Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vogel von Vogelstein, Carl Christian - Vogeler, Johann Heinrich - Vogelsberg - Vogels Fotometer - Vogelweide - Vogeserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
VII og Frederik August den Retfærdige i
Dresdens Gal., Selvportræt [Uffizi], L. Tieck
[Berlins Nationalgal.], Dronning Augusta [Prags
Rudolfinum], Maleren Miville [1811, Basels Mus.]
etc.), der interesserer Nutiden, som hans store
Samling af Portrætter i Kridt, c. 700, af hans
samtidige under hans Dresden-Ophold;
Samlingen (nu i Dresdens Kobberstikkabinet) har vel
mindre kunstnerisk, men saa meget større
ikonografisk Værd. Thorvaldsen i
S. Luca-Akademiets Dragt i Thorvaldsens Museum.
A. Hk.
Vogeler [’fo.gələr], Johann Heinrich,
tysk Maler og Raderer, f. 12. Decbr 1872 i
Bremen. Han blev Elev af Düsseldorf-Akademiet
under Janssen og A. Kampf, men udviklede sig
i øvrigt ret selvstændig og egenartet, dog i
Linieføring ret stærkt paavirket af Beardsley’s
Kunst. 1894 kom han med Mackensen til
Worpswede og sluttede sig til Malerkolonien der (se
Worpswede); her virkede han ikke mindst
som Arkitekt, oprettede et Værksted for
Byggekunst, gav Tegning til Banegaardene i
Worpswede og Osterholz (han udsmykkede ogsaa
Bremen-Raadhusets Indre). V. har foruden
Malerier (»Majmorgen« [1901], »Sommeraften«,
»Bebudelsen«, »Melusine« m. m.) udført en Del
Raderinger (Suiten »An der Frühling« etc.), der
rummer megen Skønhed og ofte med Held
sammensmelter Naturindtrykkene med
Eventyrstemningen, samt Pennetegninger, Udkast til
Tæpper, Broderier, Metalsager, Bogudsmykning
(bl. a. til J. P. Jacobsen) o. m. m.
A. Hk.
Vogelsberg [’fo.gəlsbærk],
Vogelsgebirge [-gə’bergə], Bjerg i Tyskland, i den
hessiske Provins Oberhessen, er en af Basalt
opbygget kæmpemæssig Vulkan fra Tertiærtiden
og danner en ret flad, regelmæssig Kegle, furet
af de radiært til alle Sider udstraalende
Floddale. Det højeste Punkt er Taufstein (772 m).
O. K.
Vogels Fotometer [’fo.gəls-], se
Fotometri.
Vogelweide [’fo.gəlva^idə], se Walther
von der Vogelweide.
Vogeserne, Bjergland i det østlige Frankrig,
paa Vestsiden af den øvrerhinske Lavslette,
Franskmændenes les Vosges, de Gamles Mons
Vosegus eller M. Vogesus og Tyskernes
Vogesen, Wasgau og Wasgenwald. I S. er
V. skilt fra Jurabjergene ved den burgundiske
Sænkning (362 m), en betydningsfuld Handels-
og Folkeport fra Rhin-Dalen forbi Belfort til
Rhône-Dalen. De strækker sig i nordlig, lidt
østlig Retning til Rhinens Biflod Lauter, der
omtrent svarer til den politiske Grænse mellem
Frankrig og Tyskland. Fortsættelsen mod N.
er Haardt. I indre Bygning og ydre
Fremtræden viser V. deres Sammenhørighed med
Schwarzwald. Rhin-Sletten er en Sænkning
dannet ved Forkastninger og vertikale
Forskydninger langs igennem hele Bjergmassen.
