- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
185

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Willums, Olaf A. - Willumsen, Edith - Willumsen, Jens Ferdinand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1925 trak han sig tilbage. W. fik i 1915
Nobelpræmien for sine indgaaende og med stor
eksperimentel Dygtighed gennemførte
Undersøgelser af Klorofylets Sammensætning og dets
Forhold ved Planternes Assimilation. I de senere
Aar har W. udført omfattende Studier af
Renfremstilling af Enzymer og af disses Virkning
paa Æggehvidestoffer. Ogsaa paa disse
Omraader har han, sammen med talrige
Medarbejdere, opnaaet meget betydningsfulde Resultater.
W. har bl. a. skrevet »Untersuchungen über
Chlorophyll« (1913) og »Untersuchungen über
die Assimilation der Kohlensäure«.
S. P.

Willums, Olaf A., norsk Grafiker og Maler,
f. i Porsgrund 25. Apr. 1886. Han uddannede
sig først som Ingeniør og arbejdede som saadan
i Tyskland. Ledet af sin egentlige Lyst slog han
om og tegnede fra 1912 ved Kunstakademiet i
Oslo, malede en Tid her ogsaa hos H. Strøm og
tog samtidig Undervisning ved Kunst- og
Haandværksskolen hos Radereren Joh.
Nordhagen. I 1919 afløste W. ham som Overlærer
ved Skolens Afdeling for Grafik. Med Dygtighed
og Smag har W. arbejdet i Grafikkens
forskellige Teknikker. Hans Motivkreds er væsentlig
Landskaber og Bypartier. Han har tillige
arbejdet som Illustrator. I de senere Aar har han
ogsaa udstillet Malerier. Som Maler er han
Autodidakt og præget af sit Grafikervirke. W.
har rejst meget i Europa. Han er
repræsenteret i en Række udenlandske Samlinger. Blandt
de norske Grafikere er han en aktiv Kraft.
S. W.

Willumsen, Edith, f. Wessel, dansk
Billedhuggerinde, f. i Aalborg 1. Jan. 1875. Elev
af Klein’s Kunstskole for Kvinder. En Tid i
Amerika, hvor hun bl. a. arbejdede med
Keramik og med Tegning for Guldsmede (Tiffany);
dernæst i Paris, udførte Emaillearbejder for Bing
& Grøndahl. 1903 gift med Maleren J. F. W.
og begyndte derefter at modelere Figurer, først
Statuetter, siden i større Maal i farvet Voks,
især Figurer af Kvinder og Børn, af en
ejendommelig stærkt betonet Livlighed i Bevægelse
og Ufdtryk. Udstillede første Gang 1905, fra 1910
paa den frie Udstilling.
P. J.

