Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wirtz, Paul - Virués, Cristóbal de - Virulens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hæderlig Kapitulation, ledede derefter
Forsvaret af Sveriges vigtigste Fæstning, Stettin, og
blev 1661 Vice-Generalguvernør i Pommern. 1665
gik W., efter at have forhandlet uden Resultat
om at træde i det med Frankrig forbundne
Rinforbunds Tjeneste, i dansk Tjeneste som
Feltmarskal og Medlem af Krigs- og
Statskollegierne, tog dog Afsked herfra allerede
samme Aar, og var 1668—74 i Hollands
Tjeneste, hvor han fik Lejlighed til at udmærke
sig som Feltmarskal i den Krig, som udbrød
1672. En dygtig og fremragende Soldat, Typen
paa en Kriger fra Trediveaarskrigens
Tidsalder, med det militære Haandværk som et
»Fag«, han for Ære og Sold udøvede snart i
den ene og snart i den anden »Herre«’s
Tjeneste.
H. J-n.
Virués [wi’rwæs], Cristóbal de, spansk
Digter, 16. Aarhundredes anden Halvdel. Han
var f. i Valencia, blev Officer — hvorfor han
almindeligvis i Litteraturhistorien gaar under
Navnet »Kaptajn V.« — og deltog i Slaget ved
Lepanto; adskillige Aar af sit Liv tilbragte han
i Italien. Det er omtrent alt, hvad man ved om
hans Levned. Som Forfatter gjorde V. sig
navnlig bekendt ved det stærkt romantiske og
brogede Epos El Monserrate (Madrid 1588; ny,
meget forandret Udgave Milano 1602; optaget i
17. Bind af Biblioteca de autores españoles).
Man han var tillige Dramatiker, en af de
interessanteste Forløbere for Lope de Vega’s
nationalromantiske Skuespil, hvad dog ingenlunde
vil sige, at han har frembragt noget helt
igennem godt Arbejde; thi de største, ligefrem
latterlige Smagløsheder, en meget naiv
Komposition, et barnagtigt Effekt jageri og en utrolig
Svælgen i det bloddryppende og haarrejsende
træffes alle Vegne hos ham jævnsides med
virkelig poetiske, endog geniale Steder og en
udviklet Verskunst (som for øvrigt er nok saa
fremtrædende i hans Epos). Obras trágicas y
liricas udkom i Madrid 1609 og indeholder
Tragedierne La gran Semiramis, La cruel
Casandra, Atila furioso, La infelice Marcela og Elisa
Dido. Af disse er sidstnævnte holdt i en rolig
klassisk Stil, men de andre væsentlig i en
bevidst »moderne« Manér. V. indførte den Skik
at dele Stykkerne i 3 Akter (Jornadas), den
som Lope de Vega optog. Semiramis er optrykt
i nyere Tid (London 1858).
E. G.
Virulens bruges som Betegnelse for den
samlede Sum af Angrebskræfter, hvorover en
given Mikrobart (respektive Stamme) raader. V. er
ikke noget for en given Mikrob konstant, men
kan svinge alt efter de Forhold, hvorunder
Virus befinder sig. De allerfleste pathogene
Bakterier taber saaledes i V., naar de dyrkes
uden for en levende Organisme, i Reagensglas
med Næringssubstrat (Bouillon, Serum, etc.),
medens omvendt V. i Reglen forhøjes, naar
Virus uden Afbrydelse passerer fra et
modtageligt Dyr (respektive Menneske) til et andet.
Man kan dog ikke uden Grænse forøge V., der
naas i Reglen et vist Maksimum, der ikke kan
overskrides, og Virus er da naaet til den
Tilstand, der kaldes »Virus fixe« (s. d.). Det er
ikke ukendt, at V. ved Passage forøges for den
til Passagen benyttede Dyreart, medens den
samtidig forholder sig uforandret eller endog
afsvækkes over for Individer af en anden
Dyreart.
Forandring, specielt Svækkelse af V. ligger
til Grund for Fremstilling af adskillige
»Vacciner«. Saaledes beror den af Jenner indførte
Koppevaccination (se Vaccination) paa, at
Koppevirus svækkes og modificeres ved
Passage fra Menneske (Koppepatient) til
forskellige Dyrearter, Kanin, Ko, Æsel etc. Denne
kvalitative Forandring i V. kan holde sig ved
fortsatte Passager; dette er f. Eks. Tilfældet
netop med Koppevaccine, der er Koppevirus,
hvis V. varigt er bleven ændret ved
Dyrepassage. Ændring, specielt Svækkelse af V. kan
i øvrigt opnaas paa adskillige andre Maader,
saaledes viste Pasteur, at Hønsekoleraens Bacil
taber i V., naar den i Kultur (i Bouillon)
henstaar i længere Tid under Paavirkning af
Luftens Ilt. En saadan i V. svækket Kultur egner
sig udmærket som Vaccine, idet den hos Høns,
der sprøjtes dermed, kun fremkalder en let
og forbigaaende Sygdom, der efterfølges af
Immunitet ogsaa over for Hønsekolerabaciller af
høj V. Miltbrandbaciller kan, som vist af Pasteur,
svækkes i V. ved at dyrkes ved forholdsvis høj
Temperatur, nemlig 42—43° C, herved hindres
de i at danne Sporer, og selve Dyrkningen
medfører saa en Svækkelse af V., der gør
Kulturen brugelig som Vaccine.
Forøgelse af V. opnaas bedst, naar man lader
de paagældende Mikrober passere i hurtig
Rækkefølge gennem den Dyreart, for hvilken man
ønsker at gøre Mikroberne særlig virulente.
Hvad der egentlig betinger den givne Grad
af V. er forskellige Egenskaber hos Mikroben,
saaledes Evne til at secernere eller til gennem
enzymatiske Processer af de omgivende
opløste Stoffer at danne Produkter, der lammer
Værtsorganismens Forsvarskræfter eller direkte
forgifter den. Saadanne Produkter er Toksin,
Agressin, Leukocidin, Hæmolysin, der hver paa
sin Maade forringer Værtsorganismens
Modstandsevne, respektive Angrebsmidler. En
anden Egenskab hos Bakterier, der kan foraarsage
Forhøjelse af V., er Evnen til at danne
»Kapsler«, slimagtige Hylstre, der omgiver
Bakterielegemet, som derved beskyttes mod
Værtsorganismens opløste bakteriedræbende Stoffer. I
øvrigt er Kendskabet til det gensidige Forhold
mellem Mikrob og Værtsorganisme og heraf
afhængige V. hos Mikroben og Resistens hos
Værtsorganismen endnu kun mangelfuldt
oplyst.
For Forstaaelsen af Epidemiers Gang, deres
Opblussen, Rasen og Hendøen spiller
Mikrobernes V. og alt, hvad der indvirker derpaa, en
stor Rolle. Antagelig skyldes f. Eks.
Tilbagevenden af bestemte Epidemier med visse
Intervaller, saaledes som det navnlig ses ved den
pandemiske Influenza, men for øvrigt ogsaa
ved adskillige andre Epidemier, at Bakteriernes
V. svinger op og ned, synkront med
Epidemiernes Opblussen og Aftagen. Mange dunkle
Punkter hindrer endnu en virkelig klar Forstaaelse
af, hvad det egentlig er, der sker. Overhovedet
er det i de fleste Tilfælde ikke muligt at angive,
hvad det egentlig er, der faar en Smitsot til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
