Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wille, Johan Nordal Fischer - Wille, Ulrich - Ville aux Bois lès Pontaveret - Willeborts, Thomas - Willebroeck - Ville d'Avray - Villedieu lès Poêles - Ville en Tardenois - Villefranche - Villefranche de Lauragais - Villefranche de Rouergue
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at ødelægge dem. I Planlæggelsen af
Universitetets ny naturhistoriske Museer tog W. ogsaa
virksom Del. W. arbejdede med stor Iver for
Udbredelse af biologiske Kundskaber;
væsentlig efter hans Initiativ igangsatte Universitetet
Sommerkurser for Folkeskolens Lærere; selv
var han ogsaa meget virksom som populær
Foredragsholder og skrev en hel Række
populære Opsatser og Avisartikler over
naturvidenskabelige Emner. — Ogsaa for Arbejder til
Landbrugets Fremme var W. virksomt
interesseret; han var blandt Stifterne af
»Landmandsforbundet« (Norges Bondelag) og var
Formand i Selskabet »Havedyrkningens
Venner«; ved talrige Avisartikler deltog han med
stor Kraft i den offentlige Diskussion saavel
om Landbrugsspørgsmaal som om andre
Spørgsmaal af almen Interesse.
(H. H. Gran). Wt. K.
Wille [’velə], Ulrich, schweizisk General
(1848—1925), Officer i Artilleriet 1867, gik som
Oberstløjtnant i 1883 over til Rytteriet og var
som Oberst dette Vaabens Chef 1892—96. W. fik
1900 Kommando over en Division og 1904 over
et Armékorps. Ved Verdenskrigens Udbrud blev
han Overgeneral (i Fredstid er i Schweiz Oberst
den højeste Officersgrad; ved Mobilisering o. l.
udnævnes en Overgeneral), virkede som saadan
til Krigens Slutning og tog derefter sin Afsked.
W. var en fremragende dygtig Soldat; man kan
betegne ham som Skaber af den nuværende
schweiziske Hær, der saa op til ham med den
største Tillid. Han har skrevet en Del
udmærkede Værker, bl. a. »Die Ausbildung der Armé«
(1892).
E. C.
Ville aux Bois lès Pontaveret
[vil-o-bwa-le-påta’veræ], Landsby i det nordøstlige
Frankrig. Dept Aisne, i Nærheden af Floden Aisne,
23 km fra Laon. 150 Indbyggere i 1914.
Fuldstændig ødelagt under Verdenskrigen, da den
var besat af Tyskerne August 1914—April 1917.
E. St.
Willeborts [’ve£əbårts] (Willeboirts),
Thomas, flamsk Maler, f. i Bergen-op-Zoom
1614, d. 1654 i Antwerpen, Elev af G. Seghers i
Antwerpen, 1637 Mester, 1649 Dekan for
Malergildet dér, en Tid i Italien, malede under
Rubens’sk Indflydelse Figurbilleder og Portrætter:
»Mars og Venus« (Amsterdams Rijksmuseum),
»Elias« (Mus. i Wien) etc.
A. Hk.
Willebroeck [’ve£əbru.k], Kommune i
belgisk Provins Antwerpen, er
Jernbaneknudepunkt, har Papirfabrikation, Lærredsvæveri,
Maskinfabrikation, Jern- og Kobberstøberi,
Teglbrænding, Ølbryggeri, Brændevinsbrænderi
og (1924) 12900 Indbyggere. W. ligger ved
W.-Kanalen, som forbinder Bryssel med Scheldes
Biflod Rupel. Kanalen byggedes 1550—61, er 28
km lang og havde oprindelig en Dybde af 3,2
m. I Begyndelsen af 20 Aarhundrede udvidedes
Kanalen til 40—100 m’s Bredde og 6,5 m’s
Dybde. Der findes 3 Sluser paa 114 m’s Længde og
16 m’s Bredde. Kan besejles af søgaaende
Skibe.
(M. Kr.). M. H-n.