Willumsen, Jens Ferdinand, dansk
Maler og Billedhugger, f. i Kbhvn 7. Septbr
1863. Elev af teknisk Skole, 1881—84 af
Akademiet først som Arkitekt, derefter som Maler;
besøgte tillige et Par Aar de frie Studieskoler
under Krøyer. Begyndte som Udstiller med et
Par smaa Interiørbilleder »Fra Amalienborg«
(1883) og »Neger spiller paa Fløjte for en Dame«
(1884, købt af Meldahl). Mere særpræget var
han straks det følgende Aar med »I en
Vandmølle« og derefter to Billeder fra et Glaspusteri
(det ene i Viborg Raadhus). Hans Trang gik
dog ud over den blotte Virkelighedsgengivelse;
han vilde skabe Billeder, hvori han kunde give
et særligt Tanke- og Følelsesindhold Udtryk.
Saaledes malte han 1887—88 »Kongesønnens
Bryllup«, under Indtryk af den Tids Mode med
moderne Dragter, men ellers med ikke ringe
Selvstændighed og navnlig Sans for Karakter.
Hovedfiguren blev han siden misfornøjet med
og overmalede den. Dette dygtige Arbejde blev
afvist fra Charlottenborg-Udstillingen 1888, og
det var en af Aarsagerne til, at den frie
Udstilling blev stiftet. Forinden havde han deltaget
i en Konkurrence til et Billede i Universitetets
Festsal (Optrin af Kjøbenhavns Forsvar under
Frederik III), men maattet vige for V.
Rosenstand. Samme Efteraar rejste W. til Paris, hvor
han i de nye kunstneriske Strømme mødte en
Luftning, der gjorde stærkt Indtryk paa ham
og bestyrkede ham i selv at søge de Veje, der
passede for hans Naturel. I Stedet for den
gamle Naturalismes Mangfoldighed søgte han
allerførst Forenkling, for derved at naa en
Forstærkelse. Prøve paa dette er hans
»Bretagnekoner« (1890). Gauguin’s Eksempel gav ham
Lyst til at skære i Træ og forbinde Relieffet
med Farve og Forgyldning, hvilket førte ham
til yderligere Forenkling i Formen, samtidig
med, at hans naturlige Hang til et særligt
Tankeindhold nu fik Magt. En Række Arbejder af
denne Art, deriblandt den »forgyldte Gemse«,
vakte paa den frie Udstilling en Del Forundring
hos det københavnske Publikum, og Forargelse
hos nogle. Det var saa nyt, at de fleste virkelig
var ude af Stand til at forstaa det; og det maa
indrømmes, at Katalogets Forklaring var
nødvendig. I et stort Billede fra de følgende Aar,
»Jotunheimen«, mener W. selv endelig at være
brudt ud over Naturalismens Grænser, idet
Billedet ikke fremstiller et bestemt Landskab,
men skal være som en (frit komponeret) Sum
af hele den vilde Bjergegn. I alt Fald var det et
Gennemgangsstadium i hans Udvikling, idet det
tillige er Udslag af hans Anlæg for dekorativ
Kunst. Et andet, saare yndefuldt Udslag af
dette var Akvarellen »Legende Amoriner«
(Hirschsprung’s Museum). Direkte Anvendelse
fik dette Anlæg, da W. 1897—1900 paatog sig
Stillingen som kunstnerisk Leder af Bing &
Grøndahl’s Porcelænsfabrik; alt længe forinden
havde han selvstændig beskæftiget sig med
Keramik. I Fabrikken udførte han som Regel ikke
noget selv, men gav Tegning til en Mængde
Ting, som udførtes af andre under hans Tilsyn;
og han fik derved en afgørende Indflydelse paa
en ny Udvikling inden for Porcelænsindustrien.
Det var i disse Aar, han paa ny deltog i en
Konkurrence om et Relief til Raadhuset, med
Motto »Som By, saa Borger«, men maatte vige
for Fru Slott-Møller; W.’s Relief forekom nogle
for kraftigt i sin Karakteristik, men vilde
sikkert i det lange Løb have overvundet
Kritikken. 1900 foretog W. en Rejse til Amerika, som
betød en Del for Udvidelsen af hans aandelige
Horisont, men ikke førte til Opgaver, der
kunde fastholde ham derovre. I de følgende Aar
boede han mest i Frankrig. Nu blev det især
Alpernes Natur med de stærke opadstigende
Former, som tiltrak ham og udløste den Trang
til det storladne og betydningsfulde, der hidtil
havde søgt sig Udtryk i dekorativ Komposition.
Han »vendte nu tilbage til Naturen«, idet han
var naaet saa vidt, at han kunde staa
selvstændig over for den til Udtryk for sit personlige
Følelsesindhold. Han gjorde en uhyre Mængde
Studier, hvori han søgte at rendyrke det i
Naturen og dens Fænomener, som gav Storheden og
Styrken (Akvareller af denne Art i
Kunstmuseet og Hirschsprung’s Museum), og han
fastlagde nu sin fremtidige Arbejdsmaade, gennem
Studier og Forarbejder at gøre sig grundig til
Herre over sit Stof, inden han tager fat paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0195.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free