- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
324

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Woeste, Charles Frederic Auguste - Woestyne, Karl van de - Voet - Voetius, Gysbertus - Woëvresletten - Vog - Vogel, Christian Leberecht - Vogel, Eduard - Vogel, Friedrich Wilhelm Ferdinand - Vogel, Hermann Carl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Medlem af Repræsentanternes Kammer, var
1884 i faa Maaneder Justitsminister og siden en
af det klerikale Partis Førere; han var meget
interesseret i det sociale Spørgsmaal, og har
skrevet en Række politiske Skrifter, bl. a. La
neutralité belge
(1891). Var Jurist og Sagfører.
H. J-n.

Woestyne [’vu.stæ^inə], Karl van de,
flamsk Forfatter, f. 1878. Af hans Prosaværker
kan nævnes »Janus met het dubbele voorhoofd«
(1908), »Afwijkingen« (1910), »Kunst en Geest
in Vlaanderen« (1911) samt mange gode
Kronikker i »De Amsterdammer« og senere i »De
Nieuwe Amsterdammer«; af hans Digtværker
»Het Vaderhuis« (1903), »De Boomgaard der
Vogelen en der Vruchten«, der sammen med
»Vroegere Gedichten« blev optaget i »Verzen«
(1905). Mere end de fleste yngre flamske
Forfattere er W. i Slægt med Frankrigs moderne
Digtere. Han nærmer sig de franske
Symbolister og stræber efter en Storhed i Linien, som
han selv kalder »Neo-classicisme«.
V. K.

Voet [fu.t], ældre hollandsk Fod = 0,2831 m.

Voetius [’fu.tiøs], Gysbertus, reformert
nederlandsk Teolog, f. 3. Marts 1589 i Heusden,
d. 1. Novbr 1676. Han blev Præst i sin Fødeby
1617 og kæmpede her ivrig mod
Remonstranterne, deltog ogsaa i Dordrechtersynoden og blev
1634 kaldet til Professor i Teologi og
østerlandske Videnskaber i Utrecht. I denne Stilling
virkede han til sin Død. Han var en from og
uhyre lærd Mand, ortodoks og skolastisk,
paavirket af Aristoteles, men ogsaa af Mystikken,
og nidkær for den strengeste Sædelighed. Den
calvinske Teologi har i ham sin Skolastiker.
Mod Coccejus, Cartesius og Jean de Labadie
kæmpede han ivrig. (Litt.: A. C. Duker,
»G. V.« I—III (1893-1914).
A. Th. J.

Woëvresletten [wa.vrö-], et c. 20 km bredt
Omraade i Lothringen mellem Toul og
Longuyon, begrænset i Øst af Jernbanen
Toul—Conflans—Longuyon, i Vest af Maashøjderne. Det
er fladt og opfyldt af talrige Smaasøer. Under
Verdenskrigen stod der mange Kampe i W.,
saaledes i Efteraaret 1914 og i 1915, men navnlig
under Verdunkampene i 1916 og endelig i 1918
under Slaget ved St. Mihiel (se i øvrigt
Verdenskrigen).
O. F.

Vog (Vaag), hører sammen med »veje« og
har i norsk Folkesprog endnu bevaret
Betydningen »Vægt«. Størrelsen af en V. synes lige
fra først af at have været 36 Pund (se
Norge, Afsn. »Mønt, Maal og Vægt«).
H. F.

Vogel [’fo.gəl], Christian Leberecht,
tysk Maler, f. 1759 i Dresden, d. smst. 1816. V.
var Elev af og senere (fra 1814) Lærer ved
Dresdens Akademi. En lang Tid (fra 1780)
virkede han i Wildenfels paa Foranledning af
Grev Solms og malede her mange Portrætter;
1804 vendte han tilbage til Dresden. Han har
vel malet Alterstykker o. a., men dog især
vundet Navn ved sine Portrætter (i Olie eller
Pastel), og da fornemmelig ved
Barneportrætterne Berømt og beundret af alle
Dresden-Turisterne er saaledes »Vogels Kinder« i Dresdens
Galleri (Barneportrættet af Fyrst Otto v.
Schönburg-Waldenburg og Alfred v.
Schönburg-Hartenstein). I Oslo Nationalgalleri en
Børnegruppe (to Børn leger med et tændt Lys).
A. Hk.

