Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Yajnavalkya - Yajur-Veda - Yak - Yakumo Koizumi - Yakushima - Yaksha'er - Yale College - Yalelaas - Yama - Yamagata - Yamagata - Yamaguchi - Yamamay - Ya-men - Yams, Yamsrødder - Yamunda - Yanaon - Yáñez, Rodrigo - Yang - Yang-tse-kiang - Yang-tshou
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Videha), 4. Aarh. e. Kr. Denne Lovbog blev udgivet
paa Sanskrit med tysk Oversættelse af Ad.
Fr. Stenzler (Berlin og London 1849), en
Udgave med den indiske Kommentar
Mitakshara er kommet i Bombay (3. Udg. 1892).
(Litt.: A. A. Macdonell, History of
Sanskrit Literature [London 1900]; Jolly, »Recht
und Sitte« [»Grundriss d. indo-arischen
Philologie«, 1896]).
D. A.
Yajur-Veda, se Veda.
Yak, d. s. s. Jakokse, se Okser.
Yakumo Koizumi [’jakomo-’kåjzomi], se
Hearn, L.
Yakushima [’jaku∫ima], japansk Ø, S. f.
Kiushiu. Det højeste Punkt er Yaedake (1930 m).
M. V.
Yaksha’er er i den indiske Mytologi
Benævnelse paa en Slags overnaturlige Væsener eller
Dæmoner, der i Almindelighed sættes i Klasse
med Piçaca’er og Rakshas’er (s. d.). Ligesom
andre onde Væsener anses de for Guders og
Menn-eskers Fjender, og Besættelser tilskrives
undertiden dem; men ofte skildres de dog som
Væsener af en mindre ondartet, ja ligefrem
velvillig Karakter. Da Rigdomsguden Kuvera
(s. d.) blev fordrevet fra Lanka (Ceylon) af sin
Broder Ravana (s. d.), Rakshas’ernes Fyrste,
sluttede Y.’erne sig til ham og fulgte ham til
hans ny Residens paa Bjerget Kailasa, hvor de
fungerer som hans Tjenere. (Litt.: V.
Fausbøll, Indian Mythology [London 1902]).
D. A.
Yale College [’jei£-’kå€idз], se New Haven.
Yalelaas [’jei£-], se Laas.
Yama er i den ældste indiske Mytologi en
Guddom, som hersker i Himmelen over de
Afdødes Aander (Pitri’erne, s. d.). Ligesom
Manu (s. d.) regnes for den indiske Races
Stamfader, saaledes betragtes Y. som den
første af alle de Afdøde og den, der først har
fundet Vejen for dem. Han hører aabenbart
hjemme i urgamle Forestillinger, eftersom han
genfindes i den gamle persiske Mytologi som
Yima, og ligesom denne er en Søn af »den
vidtstraalende« Vivanghvant (Solen), saaledes
er han ogsaa i den indiske Mytologi en Søn af
Vivasvat, der blot er et af Solens forskellige
Navne. Ifølge de ældste Forestillinger ledes de
Afdøde (Fædrene) til Y.’s Paradis af Pushan
(s. d.), og her fører de en salig Tilværelse
sammen med Guderne. Ved Ofringerne
paakalder man derfor ofte Fædrene som
Beskyttere sammen med Y. og hans Ven Agni (s.
d.). Vejen til Y.’s Bolig er lang og vanskelig;
der maa ofres en Buk til Pushan, og
Indgangen vogtes af Y.’s to frygtelige Hunde, der
nøje passer paa, at kun de Fromme faar
Adgang, medens de Slette og Ugudelige
nedstyrtes i Dybet. Disse Hunde skildres som stærkt
gøende, sortplettede, brednæsede og firøjede
Uhyrer, der kaldes Sarameyas, fordi de
er Afkom af Indra’s Tævehund Sarama (ɔ:
Løber eller Sendebud). Selve Navnet Y. kan
enten betyde »Betvingeren« eller »Tvilling«; det
er vistnok denne sidste Betydning, der hænger
sammen med Forestillingen om Y. som en Slags
Stamfader for Menneskeheden; thi han har en
Tvillingsøster, Yami, som efter nogle yngre
Forestillinger tillige er hans Hustru (jævnfør
Tvashtar). Nogle har (men med
utilstrækkelige Grunde) villet sammenstille Y. med
Jætten Ymir i den nordiske Mytologi (jfr. Ehni,
»Der vedische Mythus d. Y.« [Strassburg 1890]).
