Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wiman, Anders - Wiman, Karl Johan Josef Ernst - Wimbledon - Wimbledonsagen - Wimborne Minster - Vimeiro - Wimereux - Wimille - Viminalis - Wimmer, August Marius Nicolai - Wimmer, Ludvig Frands Adalbert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Wiman [’vi.man], Anders, svensk
Matematiker, f. i Hammarlöf i Skåne 1865. Han
erhvervede 1892 Doktorgraden ved Afhandlingen
»Klassifikation af regelytorna af 6. Graden« og
ansattes samme Aar som Docent ved Lunds
Universitet; 1901 udnævntes han til Professor
ved Universitetet i Uppsala. 1905 optog det
svenske Akademi ham som Medlem. W., der er
en betydelig Matematiker, har skrevet en
Mængde Afhandlinger i forskellige Tidsskrifter,
hvori han overvejende behandler Teorien om
endelige Grupper af lineære og andre entydige
Transformationer og deres Anvendelse ved
Løsningen af algebraiske Ligninger samt hele
transcendente Funktioner; særlig kan
fremhæves nogle Afhandlinger i »Mathematiske
Ann.« 1896 og 1899, hvori han fuldstændiggør
de af Valentiner og S. Kantor i Gruppeteorien
fundne Resultater. W. har ogsaa skrevet om
Keglesnitslære, Sandsynlighedsregning,
Tallegemer, Hydrodynamik.
Chr. C.
Wiman [’vi.manl Karl Johan Josef
Ernst, svensk Geolog og Palæontolog, f. 10.
Marts 1867 i Husby-Odensala (Stockholms Len).
W. er siden 1910 Professor ved Uppsala
Universitet. Han har navnlig foretaget
Undersøgelser af palæozoiske Faunaer fra Sverige samt af
Padder og Krybdyr fra Svalbards Trias og i de
senere Aar af tertiære Hvirveldyr fra Kina.
J. P. R.
Wimbledon [’wimb£dən]. Forstad til
London, Surrey. 10 km SV. f. Hyde Park. N. f.
Byen breder sig Sletten W. Common, en
Fortsættelse af Putney Heath, hvor der 1860—88 var
Skydebaner. Den vestlige Bydel er mest
Villakvarter, medens Arbejderkvarterer stadig
vokser frem i SØ. i New W. (1921) 61451 Indb.
(Se Lawn-Tennis).
M. H-n.
Wimbledonsagen [’wimb£dən-], den første
Retssag, som den faste mellemfolkelige Domstol
i Haag paadømte (1923), se Nationernes
Forbund, S. 699. Til den der anførte
Litteratur kan føjes E. Wolgast, »Der
Wimbledonprozess vor dem Volkerbundsgerichtshof«
(Berlin 1926).
G. R.
Wimborne Minster [’wimbən-’minstə],
By i det sydlige England, Dorsetshire, ved
Stour, har en smuk, gammel Kirke, hvor Kong
Æthelred I er begravet (871). (1921) 3742
Indbyggere. 2 km S. f. Byen ligger Herresædet
Canford Manor, der opførtes 1826—36 i
Tudorstil og har en Samling assyriske Oldsager.
3 km NV. f. W. ligger Landsædet Kingston
Lacy med en værdifuld Malerisamling,
navnlig ældre spanske Stykker, og en Obelisk fra
Øen Filæ.
(M. Kr.). M. H-n.
Vimeiro [vi’mãiru], Vimieiro. By i det
mellemste Portugal, Provins Estremadura,
ligger 50 km NNV. f. Lissabon og 4 km fra
Atlanterhavet ved en lille Kystflod. V. er bekendt
i Krigshistorien for den uheldige Træfning, som
Junot 21. Aug. 1808 leverede den
engelsk-portugisiske Armé under Wellingon.
(H. P. S.). C. A.
Wimereux, se Wimille.
Wimille [vi’mi.j], By i det nordlige
Frankrig, Dept Pas-de-Calais, ved Wimereux og
Nordbanen, tæt ved Boulogne, 3000 Indbyggere.
V. har et Klokketaarn fra 12. Aarh. Ved W.
vandt Normannerne 881 en Sejr over
Frankerne. 2 km V. f. W. ligger Landsbyen
Wimereux (1300 Indbyggere), der har en Havn
og Søbade og en zoologisk Station.
(M. Kr.). E. St.
Viminalis, en af de 7 Høje, hvorpaa det
gamle Rom var bygget; den laa i Byens østlige
Del.
H. H. R.
Wimmer, August Marius Nicolai,
dansk Sindssyge- og Nervelæge. f. 26. Febr 1872
i Odense, blev Student 1890, medicinsk
Kandidat 1897. Efter Uddannelse paa forskellige
Hospitaler var han 1905—10 Reservelæge paa
Kommunehospitalets Nerve-Sindssygeafdeling,
1912—19 Overlæge og Direktør paa Skt. Hans
Hospital og fra 1920 Overlæge paa
Kommunehospitalets Nerve-Sindssygeafdeling og
Professor ved Universitetet i Psykiatri. Foruden
talrige mindre Afhandlinger i medicinske
Fagtidsskrifter har W. offentliggjort en Række større
Arbejder, deriblandt »Evolutiv Paranoia«
(Doktordisputats, 1902). »Degenererede Børn« (1909),
»Psykogene Sindssygdomsformer« (i Skt. Hans
Hospitals Jubilæumsskrift, 1916), Chronic
epidemic Encephalitis (1924). W. har i sine
Arbejder i særlig Grad vist Evne til en dyb og
grundig Indtrængen i sit Stof.
K. H. K.
Wimmer, Ludvig Frands Adalbert,
dansk Sprogforsker, f. i Ringkjøbing 7. Febr
1839, d. i Kbhvn 29. Apr. 1920; blev Student
fra Ribe 1857, tog 1866 Magisterkonferens i
nordisk
Filologi, blev 1868
Dr. phil. paa
den
sproghistoriske Afhandling
»Navneordenes
Bøjning i ældre
Dansk«, blev
1871
midlertidig Docent i
sammenlignende
Sprogvidenskab, 1876
Docent i nordisk
Filologi, var
1886—1910
ordinær Prof. i
nordiske Sprog
ved Kjøbenhavns
Universitet.
W.’s Forfattervirksomhed var især paa den
ældre nordiske Sproghistories og
Runeforskningens Omraade af grundlæggende Betydning:
hans Doktorafhandling er et af de
betydningsfuldeste Værker om Dansk i den ældre
Middelalder, hans »Oldnordisk Formlære« (1870,
tysk Udgave 1871, svensk Udgave 1874) er for
Bøjningslærens Vedkommende Grundlaget for
alle senere Fremstillinger af den oldnordiske
Sproglære; en kortere Bearbejdelse af
Formlæren har tillige med den udmærkede
»oldnordiske Læsebog« (1870, 8. Udgave 1922) i en
Menneskealder været saa at sige de eneste
brugte Lærebøger i »Oldnordisk« i alle
Danmarks højere Skoler. Størst Berømmelse
høstede W. som Runeforsker. Allerede 1867, kort
efter at Sophus Bugge’s epokegørende Læsning
 |
| L. F. A. Wimmer. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