Vogel [’fo.gəl], Eduard, tysk
Afrikarejsende, født 7. Marts 1829 i Krefeld, død i Vadai,
Sudan, i Febr 1856. Han studerede i Leipzig og
Berlin Naturvidenskab, navnlig Astronomi og
blev 1851 Assistent ved Bishop’s Observatorium
i London. 1853 foretog han for den engelske
Regerings Regning en Ekspedition til det
midterste Sudan. Han tog fra Tripolis over
Murzuk til Kuka i Bornu, hvorfra han 1854 drog
til Mandara, i hvis Hovedstad Mora han blev
holdt fangen nogen Tid; i Decbr s. A. kom han
sammen med Barth, som han havde truffet i
Sinder, tilbage til Kuka. Aaret 1855 tilbragte
han paa en Rejse til Binue-Floden. I
Begyndelsen af 1856 drog han paa en Opdagelsesrejse
Syd om Tsad-Søen til Nilen, men blev dræbt i
Wara i Februar paa Befaling af Sultanen i
Vadai. Opklaringen om hans Endeligt skyldes
Nachtigal 1873.
C. A.

Vogel [’fogəl], Friedrich Wilhelm
Ferdinand
, norsk Organist, f. 9. Septbr
1807 i Havelberg, d. 20. Juli 1892 i Bergen, var
en fremragende Orgelspiller, gjorde talrige
Koncertrejser og ansattes 1852 som Organist
ved Nykirken i Bergen, hvor han med
Statsbidrag ogsaa oprettede en Organistskole. Flere
Kompositioner, ogsaa i større Stil, men hvoraf
kun enkelte foreligger trykt.
I. H.

Vogel [’fo.gəl], Hermann Carl, tysk
Astrofysiker, f. 3. April 1841 i Leipzig, d. 13.
Aug. 1907 i Potsdam. Han studerede i Leipzig,
ved hvis Observatorium han ansattes 1865. 1870
blev V. Direktør for v. Bülow’s
Privatobservatorium i Bothkamp, 1874 Observator ved det
nye astrofysiske Observatorium i Potsdam
og var 1882—1907 dettes Direktør. V., der
under sit Ophold i Leipzig hovedsagelig
observerede Kometer og beregnede deres Baner,
foruden at han bestemte Beliggenheden af
Stjernetaager og Stjernehobe (»Beobachtungen von
Nebelflecken und Sternhaufen« [Leipzig 1867],
»Positionsbestimmungen von Nebelflecken und
Sternhaufen« [smst. 1882]) og udmaalte en
Stjernehob i Perseus (»Der Sternhaufen χ
Persei« [smst. 1878]), var i Bothkamp saa godt som
udelukkende beskæftiget med astrofysiske
Studier og har publiceret talrige Afhandlinger
herom i Fagtidsskrifter, i de 2 af ham udgivne
»Beobachtungen auf der Sternwarte v. Bülow’s
zu Bothkamp« (Leipzig 1872—73) og i sit
Prisskrift »Untersuchungen über die Spectra der
Planeten« (smst. 1874), der var foranlediget af
den af det danske Videnskabernes Selskab i
1873 udsatte Opgave. I Potsdam har V. leveret
en Række grundlæggende astrofysiske
Arbejder. Hertil hører hans allerede i 1874 i
»Astr. Nachrichten« offentliggjorte Studier over
Fiksstjernernes Spektra, som han har fortsat
dels sammen med Müller (»Spectroskopiske
Beobachtungen der Sterne bis einschliesslich 7,5
Grösse in der Zone von — 1° bis + 20°
Declination« [Potsdam 1883]), dels sammen med
Wilsing (»Untersuchungen über die Spectra v. 528
Sternen« [smst. 1899]). Solspektret har han
indgaaende studeret i sin Afhandling

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0334.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free