- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
536

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ydre Mission

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Løb større og større — vel var der enkelte i
Oldkirken, som f. Eks. i Dialoger og
Prædikener søgte at henvende sig til Jøderne,
men eftersom den Tankegang fandt stedse
større Udbredelse, at Jøderne paa Grund af deres
Korsfæstelse af Kristus var under Guds
Forbandelse, forsvandt enhver Rest af Kærlighed
til Herrens Folk, og som Følge deraf enhver
Form for Mission. Der udvikledes efterhaanden
et Had mellem Jøder og Kristne, som blev
næret gennem forvrængede Fremstillinger og
falske Beskyldninger. I Korstogstiden gav dette
Had sig Udslag i grusomme Forfølgelser. Det
maa dog nævnes, at
Dominikanermunke tog Israelsmissionen op i Frankrig og i
Spanien, men først med den evangeliske
Kirke
kan man sige, at Israelsmissionen
virkelig blev taget op. Som yngre søgte Luther
at bane Vej for et nyt Syn paa Jøderne;
senere forandrede han sit Syn, og hans senere
Skrifter er uden Forstaaelse for
Israelsmissionen. Stor Betydning for denne Mission fik
den lærde Esdras Edzardi’s Virksomhed (d.
1708), dels derved, at mange Jøder gennem
hans Virksomhed blev ført til Daaben, men
ogsaa derved, at han slog til Lyd for
Israelsmissionen, saa Mænd som Francke, Spener og
Zinzendorf fik Interesse derfor. 1728 oprettede
Francke’s Discipel Callenberg det første
egentlige Missionsforetagende, Institutum Judaicum,
der snart begyndte at udsende Jødemissionærer.
Mest kendt af disse er Stephan Schultz
(d. 1776), der efter et meget opofrende Liv i
Israelsmissionens Tjeneste blandt Jøder i
Europa, Asien og Afrika overtog Ledelsen af
Institutum Judaicum i Halle. Rationalismens
Tid førte paa den ene Side med sig, at
Missionsaanden døde hen, men samtidig trængte
de friere Aandsrørelser sig ind i den jødiske
Menighed og svækkede Tilliden til
Jødedommen, alt medens Jøderne i en Række Lande
fik bedre ydre Kaar. Da derfor
Missionstrangen vaagnede i Begyndelsen af det 19. Aarh.,
saa var Vejen til Jøderne paa mange Maader
lettere for de kristne Missionærer. Det første
Israelsmissionsselskab dannedes i
London 1809 og er stadig det betydeligste. I London
alene er der af dette Selskabs Missionærer blevet
døbt 2018 Jøder. Til at begynde med virkede
dette Selskab ogsaa i Tyskland og Polen, indtil
tyske Selskaber traadte til og overtog Arbejdet.
I det hellige Land begyndtes Arbejdet 1823 med
Sønderjyden J. Nicolaison (d. 1856). 1841
oprettedes et preussisk-engelsk Bispedømme,
hvis Biskopper — f. Eks. Samuel Gobat
var ivrige for Israelsmissionens Sag. Ogsaa i
Abessinien er der af Londoner-Selskabet udført
et rigt velsignet Arbejde blandt Jøderne dér.
Senere er der kommet flere engelske Selskaber
til; blandt disse maa den skotske
Frikirkes Jødemission
nævnes. Ogsaa i
Nordamerika dannedes en Række
Israelsmissionsselskaber. I Tyskland stiftedes det første
Selskab for Israelsmissionen 1822, og paa
Tilskyndelse af Franz Delitzsch »Evang. luth.
Central-Verein für die Mission unter Israel« i 1871,
i Tilslutning til hvilket den danske
Israelsmission
(stiftet 1885) arbejder. Den
første Formand for sidstnævnte Selskab var
Prof. Buhl, efter ham fulgte Biskop A. S.
Poulsen; den nuværende Formand er Prof. Fr.
Torm. I Norge dannedes en
Israelsmissionsforening allerede 1844 og i Sverige 1879. —
Israelsmissionen adskiller sig fra al anden
Mission derved, at Jøderne, som der skal arbejdes
iblandt, ikke bor i deres eget Land, men for
største Delen i kristne Lande. Naar der
alligevel er Grund til at udsende særlige
Israelsmissionærer, saa ligger det i, at det maa være
Mennesker, der har Kendskab til Jødernes hele
Aandsliv og Historie. Man har derfor søgt at
give Jødemissionæren en grundig Uddannelse
med dette specielle Arbejde for Øje paa
særlige Uddannelsesanstalter. Stor Forskel gør det
selvfølgelig, om Arbejdet skal gøres blandt
Østens kulturelt lavtstaaende Jøder eller blandt
Vestens oplyste Jøder, hvad enten de tilhører
Ny-Ortodoksien, Reformjødedommen eller er
Fritænkere. Et af de mest omdebatterede
Spørgsmaal inden for Israelsmissionen er
Spørgsmaalet om, hvorvidt man skal danne særlige
jødekristne Menigheder, eller om man skal lade de
døbte Jøder gaa ind i den almindelige Kirke.
Mange Forsøg i Retning af det første er gjort
i Tidens Løb. Mest kendt er Joseph
Rabinovisch
’ Forsøg paa at stifte en Menighed
under Navn af »den nye Pagts Israelitter«.

Under Verdenskrigen led Jøderne meget —
især Østeuropas Jøder. Efter Krigen overtog
England (1922) Mandatet over Palæstina, og det
var Tanken at indrette et nationalt Hjemsted for
Jøderne i deres gamle Land. Med Sir Herbert
Samuel
som Guvernør er der gjort et stort
Arbejde for Landets Genrejsning. De
forandrede Forhold for Jøderne har ogsaa haft
Betydning for Missionen, og man har paa
Konferencer søgt at faa mere Klarhed over
Stillingen for Øjeblikket og dens Kald til den
kristne Kirke. Der er 32
Israelsmissionsselskaber med i alt 374 Missionærer. (Litt.: I:
Gustav Warneck, »Evangelische
Missionslehre«, I—III [1892-1903]; Vilh.
Sørensen
, »Missionens Motiv, Maal og Midler«
[1911]; J. Schmidlin, »Katholische
Missionslehre im Grundriss« [1919]; A.
Harnack
, »Die Mission und Ausbreitung des
Christentums in d. ersten drei Jahrhunderten«,
I—II [1915]; World Missionary Conference,
I—IX [1910]; II: Gustav Warneck, »Abriss
einer Geschichte der protestantischen
Missionen« [1913]; Julius Richter, »Evangelische
Missionskunde« [1920]; Henry Ussing,
»Evangeliets Sejrsgang« [1924]; J.
Schmidlin
, »Katholische Missionsgeschichte« [1924];
Julius Richter, »Geschichte der
evangelischen Mission in Afrika« [1922]; samme,
»Indische Missionsgeschichte« [1924]; samme,
»Mission und Evangelisation im Orient« [1908];
samme, »Das Werden der christlichen Kirche
in China« [1928]; W. Oehler, »China und
die christliche Mission« [1925]. Førende
Tidsskrifter om Mission: The International Review
of Missions
[London]; »Neue Allgemeine
Missionszeitschrift« [Berlin]; »Evangelische
Missions-Magazin« [Basel] og »Nordisk Missions
Tidsskrift« [Kbhvn]. Med Hensyn til statistiske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0546.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free