Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere / 922 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Verdenskrigen (Økonomi og Erhvervspolitik.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

erklærede hermed, at enhver Sejlads inden for en
nærmere angivet Zone omkring England »vilde
blive forhindret med alle til Raadighed
staaende Midler«, d. v. s. Skibene vilde uden Varsel
blive torpederede. Imod Erklæringen
protesterede de tre nordiske Riger ved en Note den 13.
Febr 1917. Erklæringen medførte en næsten
fuldstændig Standsning af vor Skibsfart, medens
der den 23. Febr 1917 dannedes et
»Erhvervenes Fællesudvalg« med Repræsentanter fra
Handel, Skibsfart, Industri og Landbrug til at søge
Udveje i den vanskelige Situation.

Sejladsen bragtes dog i Gang igen dels efter
Forhandlinger med Søfolkene om Forhøjelser
af Ulykkesforsikringen og af Krigstillægget, dels
efter Forhøjelse af Krigsforsikringspræmien for
Skibe og Varer.

Ved Bekendtgørelse af 6. Marts, 8. Marts og
12. Apr. 1917 forbødes det offentligt i Skrift
eller Tale at omtale Bevægelsen af Skibe paa Vej
til eller fra Danmark, eller af Skibe i Fart
mellem fremmede Havne eller af, hvilke Skibe der
lossede eller ladede, ankom til eller afgik fra
danske Havne, samt paalagdes
Indberetningspligt vedrørende Skibes Sejlads, medens
Bekendtgørelse af 16. Juni 1917 forbød
Afhændelse af danske Skibe og danske eller
fremmede Skibe under Bygning til Udlandet uden
Tilladelse; paany ophævet 11. Novbr 1918.

Den 10. April bestemte England, at alle
Skibe, der kom Vest fra, kun maatte medtage
Ladning til det Land, hvis Flag det førte.
Fragtnævnet sendte da en Delegation til
England og opnaaede en Overenskomst af 20. Juni
1917, hvorefter Danmark stillede 200000 t d. w.
af sin Handelsflaade til Disposition for
England, medens den øvrige danske Tonnage
skulde være fri. Samtidig fik Landet en Ret og
Pligt til at aftage 100000 t Kul fra England pr.
Maaned.

Da Fragten til Udlandet imidlertid var steget
meget stærkt, traf Regeringen Aftale dels med
Fragtnævnet, dels med Krigsforsikringen om
gennem Bidrag fra Statskassen at nedsætte
Forsikringspræmien for Skibe fra 24 % for en
Rundrejse til 12 %, saa Fragten, der havde
været 210 Kr pr t Kul, blev 110, hvorved
endelig Prisen herhjemme pr t Kul kunde nedsættes
med 80 Kr.

Ved Loven 18. Maj, jfr. Bekendtgørelse 19.
Juni 1917, paabødes, at Erstatningsbeløb, der
udbetaltes Rederierne ved Totalforlis, enten skulde
anvendes til Køb af nye Skibe eller
baandlægges. Ved Loven 4. Oktbr 1919 stilledes Beløbene
til Raadighed for Forlis efter denne Dato, og de
tidligere baandlagte Beløb c. 33 1/2 Mill. Kr
frigaves ved Lov 12. Juni 1922.

Af andre Foranstaltninger skal nævnes
Bekendtgørelse 25. Juni 1917 angaaende
Redningsmateriel i Skibe, der besejlede Farezonen.

Efterhaanden blev den største Del af vor
Tonnage, undtagen den, der var bundet i
Kultransporten fra England, rekvireret af Ententen, der
ogsaa bestemte Fragtsatserne, som i det hele var
gode. Samtidig gik Forsikringspræmien ned; i
Juli 1918 fra 15 % til 10 % pr. 3 Maaneder i
Farezonen, til 3 % i Novbr, til 1/2 % i
Slutningen af 1918.

Krigsforlisene i de fem egentlige Krigsaar
og i 1919 fremgaar af nedenstaaende Oversigt:

	Dampere Antal	Br. Reg. t	Sejlskibe Antal	Br. Reg. t	Omkomne ialt
1914	7	14398	1	235	50
1915	11	21699	14	1798	39
1916	40	56712	36	7847	158
1917	82	116576	68	24600	259
1918	15	30133	31	7836	161
1919	1	1206	3	66	30

Endelig skal nævnes, at Fragtnævnet ved Lov
15. Juni 1918 fik to Afdelinger, en for
Dampskibe og en for Sejlskibe. Som nævnt ovenfor
krævede U. S. A. ved Overenskomsten af 18.
Septbr 1918 465000 t af vor Handelsflaade
stillet til Raadighed, hvilket imidlertid vakte
Misnøje i og førte til Modforholdsregler fra
Tyskland. Herhjemme overtog Fragtnævnet (jfr.
Lov 12. Maj 1916, 1. Maj 1917 og 15. Juni 1918,
omtalt foran under Priser m. v.) Dispositionen
over hele den danske Flaade, d. v. s. c. 345000 t,
saa ingen Befragtning kunde finde Sted uden
om Nævnet, jfr. Bekendtgørelse 27. Novbr 1918,
og Varerne inddeltes i Klasser efter Vigtighed,
saaledes at Varer af højere Klasse ekspederedes
først.

Skibsfartens Kaar i 1919 var fremdeles gode,
idet baade Krigsforsikringspræmien nedsattes,
og Konvoyeringen ophørte, ligesom Rejsen og
Opholdet i Havnene forkortedes. I Maj nedsatte
England Kulpriserne til det halve (31—32 sh.
pr. t), og Efterspørgselen var stadig god. Hertil
kom, at U. S. A. i Febr gav Afkald paa sin Ret
til at disponere over dansk Tonnage, der
saaledes kom fri og vendte hjem. Fra Marts 1920
begyndte Fragten at falde, og fra 1921 begyndte
de store Oplægninger.

Efter Overenskomst mellem Regeringen og
Rederne den 17. Septbr 1919 ophævedes
Fragtnævnets Dispositionsret mod, at der i Tiden
1. Oktbr 1919—30. Septbr 1920 stilledes 172000 t til
Disposition for Kultilførsler til højst 35 Kr. pr.
t og 133000 t i tre Farter for Tilførsel af
Foderstoffer til ikke over 100 Kr fra River Plate samt
visse Bestemmelser om Maksimalfragter.
Endelig ophævedes Fragtnævnet ved Lov 22. Decbr
1920.

Krigsforsikringen for Skibe og for Varer
traadte derefter i Likvidation i Henhold til kgl.
Anordning 22. Septbr og 10. Oktbr 1919. For
Vareforsikringen inddroges Overskuddet c. 7 Mill.
Kr i Statskassen (Nettopræmien var 17,1 Mill.
og Netto-Skadesbeløbet 8,4 Mill. Kr), medens
Overskuddet fra Skibsforsikringen 54,5 Mill. Kr
deltes saaledes, at Staten modtog 35 %,
Rederne 50 % og Assurandørerne 15 %. Rederne
modtog deres Andel i 5 %s Statsobligationer,
uomsættelige og uamortisable i de første 3 Aar,
derefter amortisable i 20 Aar. Samtidig indgik
i Statskassen 11 1/2 Mill. Kr som Overskud fra
Statens »Eksedent Krigsforsikring«.

Det er ikke her muligt at referere de Hundreder
af Udførselsforbud, der udstedtes i disse
Aar, og gøre Rede for, hvorledes de ændredes,
udvidedes, og hvorledes der kunde dispenseres
fra dem, hvornaar de paa ny ophævedes. Der
er for de vigtigste Varer gjort Rede derfor i de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>