
nævnte med England.
I Oktbr 1915 rejste Formændene for disse to
Erhvervsorganisationer — nemlig Ingeniør Alex.
Foss og Bankdirektør C. C. Clausen — til
London for at forhandle om en Ordning med
England om vore Tilførsler. Forhandlingerne
resulterede i en Overenskomst af 19. Novbr 1915
mellem den engelske Regering og de to danske
Organisationer, hvorefter disse sidste overtog
Garantien for og Kontrollen med, at de af
England stillede Betingelser for Tilførsler blev
overholdte.
Hovedregelen var i øvrigt den, at de
importerede Varer skulde forblive i Danmark og ikke
genudføres undtagen til England og dets
Allierede samt til visse neutrale Lande. Genudførsel
til Norge og Sverige tillodes for nogle nærmere
bestemte Varer og for visse Kvantiteter pr.
Kvartal. Til Gengæld skulde saa Danmark have
sine Behov dækkede. Overenskomsten medførte
stærke indrepolitiske Angreb paa den engelske
Regering, bl. a. fordi Blokaden med Tyskland
derved mentes at blive illusorisk. Selv om
Angrebene afvistes, førte Kritikken til en skarpere
Kontrol, bl. a. Beslaglæggelse af Pakkeposten
paa de danske Amerikabaade og i Slutningen af
Marts 1916 ogsaa Brevposten, og Ingeniør Alex.
Foss maatte paany til London den 9. Febr 1916.
Endelig afsluttedes en lignende Overenskomst
med Frankrig den 17. Marts 1916, med Italien
den 21. Decbr 1916 og med Rusland den 26.
Febr 1917. Vore to Erhvervsorganisationers
Kontorer i London samledes i Febr 1916 til eet
Kontor, hvorigennem samtlige erhvervspolitiske
Spørgsmaal med England forhandledes.
Grosserer-Societetet nedsatte et Voldgiftsnævn
til Paakendelse af Sager vedrørende
Overenskomsten med England, og efter Lov 5. Apr.
1916, forlænget ved Lov 15. Decbr 1916, 21.
Decbr 1917 og 21. Decbr 1918, blev
Misligholdelse af de overfor Organisationerne aflagte
Erklæringer straffet med Fængsel eller under
formildende Omstændigheder med Bøder.
Imidlertid havde England den 31. Apr. 1916
ophævet § 19 i London Deklarationen (af 1909),
idet det erklæredes, at hverken Skib eller
Ladning skulde være undtaget fra Beslaglæggelse
for Blokadebrud alene af den Grund, at det for
Tiden var paa Vej til en ikke blokeret Havn.
Og endelig ophævede England den 7. Juli 1916
hele Deklarationen og erklærede, at Princippet
om den fortsatte Rejse eller det endelige
Bestemmelsessted skulde kunne anvendes saavel
overfor Kontrabande som ved Blokade.
Hermed tiltog man sig en Ret til Kontrol med
samtlige Varer, der tidligere kun var anvendt
overfor Kotftrabandevarer — og dertil kom, at
Tyskland som Svar den 22. Juli 1916 udvidede
Kontrabandelisten og Begrebet »fjendtlig
Bestemmelse« paa lignende Maade.
De tre skandinaviske Regeringer gjorde i den
Anledning Forestillinger hos begge de
krigsførende Magter.
Den 16. Aug. 1916 rejste paany en dansk
Delegation bestaaende af Etatsraad H. N. Andersen,
Landstingsmand Sonne og Forstander
Madsen-Mygdal til London for at forhandle om de, trods
Overenskomsten, stadig stigende
Tilførselsvanskeligheder, navnlig fra engelsk Side, idet
baade islandske Varer og den danske Stats Varer
fra Grønland til Danmark tilbageholdtes.
Efter Blokadens Ikrafttræden blev der ret
hyppigt sendt Delegationer ud for at forhandle,
og efter at U. S. A. i Begyndelsen af Apr.
Maaned havde erklæret Tyskland Krig, rejste i
Begyndelsen af Juni 1917 en Delegation bestaaende
af Etatsraad H. N. Andersen, Skibsreder A. O.
Andersen, Bankdirektør C. C. Clausen, Direktør
C. Cold, Ingeniør Alex. Foss, Etatsraad
Glückstadt, Forstander Madsen-Mygdal, Direktør K.
Reinhard og Landstingsmand Sonne til
Tyskland, England og Frankrig for om muligt at
opnaa en Revision af de bestaaende
Overenskomster, men der naaedes meget lidt.
I Septbr 1917 udstedte Amerika og England
Udførselsforbud mod bl. a. alle de Varer, der
interesserede os, undtagen Kul, og England
hævede saaledes eensidigt den bestaaende
Overenskomst, og en ny kunde ikke opnaas, idet
der stilledes Krav til os om helt at standse vor
Udførsel til Tyskland af alle Levnedsmidler, der
erstattedes af eller frembragtes ved de tilførte
Varer. Men bortset fra at en saadan Handling
vilde være uvenskabelig mod Tyskland, kunde
vi ikke undvære de Varer, vi fik derfra i Bytte
med vore Varer.
Fra 1. Decbr 1917 afsluttedes da paa 4
Maaneder en Overenskomst med Centralmagterne,
der sikrede os Kul, Salt, Smøreolie, Jern og
Staal, mod at vi afgav en forholdsmæssig Del
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