I den senere indiske Mytologi er
Forestillingerne om Y. en Del ændrede: hans Bolig
henlægges til Syden nedenunder Jorden (jfr.
Nordboernes Hel i det yderste Norden); her er
han de Dødes Dommer og Straffer
(»Betvinger«) og forestilles som et frygtindgydende
Væsen i ildrøde Klæder, med en Krone paa
Hovedet og gloende Øjne; i Haanden holder han
en Strikke, hvormed han eller hans Sendebud
trækker de Afdødes Sjæle (af en Tommes
Størrelse) ud af Legemet og fører dem med sig til
Underverdenen (jfr. Legenden om Savitri,
s. d.). Efterhaanden udvikles Y.’s Skikkelse i
Mytologien til selve Helvedes-Bøddelen, der
foretager de skrækkelige Torturer med de
Ugudelige; han nævnes blandt de 8 Vogtere
ved Verdenshjørnerne og indtager naturligvis
her Pladsen i Syd; ogsaa Planeten Saturn
bærer Navnet Y. (Litt.: J. Muir, Original
Sanskrit Texts [5. Bd, London 1872]; L.
Scherman, »Materialien z. Gesch. d. indischen
Visionslitteratur« [Leipzig 1892]; V. Fausbøll,
Indian Mythology [London 1902]; E. W.
Hopkins, The Religions of India [London 1896] og
den her anførte Litteratur).
D. A.
Yamagata [’ja-], Aritomo, se Jamagata.
Yamagata [’ja-], Jamagata, By i den
nordlige Del af Honshiu, Japan, ved Jernbanen
fra Fukushima til Akita, har (1925) 55994 Indb.
M. V.
Yamaguchi [’jamagut∫i], By ved Vestgrænsen
af Provinsen Sue i den vestlige Del af Øen
Honshiu, Japan, 15000 Indb., forhen Hovedstad
for en Provins, har Jernbaneforbindelse med
Shimonoseki og Hiroshima.
M. V.
Yamamay [’jamamaj], vild Silke af en
japansk Sommerfugl, Antherea Y.
Ya-men, se Ja-men.
Yams, Yamsrødder [’jams-], se
Dioscoreaceæ.
Yamunda [ja-], Jamundá, Biflod til
venstre Bred af Rio Amazonas i Sydamerika,
danner Grænsen mellem de brasilianske Stater
Amazonas og Pará. Dens øvre Løb er lidet
kendt, men efter at have dannet
Perdu-Faldene bliver den sejlbar. I Nærheden af
Mundingen gennemstrømmer den flere Søer.
M. V.
Yanaon [jana’å], se Janaon.
Yáñez [’jañæþ], Rodrigo, spansk
Forfatter i 14. Aarh., synes at have bearbejdet
el Poema de Alfonso Onceno; man mener, at
han var fra Galicien, og at Digtet muligvis er
en Bearbejdelse af et galicisk Epos. Det er en
Rimkrønike om Kong Alfonso XI og har især
Interesse ved at danne en Overgang, navnlig i
metrisk Henseende, mellem den gamle episke
Digtning og Romancepoesien. Det findes kun i
et eneste Haandskrift, der fremdroges i 16.
Aarh., og blev udgivet 1864 i Biblioteca de
Autores Españoles, Bd 57.
E. G.
Yang, se Taoisme.
Yang-tse-kiang, d. s. s. Jang-tse-kiang.
Yang-tshou [-dзou] (Jangtshou), By i
det østlige Kina, Prov. Kiangsu, 3—400000 Indb.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
