Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ydre Mission
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Amerika. Den saakaldte Opiumskrig
(1840—42), medførte, at Kina maatte aabne 5
Havne for Udlændingene. Disse Byer blev i de
følgende Aar Udgangspunkter for Missionen, og
fra Gützlaff’s Side gjorde man et mislykket
Forsøg paa at naa ind i Landet ved Hjælp af
kinesiske Evangelister. Flere engelske
Selskaber (London Missionary Society, Church
Missionary Society) og nogle tyske (Baseler
Missionen og det rhinske
Missionsselskab) begyndte i Aarene lige efter
Opiumskrigen Missionsarbejdet i Kina. Under de
følgende Aars Krige mellem Kina og de
udenlandske Magter blev Kina tvunget til lidt efter
lidt at aabne Landet for de »fremmede Djævle«
— ogsaa Missionærerne. Gennem Mænd som
William Burns (d. 1868) og Hudson
Taylor (s. d.) forberedtes det store
Fremstød i Missionsarbejdet, især efter at
sidstnævnte fik dannet China Inland Mission
(C. I. M.) i 1865 — den største
Missionsvirksomhed i Kina. 1867 var der endnu kun 97 evangeliske
Missionærer i 10—11 Havne i 7 af Rigets
Provinser. Gennem C. I. M.’s store Virksomhed blev
Missionsarbejdet taget op i den ene Provins efter
den anden, indtil endelig 1898 Hunan blev aabnet
for Missionen som den sidste af Kinas
Provinser, der opgav Modstanden mod Udlændingenes
Indtrængen. Mange Missionærer, som f. Eks,
Griffith John i Hankow, gjorde et stort
grundlæggende Arbejde, alt medens Antallet af
Missionærer i Kina stadig voksede saaledes,
at der i 1877 var 473 evangeliske Missionærer
og videre i 1902 1188 Mænd samt 825 ugifte
Kvinder fordelt paa 653 Stationer. Det var
mod Kinas Vilje, at Udlændingene var kommet
ind i Landet, og da Bokseroprøret brød ud i
1900, gik det ud over Missionen saavel som alt
andet fra Udlandet. 135 evangeliske og 49
katolske Missionærer blev dræbt, men ikke nok
dermed — ogsaa de kinesiske Kristne gik det
ud over, idet i alt c. 40000 Kristne blev dræbt.
Efter dette reaktionære Forsøg paa at lukke
al fremmed Indflydelse i Kina ude slog
Regeringen ind paa en Reformpolitik, som bl. a.
førte til Ophævelse af det gamle
Eksamenssystem (1905). Gennem Missionsskolerne fik
Missionen i de følgende Aar Berøring med
mange kinesiske Unge, der søgte Uddannelse
paa det vestlige Kulturgrundlag. Allerede 1877
var der i Shanghai blevet afholdt et
Fællesmøde for den evangeliske Mission i Kina, hvori
124 Missionærer tog Del repræsenterende 20
Selskaber. Det næste Møde af denne Art blev
afholdt 1890 med 445 deltagende Missionærer.
Af stor Betydning var det, at man enedes om
et Fællesarbejde for Oversættelse af Bibelen.
I Hjemlandene gav denne Konference
Anledning til en voksende Interesse for Missionen i
Kina saaledes, at Missionærtallet steg
betydeligt de følgende Aar, samtidig med at nye
Selskaber tog Missionsarbejdet op. 1907,
paa Hundredaarsdagen for den første
evangeliske Missionær Morrison’s Ankomst til Kina,
afholdtes den 3. Missionskonference i Shanghai
med 1170 Missionærer fra alle Egne af Kina
som Deltagere. Medens de Kristnes Tal kun
var 300 i 1860 og 90000 i 1900, opgaves Kirkens
Medlemmer nu til 190000. Missionærernes
Antal var over 3000. Efter Edinburghmødet (1910)
forberedtes gennem Mott’s og Eddy’s Rejser i
Kina Dannelsen af en Fortsættelseskomité
i Shanghai 1913, hvori Kineserne besatte 1/3 af
Pladserne; dette blev i 1920 forandret derhen,
at de kinesiske Medlemmer skulde udgøre
Flertallet i Komiteen — et Udtryk for
Bestræbelserne for at give Kineserne en stedse større
Plads i Arbejdet. Aarene efter Verdenskrigen
har været præget af politisk Uro, samtidig
af en stærk aandelig Gæring. Krigene
mellem forskellige Militærguvernører har medført
en Utryghed og Usikkerhed i mange Egne af
Landet og ogsaa lagt Missionen alvorlige
Hindringer i Vejen. I den saakaldte
Renaissancebevægelse har Kina faaet en
Bevægelse, der arbejder hen imod en Syntese
mellem Vestens og Østens Kulturer, idet man paa
videnskabelig Maade vil søge at lægge Grunden
til det nye Kina. Verdens kristelige
Studenterforbunds Møde i Peking 1922 fremkaldte en
Modbevægelse blandt ikke-kristne Studenter,
den saakaldte antikristelige
Bevægelse, som med Benyttelse af de til
Raadighed staaende Midler har prøvet paa at lægge
Missionens Arbejde Hindringer i Vejen. Den
vaagnende Nationalitetsfølelse
har dels givet Anledning til et spændt Forhold
til de udenlandske Magter, i Anledning af de
forskellige Privilegier, som Udlændingene gør
Krav paa i Kina, og dels over for
Missionen medført et stadig stærkere Krav fra de
kinesiske Myndigheders Side om at faa
Ledelsen inden for Missionsarbejdet overdraget, for
at man bl. a. derved bedre kan arbejde
henimod det, der staar som Maalet for mange:
een kinesisk-kristen Kirke, der ikke er delt med
alle de Skillemure, som den vesterlandske
Konfessionalisme har bragt med sig ind i Arbejdet
blandt Kineserne. Ved den store nationale,
kristelige Konference (National Christian
Conference) i Shanghai 1922 valgtes et nationalt
kristeligt Raad, der i Fremtiden skulde tjene som
Bindeled mellem de forskellige Kirker og tage
fælles Opgaver op. Blandt Lederskikkelser
inden for den kinesiske Kirke maa nævnes Mænd
som C. T. Wang (tidligere Udenrigsminister),
W. W. Yen (tidligere Premierminister), David
Yui (Kinas Repræsentant ved
Washingtonkonferencen, Generalsekretær for K. F. U. M.),
General Feng Yu Hsiang og C. Y. Cheng,
Lederen af ovennævnte Shanghaikonference. Af
fremstaaende Missionærskikkelser maa foruden
tidligere omtalte nævnes Mænd som Tyskeren
Ernst Faber (d. 1899), der især har gjort
sig fortjent ved sine litterære Arbejder,
Amerikaneren W. A. P. Martin (d. 1913), James
Gilmour (d. 1891), der har virket i
Mongoliet, J. Goforth, kendt som
Vækkelsesprædikant, og K. F. U. M.’s første
Generalsekretær F. Brockman.
De sidste Aars Begivenheder efter
Urolighederne i Shangai. Kanton o. a. Byer i
Sommeren 1927 har i høj Grad vanskeliggjort, en
Del Steder umuliggjort Missionærernes
Arbejde, saaledes at mange har maattet forlade
deres Missionsstationer. Ifølge den sidste Statistik
fra 1925 er der i Kina c. 8000 Missionærer,
der arbejder ud fra c. 750 Missionsstationer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
