Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vilhelm I, Konge af Nederlandene - Vilhelm II, Konge af Nederlandene - Vilhelm III, Konge af Nederlandene - Vilhelm IV, Landgreve af Hessen-Kassel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det mindste Land, gav Overvægten. 25. August
1830 udbrød Revolutionen i Bryssel, der førte
til Belgiens Løsrivelse og Oprettelse til
uafhængigt Kongedømme. V.’s stædige Modstand mod
at anerkende Belgien som Stat, hvilket han
først gjorde 1839, paa Generalstaternes
energiske Forestilling, havde imidlertid bragt
Holland i betydelig Gæld. Det havde kostet Landet
dyre Penge at holde en Hær paa Fode i 9 Aar,
og en liberal Opposition rejste sig mod Kongen
og fordrede en Grundlovsændring, som han kun
delvis vilde gaa ind paa (se Nederlandene
S. 782). Folkets Misnøje herover, foruden den
Forargelse, hans Ægteskabsplaner med den
belgiske og katolske Grevinde d’Oultremont
vakte, gjorde V. ked af Regeringen. Uden en
Gang at forlange Generalstaternes
Nærværelse afgav han Kronen til sin Søn, Vilhelm II, 7.
Oktbr 1840, antog Titelen Greve af Nassau og
levede siden af sin umaadelige Formue. Efter
at være rejst til Berlin ægtede han her
Grevinde d’Oultremont 17. Febr 1841. To Aar efter
døde han.
(J. L.). H. J-n.
Vilhelm II, Konge af Nederlandene
(1840—49), Storhertug af Luxembourg, f. 6.
Decbr 1792 i Haag, d. 17. Marts 1849,
foregaaendes Søn, gennemgik Militærakademiet i
Berlin og blev preussisk Officer, rejste derpaa 1809
til Universitetet i Oxford og drog, da han havde
taget sin Grad, til Spanien. Her traadte han i
engelsk Tjeneste under Wellington, hvis Gunst
han vandt, og udmærkede sig i Kampene ved
Ciudad Rodrigo, Badajoz og Salamanca.
Hjemvendt til Holland udnævntes han derpaa til
General. 1815 efter Napoleon’s Tilbagekomst
tjente han som dettes Kronprins atter under
Wellington mod Franskmændene og
udmærkede sig som Fører for de nederlandske
Tropper i Slagene ved Quatrebras og ved Waterloo.
I det sidste Slag blev han saaret i Skulderen.
1816 ægtede han i Petrograd Storfyrstinde Anna
Paulovna, Kejser Alexander I’s yngste Søster
(f. 18. Jan. 1795, d. 1. Marts 1865). Efter
Udbruddet af Augustrevolutionen i Bryssel 1830 førte
han paa sin Faders Vegne mislykkede
Forhandlinger med Oprørerne. Da han derefter viste sig
saa eftergivende over for Belgien, at han 16.
Oktbr anerkendte dets Frihed, kaldte Kongen
ham tilbage og kasserede hans Indrømmelse. V.
forlod derpaa Landet og rejste til England.
1831 kom han atter i Spidsen for den
nederlandske Hær. Da hans Fader nedlagde Regeringen
7. Oktbr 1840, blev V. Konge. Navnlig søgte han
nu at faa Finansnøden afhjulpen, og en
Forbedring skete ogsaa ved Finansministeren Van
Hall’s Anstrengelser. — Men over for de
liberale, der under Ledelse af Juristen, Professor
Thorbecke fordrede en frisindet
Grundlovsændring, vilde han længe ingen Indrømmelse gøre.
Først den europæiske Bevægelse 1848, der førte
til Februarrevolutionen, nødte ham til at give
efter, og 3. Novbr 1848 blev den ny Grundlov
gennemført. Han efterlod sig af Børn, foruden
Kong Vilhelm III, Prins Henrik og Prinsesse
Sofie, f. 8. April 1824, gift 1842 med Storhertug
Karl Alexander af Sachsen-Weimar.
(J. L.). H. J-n.