V.’s Østskraaning er en stejl Brudrand, medens
Vesthældningen i lange, jævne Drag gaar over
i Lorraines Højslette. I Syd ligger det højeste
Parti, det egentlige Bjergland, der naar fra
Sænkningen ved Belfort til Passet ved Saverne
(Zabern) lidt N. f. Strasbourg. Det er opbygget
af de ældste Bjergarter: et mægtigt
Granitmassiv, der har gennembrudt og langs sine Rande
omformet de endnu ældre krystallinske Skifere
og devoniske og karboniske Skifere og
Graavakke. Vestskraaningen bestaar derimod af
brogede Sandsten fra Trias. Fra Rhin-Dalen
trænger man op i V. gennem korte, stejle Dale, der
udmærker sig ved Skønhed, undertiden ogsaa
ved Storslagenhed og altid ved en tætboende,
industridrivende Befolkning. De østlige Forhøje
og den nordlige Del af V. bestaar af
mangeartede Formationer: broget Sandsten,
Muslingkalk, Keuper og Jura, der ved Brud og
Forskydninger er afdelte i Horste. Disse ofte
henrivende Vin- og Skovhøje bærer talrige Borge
og Slotsruiner og er bekendte som
Udsigtspunkter, saaledes f. Eks. Valfartsstedet Trois Epis
(741 m). Adskillig højere er dog de korte
Tværrygge med deres over Skoven løftede
afrundede Kupler og Kuller (Ballon eller
Belchen), der i Højde kappes med selve
Hovedkammens Toppe og synes dobbelt anselige,
fordi de træder tæt ud til Lavsletten. Blandt disse
Toppe er Rossberg (1191 m), Ballon de
Guebwiller (Sulzer Belchen), der med sine 1423 m
er V.’s Kulminationspunkt, og Petit Ballon
(1268 m). Hovedkammen danner Vandskellet
mellem Rhinen og Mosel; den hæver sig straks
i Ballon d’Alsace til 1250 m og bærer en Række
fladt afrundede Toppe, deriblandt Drumont
(1226 m), hvor Moselle har sine Kilder, og
Grand Ventron (1209 m), der er kendt for sin
vide Udsigt, det planterige Honeck (1366 m),
hvor Moselotte udspringer, Tanet (1296 m) ved
Vejen fra Colmar tværs over til Gérardmer og
Donon (1008 m) længst i N., hvor Floden Sarre
(Saar) tager sin Begyndelse. Den langstrakte
Vestskraaning er en vild Skovegn med mange
Smaasøer, navnlig omkring Gérardmer, der giver
Dalene et smukt Præg; disse Egne er tyndt
befolkede og de højeste Strøg næsten folketomme
eller kun om Sommeren beboede for
Græsgangenes Skyld. En lav vestlig Udløber, Monts
Faucilles, forbinder V. med Langres Plateau og
danner Vandskellet mellem Rhône og Rhinen.
— Passet ved Saverne (380 m) er en vigtig
Tværdal og har fra de ældste Tider været
stærkt benyttet som Overgangssted mellem
Nordfrankrig og Alsace. Nu benyttes det til
Jernbanen Paris—Strasbourg, den eneste
Tværbane i V., og Marne—Rhin-Kanalen. Den
nordlige Del af V. er betydelig lavere end den
sydlige. Den begynder ved Saverne Passet eller
egentlig noget sydligere ved Kilderne af Sarre
og Zorn, hvor de anseligste Højder findes. N. f.
Passet er der ingen Toppe paa over 600 m;
men da de højeste Punkter findes langs den
stejle af Bække stærkt kløftede Østrand,
bevarer Østsiden ogsaa her sin Bjergkarakter i
Modsætning til Vestsiden, der gaar jævnt over
i Lorraines Højland og i NV., paa Grænsen af
Phals (Pfalz), danner en temmelig udstrakt
Slette.
Bjergværksdriften i V. har aldrig været
betydelig og er nutildags næsten opgiven.
Tidligere brødes Sølv og Bly ved Ste. Marie aux
Mines og Jern ved Schirmeck. I Nord-V. er der
ikke ubetydelige Jernlejer ved Niederbronn og
i Nærheden Mineralvandskilder, der har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
