Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
danner Distrikterne X—XIX, indlemmet i W.
1891, en ny Bue, som hinsides Donau lukkes af
det yngste Distrikt, XXI, der indlemmedes i
1905. Det XX. Distrikt ligger i Nordenden af
den mellem Donau-Kanalen og Donau
liggende Ø.
Centrum i den indre By er Stefans-Pladsen
med Stefans-Domkirken, grundlagt 1147. Den
ældste Kirkebygning nedbrændte 1258, og i
Stedet opførtes i de følgende Aar under Kong
Ottokar af Böhmen en senromansk Basilika,
af hvilken endnu Vestfaçaden med de to
»Hedningetaarne« og »Kæmpeporten« er bevaret,
men som snart blev for lille; allerede 1340 var
et nyt, gotisk Kor fuldført. Det tredelte
ligeledes gotiske Skib er i Hovedsagen opført c.
1360—1450. Det nordlige Taarn blev aldrig
fuldført, det sydlige er i lige Grad berømt for sin
skønne Arkitektur og som Byens Vartegn, 136
m højt. Det huser en af Verdens største
Kirkeklokker, »Pummerin« kaldet, støbt 1711 af de
fra Tyrkerne 1683 erobrede Kanoner, Vægt
19800 kg; paa Grund af de stærke Svingninger,
den meddeler Taarnet, naar den klinger,
bruges den kun paa særlige Højtidsdage. Mod SV.
gaar Stefans-Pladsen, hvor ogsaa
Fyrstærkebiskoppens Palæ befinder sig, over i »Stock
im Eisen-Platz« med den ejendommelige »Stock
im Eisen«. en paa Spidsen staaende
Lærkestamme, som i hvert Fald siden 1553 har staaet
paa dette Sted, og som er oversaaet med Søm,
idet enhver Smedesvend, der kom til W., var
forpligtet til at slaa et Søm i den. Mod S.
udgaar herfra den brede, moderne
Kärntnerstrasse med sine talrige Butikker, Malteserkirken
og flere stilfulde Privathuse (Todesco-Palæet
o. a.). I Kvarteret Ø. f. Kärntnerstrasse ligger
en Række arkitektonisk bemærkelsesværdige
Bygninger: Finansministeriet, tidligere Prins
Eugen af Savoyen’s Vinterpalæ, opført
1696—1728 af Fischer von Erlach og Lukas von
Hildebrandt i Barokstil; Greverne Breuner’s og
Fürstenberg’s Palæer, bygget c. 1720 af en ubekendt
Arkitekt; den i det indre med sjælden Pragt
udstyrede Skt. Anna-Kirke;
Questenberg-Palæet, nu hørende til Finansministeriet, m. m. Fra
Stock im Eisen-Platz fører mod NV. den brede,
stærkt befærdede Forretningsgade Graben med
det smukke Bartolotti-Palæ og
Trefoldighedssøjlen, rejst 1687—93 til Minde om Pestens
Ophør 1679, en af Wiener-Barokkens mest
typiske Frembringelser. Videre fører Naglergasse
til Pladsen Freyung med det vidtløftige
Bygningskompleks Schottenhof, et 1158 af skotske
og irske Munke fra Regensburg stiftet
Benediktinerkloster, 1418 overgaaet til tyske
Benediktinere, med en Kirke i italiensk
Senrenæssancestil. Her ligger endvidere Palæerne
Harrach og Kinsky, det første med en værdifuld
Malerisamling, det sidste et arkitektonisk
Mesterværk af Lukas von Hildebrandt, medens
det nærliggende Schönborn-Palæ skyldes
Fischer von Erlach den Ældre. Som
Forretningsgade kompletteres Graben af den derpaa
vinkelrette Gade Kohlmarkt, der fører mod SV.
