- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
43

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vevey - Vevring - Wexels, Wilhelm Andreas - Wexelsen, Christian Delphin - Wexelsen, Fredrik Nannestad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der i fordums Tid var Landfogdens Sæde, et
College, Bibliotek, naturhistorisk Museum,
mange smukke Privatbygninger og (1920) 12768
Indbyggere, deriblandt 3835 Katolikker. Der drives
Fabrikation af Maskiner og Ure, Cigarer og
Tobak, Chokolade, mousserende Vine, kondenseret
Mælk og Børnemel og Handel med Vin og Ost.
V., der i Romertiden var en blomstrende By,
som hed Vibiscus, og senere et Fiskerleje,
skylder J. J. Rousseau sin Berømmelse, da han
henlagde Skuepladsen for »Den ny Heloise« til
Byens Omegn.
(M. Kr.). O. K.

Vevring, Herred, Sunnfjord
Sorenskriveri, Fjordane Politidistrikt, Sogn og Fjordane
Fylke, 125 km2 med (1920) 1143 Indbyggere,
altsaa c. 9,5 pr. km2, udgøres af V. Sogn af
Förde Præstegæld; det omgives af Herrederne
Kinn, Naustdal, Fjaler og Askvoll. — Herredet
er et Kystdistrikt, der ligger paa begge Sider
af den Del af Førdefjorden, som kaldes
Vevringfjorden; denne ender i Nordviken og
Redalsviken, der gaar ind i Herredets nordre
Afsnit, medens Gjelsviken gaar ind paa
Førdefjordens Sydside. Herredets nordre Del danner
et sammenhængende Fjeldplateau, hvis højeste
Parti er Fardalsfjeld; det gennemskæres af
enkelte Dalfører, som Redalsdalen og
Steindalsdalen, og har i Reglen stejlt Fald mod Kysten.
Paa Fjordens Sydside ligger paa
Herredsgrænsen Bleien (1315 m), endvidere kan nævnes
Tinbergnaave, Porten (783 m) m. fl. samt det
paa en Halvø i Førdefjorden liggende
Dyvikhovd; i dette Afsnit gaar fra Gjelsviken
Mjølkevasdalen ind i sydøstlig Retning. Af evig Is
og Sne findes 0,1 km2, Del af Blaafonn. —
Herredets Vasdrag er smaa; de betydeligste er
Redalselven og Skorvenelven; blandt dets efter
Kortene 99 Indsøer er de største Markevand
(1 km2), Skorvenvand (0,7 km2) og Boltevand
(0,3 km2). Af Arealet er 5,9 km2 Ager og Eng,
16,7 km2 Skov, 4,6 km2 Ferskvand; Resten er
Snaufjeld og Myr. Jordbrug og særlig Fædrift
er de vigtigste Næringsveje; tillige er Fiskeriet
af nogen Betydning. Den dyrkede Mark og
Bebyggelsen er nogenlunde jævnt fordelt langs
Kysterne; tættest er Bebyggelsen omkring
Kvellestad, V. Kirke og i Redalen paa Nordsiden
og ved Gjelsviken paa Sydsiden af
Førdefjorden. Kirken er opført 1846; den ældre Kirke
nævnes Aar 1360. — Samfærdselen inden for
Herredet foregaar væsentlig paa Søen. Med
Bergen og Florø har Herredet
Dampskibsforbindelse med Anløbssteder Flokenes, Redal, V.
og Kvammen. Antagen Formue 1925 var 1,5 Mill.
Kr. og Indtægt 469000 Kr. (Litt: »Norges Land
og Folk«: A. Helland, »Nordre Bergenhus
Amt« [Kria 1901]).
(N. S.). M. H.