Vilhelm III, Konge af
Nederlandene (1849—90), Storhertug af Luxembourg, f. 19.
Febr 1817 i Bryssel, d. 23. Novbr 1890,
foregaaendes Søn, blev Konge 17. Marts 1849. Det
heftige politiske Røre i Landet, der gik forud
for V.’s Regering, havde nu lagt sig efter
Grundlovsændringen, og Kongen kom de liberale
i Møde, da han i Oktbr tog den betydelige
Statsmand Thorbecke til Minister (1849-53).
Under dennes Styrelse gennemførtes betydelige
Reformer, og efter hans Afgang trak Kongen sig
mere og mere ud af personlig Indgriben i
Politikken og tog sine Ministerier i
Overensstemmelse med Generalstaternes Flertal, hvorved
den parlamentariske Regering udformedes i
Landet, hvad der, trods Ministeriernes hastige
Skiften, ikke hindrede ny Reformer. 1884
ordnedes Tronfølgen og derpaa Grundlovsændringen
af 1887. Kongen viste sit fædrelandskærlige Sind
ved at støtte Fremskridtsarbejdet med sin store,
private Formue, ligesom han frivillig nedsatte
Civillisten. Hertugdømmet Limburg blev i 1866
en nederlandsk Provins, da det tyske Forbund
opløstes, og V. ikke indtraadte i det nordtyske
Forbund. Storhertugdømmet Luxembourg blev,
efter at Forviklingen mellem Frankrig og
Preussen angaaende det var løst ved
London-Traktaten, gjort suverænt og neutralt; ved V.’s
Død 1890 gik det over til Hertug Adolf af
Nassau, der saaledes blev Storhertug af
Luxembourg, idet Kvindelinien ikke kunde succedere i
det ifølge den oraniske Arvebestemmelse af 1783.
— 1889 blev V. meget syg, og et Regentskab
indsattes for Nederlandene i Haag, medens Hertug
Adolf af Nassau blev Regent i Luxembourg.
Uventet kom Kongen sig dog igen og førte Regeringen
i Tiden, til han atter blev syg og døde paa
Slottet Het Loo. — V. havde 1839 ægtet
Prinsesse Sofie, Datter af Kong Vilhelm af
Württemberg, men levede ulykkeligt med hende til
hendes Død 1877. Begge deres Sønner døde før
Faderen, Kronprins Vilhelm, Prins af Oranien,
f. 4. Septbr 1840, døde 11. Juni 1879 i Paris, og
Prins Alexander, født 25. Aug. 1851, døde 21.
Juni 1884. Af sit andet Ægteskab, som V. 7.
Jan. 1879 indgik med Emma, Prinsesse af
Waldeck og Pyrmont, f. 2. August 1858, havde han
Datteren Vilhelmine, f. 31. August 1880, som
1884 blev Tronarving og besteg Tronen 1890.
(J. L.). H. J-n.
Vilhelm IV, Landgreve af
Hessen-Kassel (1532-92), byggede sig 1561 et
Observatorium, der var rigelig forsynet med Datidens
Instrumenter; disse blev benyttede foruden
til Observationer af Kometer til en større
Stjernekatalog, der skulde omfatte 1032
Stjerner. Først arbejdede V. alene, men fra 1567,
da han overtog Regeringen, havde han Hjælp
af Rothmann og Bürgi (s. d.). Denne
Stjernekatalog, der ikke blev fuldendt paa Grund af
Rothmann’s Afrejse 1590, er den første, ved
hvis Udarbejdelse Uret blev benyttet som et
astronomisk Instrument. Den foreligger endnu
i Manuskript i Kassel, en Afskrift kom til
Akademiet i Paris 1760 gennem Lacaille, og den
er benyttet af Tyge Brahe, der besøgte V. 1575
og stod i livlig Brevveksling med ham
(Tychonis Brahe Opera omnia VI (1919) og er
optaget i Flamsteed’s: Historia Coelestis. En
Del af Observationerne er udgiven af W.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