Ville d’Avray [vil-d-a’vræ], By i Frankrig,
4 km SV. f. Paris, Dept Seine-et-Oise, ved
Jernbanen Paris—Versailles, 1800 Indbyggere, er
kendt for sin smukke Beliggenhed i en venlig
Dal; dens Kirke indeholder værdifulde Malerier
og Skulpturarbejder. I V. d’A. døde Gambetta
31. Decbr 1882, og hans Hjerte gemmes i det af
Bartholdi udførte Mindesmærke med Gamhetta’s
Standbillede og en Fremstilling af
Alsace-Lorraine.
(M. Kr.). E. St.
Villedieu lès Poêles [vil’diø-le-’pwal], By
i det nordlige Frankrig, Dept Manche, 20 km
NØ. f. Avranches, ved Sienne og Vestbanen, 3400
Indbyggere. V. har Slotsruiner og en Kirke fra
15. Aarhundrede. Granitbrud, Fabrikation af
Kobbervarer, Klokker og Kniplinger.
(M. Kr.). E. St.
Ville en Tardenois [vil-a-tardö’nwa],
Landsby i det nordøstlige Frankrig, Dept Marne, 21
km SV. f. Reims, 466 Indbyggere i 1914; delvis
ødelagt under Verdenskrigen, da der især i
1918 fandt voldsomme Kampe Sted i og
omkring den.
E. St.
Villefranche [vil’frã.∫] (Villafranca),
By i det sydøstlige Frankrig, Dept
Alpes-Maritimes, ved Middelhavsbanen, 3 km Ø. f. Nice
(Nizza), 4730 Indbyggere. V. har en smuk
Beliggenhed ved den dybt indskaarne V.-Bugt,
der paa Østsiden dækkes af Halvøen St. Jean,
hvis yderste Spids, Kap Ferrat, bærer et
Fyrtaarn. Da Reden er dyb og sikker, har den
franske Middelhavseskadre her Station en Del
af Vinteren. Reden skærmes af flere Batterier,
og desuden findes et Citadel, en Krigshavn og
en Handelshavn, Arsenal og Lazaret,
Skibsværfter og Strandbadeanstalter. Byen har Handel
med Olie og Silke, Vin og Sydfrugter,
Marmorbrud, Fiskeri paa Tunfisk og Østers. — V.
anlagdes 1295 af Siciliens Konge Karl II af Anjou,
og den gode Havn gav hurtig Byen et betydeligt
Opsving. Efter at V. helt var bleven ødelagt ved
et tyrkisk Flaadeangreb i 16. Aarhundrede, blev
den atter genopbygget og befæstet af Hertugen
af Savojen. 1690, 1744 og 1792 blev den erobret
af de Franske, der beholdt den 1792—1814, men
ved Paris-Freden afstod den til Kongeriget
Sardinien. Sammen med Grevskabet Nizza kom V.
til Frankrig 1860.
(M. Kr.). E. St.
Villefranche de Lauragais
[-virfrã.∫-dö-låra’gæ], By i det sydlige Frankrig, Dept
Haute-Garonne, ved Canal-du-Midi og Lers, og
Sydbanen, SØ. f. Toulouse. 2180 Indbyggere. V. har
en Kirke fra 14. Aarhundrede. Handel med
Korn, Hamp og Gæs. Arrondissementet V. (6
Kanton’er, 93 Kommuner) har 43800 Indbyggere.
(M. Kr.). E. St.
Villefranche de Rouergue
[vil’frã.∫-dö-rwærg], By i det sydlige Frankrig, Dept
Aveyron, ved højre Side af Aveyron, som her
optager Alzou, V. f. Rodez, 8400 Indbyggere. V. er
Station paa Orléans-Banen, har en Kirke fra
13.—16. Aarhundrede med et stort Taarn og et
Hospital, der er et tidligere Karteuserkloster
(15. Aarhundrede) med gotisk Korsgang. I V.
findes et Bibliotek paa c. 20000 Bd. Byen har
betydelig Handel, Fabrikation af Hampelærred,
Klokkestøbning og Garvning. — 3 km mod N.
ligger Slottet Graves, opført i 16.
Aarhundrede, senere indrettet til et College, ledet af
Gejstlige. Arrondissementet V. (8 Kantoner, 66
Kommuner) har 103000 Indbyggere.
(M. Kr.). E. St.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