Wexels, Wilhelm Andreas, norsk
Præst, f. i Kbhvn 29. Marts 1797, d. i Oslo 14.
Maj 1866, blev 1814 Student, 1818 Cand. theol.
og udnævntes 1819 til Præst ved Vor Frelsers
Kirke i Oslo, til hvilken han lige til sin Død
var knyttet. Medens han i den første Tid,
spottet og haanet som »Helligpræsten«, talte for
tomme Bænkerader, fyldtes i Aarenes Løb disse
efterhaanden, og i hans høje Alderdom, da han
ikke var Tiden rettroende og »hellig« nok, var
den rummelige Kirke stedse fyldt til Trængsel.
10 Aar efter at W. var indtraadt i Kirkens
Tjeneste, udgav Filosoffen Nils Treschow sin
»Kristendommens Aand eller den evangeliske
Lære«, mod hvilken W. tog til Genmæle; Skriftet
fremkaldte et Modskrift fra Treschow’s Haand,
og et Svar fra W., og Ordskiftet bidrog til at
belyse Uklarheden i den raadende Opfattelse
af, hvad der er Kristendom. Faa Aar efter
fandt W.’s Forhandlinger med Postrøveren og
Martin Petersen Sted, og under og gennem
disse vandt den unge Præst en sikker Position i
Kirken. Fra nu af stod han i en Virksomhed
af saa forskelligartet Karakter og af saa
vidtrækkende Betydning, at næppe nogen anden
Præst øvede en tilsvarende Indflydelse.

Som W.’s Hovedværk maa hans 1837—54 i 4
Dele udgivne »Forklaring over det nye
Testaments Skrifter« anføres. Men hans Betydning
inden for Kirken maa først og fremmest
maales gennem hans Prædikensamlinger og
Opbyggelsesskrifter, hvoraf hans »Andagtsbog for
Menigmand« er udkommet i 13 Oplag, hans
Bibelhistorie, der fra 1839 er udkommet i 20
Oplag, hans Salmesamlinger og hans
Stridsskrifter. (Litt: D. Thrap. »W. A. W.«
[1905]).
(O. A. Ø.). Wt. K.

Wexelsen, Christian Delphin, norsk
Landskabsmaler, f. 24. Marts 1830 paa Toten,
d. 4. Jan. 1883 i Oslo. W. kom i Begyndelsen
af 1850’erne til Düsseldorf, hvor han i 7 Vintre
var Gude’s Elev. Somrene tilbragte han dels i
Hjemmet, dels paa Studierejser i Egnene
omkring Mjøsen, Ringerike og Oslofjorden. I
1860’erne forlod han Düsseldorf, opholdt sig
1862—64 i Kbhvn, hvor han udstillede paa
Charlottenborgudstillingerne og vandt megen
Anerkendelse. Efter et Ophold i Sandviken ved Oslo og
senere i Biri (1868—69) slog han sig for Alvor
ned i Oslo. Det er navnlig Østlandets smilende
Sommerlandskaber med Hængebirke og solblank
Sø, der fandt en fin og kærlig Fortolker i
W.’s beherskede og omhyggelig
gennemarbejdede Kunst. Der er en mild og elskværdig
Kunstners Skønhedsglæde udbredt over
Billederne »Fra Næsodden« (1871) og »Kurefjorden
ved Moss«, begge i Nationalgalleriet i Oslo, »Fra
Christianiafjorden« (1872), Askerlandskabet
(1874), Mjøsbilledet (1876) og »Fra Vaaler«
(1879). Af Højfjeldsbilleder kan nævnes »Ved
Høvringen« og »Roveleggen«. Paa den
oppositionelle Høstudstilling 1882 i Oslo mødte W.
med to friske Billeder, »Fra Borgen i Vestre
Aker« og »Birkeskovinteriør fra Ringerike«, der
viste ham som den fordomsfri Kunstner, der
forstod at tilegne sig det gode, han fandt,
ogsaa i Retninger, der laa hans oprindelige
Udvikling som Maler fjernt. (Litt.: »Mindeblade
over Chr. D. W.« [Kria 1884]).
(Fr. O.). S. W.

Wexelsen, Fredrik Nannestad, norsk
Præst, f. paa Hurdals Glasværk 24. Febr 1818,
d. i Trondhjem 28. Marts 1896, Søstersøn af
W. A. Wexels, blev Student 1835, Cand. theol.
1840 og virkede derefter som Præst forskellige
Steder. W. var varmt interesseret for det
folkelige i Kirke, Oplysningsvæsen og Skolen; som
ivrig Tilhænger af Grundtvig’s Kirkelære og
med sine udprægede frisindede politiske
Meninger indtog han i den længste Del af sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:06:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/25/0051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free