til Michaelerplatz med Michaelerkirken, en af
W.’s ældste Kirker, sandsynligvis paabegyndt
før 1275. Nordvestligere ligger Minoriterkirken
paa Minoritenplatz, der omsluttes af en Række
menumentale Bygninger, blandt hvilke
fremhæves Undervisningsministeriet, det tidligere
Starkenberg-Palæ, og Fyrsterne af
Liechtenstein’s Majoratshus, et af de prægtigste blandt
W.’s mange prægtige Adelspaladser, bygget
1694—1705. Ø. f. Freyung ligger den store Plads
Am Hof med den 1667 af Kejser Leopold I
rejste Mariasøjle og Kirken »Zu den neun
Chören der Engel«, en omkring 1386 opført
gotisk Karmeliterkirke med en barok Façade fra
1662. Mod NØ. fører Färbergasse og
Schwertgasse til den gotiske Kirke Maria am Gestade,
som nævnes allerede 1158, og hvis nuværende
Langhus er bygget 1394—1427. NØ. f. Graben
ligger Peterskirken, som nævnes 1137, men hvis
nuværende Bygning med den 55 m høje, ovale
Kuppel er opført 1702—33. Kvarteret NØ. f.
Stefansplatz rummer de mest gammeldags
Partier af W. med snævre, krumme Gader, hvori
endnu en Mængde maleriske Bygninger fra
tidligere Aarhundreder er bevarede. Særlig
ejendommelige er Schönlaterngasse med den
sagnomspundne »Basilisk«, et Sandstenskonglomerat
af Form omtrent som en Hane, der siden 1212
har haft sin Plads her, Sonnenfelsstrasse,
Universitetspladsen med Jesuiterkirken og det
gamle Universitet, nu Videnskabernes Akademi,
og Bäckergasse. Nævnes maa ogsaa
Dominikanerkirken og den smukke Josefsøjle paa
Hoher Markt. — Langs Donau-Kanalen
strækker sig Franz-Josefs-Kajen, med de tilstødende
Gader udgørende et af W.’s livligste
Forretningskvarterer. Ved dens Nordende begynder
Ringstrasse med Schottenring. Ved sin
Længde og Bredde i Forbindelse med den
gennemførte Monumentalitet og i de store Træk
Ensartethed i Stil af Bygningerne paa begge Sider,
offentlige som private, er Ringstrasse et
arkitektonisk Storværk, som næppe nogen anden
By kan opvise Magen til. Blandt Skaberne af
de offentlige Pragtbygninger staar i første
Række Danskeren Theophilus Hansen; af
Schottenrings Bygninger skyldes Børsen (1875—77)
ham. Paa det 1881 nedbrændte Ringteaters
Plads staar »Sühnhaus«, en
Velgørenhedsanstart, opført af Fr. v. Schmidt i gotisk Stil. Efter
Schottenring følger Ring des 12. November
(tidligere Franzensring). Hvor de to
Ringgadeafsnit støder sammen, ligger omgivet af et
Anlæg Votivkirken, opført 1856—79 paa det Sted,
hvor Kejser Franz Josef den 18. Febr 1853 var
Genstand for et Attentat. Dens to Taarne er
99 m høje; i det indre et
Renæssancemindesmærke (fra c. 1545) over Niklas Salm, der 1529
forsvarede W. mod Tyrkerne. Vestsiden af
Ring des 12. November danner trods
Uensartetheden i Bygningsstil en arkitektonisk Helhed.
I Nordenden ligger Universitetet, bygget
1873—83 i italiensk Renæssancestil af H. v. Ferstel,
i Sydenden Theophilus Hansen’s skønne
Parlamentsbygning i græsk Stil; imellem dem ligger
Raadhusparken, og bag den hæver sig det
gotiske Raadhus, hvis Bygmester var Fr. v.
Schmidt. Paa den modsatte Side af Ringstrasse
ligger Burgteatret, en mægtig
Renæssancebygning af Semper og Hasenauer (1874—88). SV.
f. Parlamentsbygningen laa Justitspaladset, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
