- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
564

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zachariae, George Hugh Robert - Zachariae, Georg Karl Christian - Zachariä, Heinrich Albert - Zachariä, Justus Friedrich Wilhelm

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blev Sekondløjtnant 1870 og avancerede 1901
til Kontreadmiral. Z. studerede 1872—75
Artilleri, ansattes derefter ved Søartilleriet, 1882
som Lærer ved Søofficersskolen og 1885 tillige
ved Officersskolens ældste Klasse. 1886 blev
han Chef for Marineministeriets Sekretariats-
og Kommandokontor, 1891 fungerende, 1897
virkelig Departementsdirektør i
Marineministeriet og 1901 Chef for Orlogsværftet. Afsked
1915. 1917—18 blev Z. indkaldt til midlertidig
Tjeneste og blev stillet til Raadighed for
Udenrigsministeriet som Formand i den danske
Regerings Komité til Forplejning af syge
Krigsfanger. Karakteriseret Viceadmiral 1918.
(C. L. W.). C. B-h.

Zachariae [saka’ri.æ], Georg Karl
Christian
, dansk General, f. 5. Novbr 1835
i Kbhvn, d. 15. Maj 1907 i Klampenborg, blev
Sekondløjtnant 1853 og kom, efter at have
gennemgaaet Højskolen 1857—61, til Tjeneste
ved Generalstaben. Han deltog i Krigen 1864
som Adjutant ved Infanterireserven i
Forsvaret af Dannevirke og Dybbøl og som
Adjutant ved 4. Infanteribrigade i Kampen om Als.
Z., der 1865 blev Premierløjtnant og Lærer i
Topografi og Geodæsi ved den kgl. militære
Højskole, avancerede allerede i 1867 til
Kaptajn og ansattes til fast Tjeneste (til 1878) ved
Officerskolen, hvor han virkede som Lærer i
Geodæsi. Efter et Par Aars Tjeneste i
Fodfolket og Generalstaben udnævntes Z. 1882 til
Oberstløjtnant. Oberst 1889, Stabschef ved 2.
Generalkommando 1888—93; derefter Chef for 3.
Regiment og 1895 Generalmajor og Brigadechef.
1901 udnævntes han til Chef for
Generalstaben, 1903 til Generalløjtnant og
kommanderende General i 1. Generalkommandodistrikt og
afgik 1905 fra Tjenesten. Z. var en meget
kundskabsrig og dygtig Mand, en helstøbt og
rettænkende Personlighed. Der blev derfor
ogsaa lagt stærkt Beslag paa ham som Medlem
af eller Formand for mange forskellige
Kommissioner, saaledes bl. a. af en
Hærlovkommission (1893) og en Befæstningskommission
(1898—1901).

Ved Siden af sin militære Virksomhed
beskæftigede Z. sig i høj Grad med Geodæsien.
Han blev, som nævnt, allerede i 1865 Lærer
heri og var i mange Aar Andræ’s Medarbejder
i den danske Gradmaaling. Z. blev Andræ’s
Efterfølger som Direktør for Gradmaalingen og
var dette lige til sin Død. Der blev under
hans Ledelse udført store Arbejder, saasom
Præcisionsnivellement, Breddebestemmelser og
Tyngdemaalinger, Arbejder, der bl. a.
paaskønnedes ved, at Z. 1893 blev Medlem af
Videnskabernes Selskab. Z., der ogsaa var
Vicepræsident i den internationale Gradmaalings
permanente Kommission, har offentliggjort
Afhandlinger i »Astronomische Nachrichten« og
i »Vid. Selskabs Oversigter«. Af Lærebøger har
han forfattet: »De geodætiske Hovedpunkter og
deres Koordinater« (1876), der er oversat paa
Tysk, samt »De mindste Kvadraters Methode«
(1871, 2. Udg. 1887).
(P. Nw.). E. C.

Zachariä [tsaka’ri.æ], Heinrich Albert,
tysk Retslærd og Politiker, f. 20. Novbr 1806
i Herbsleben, d. 29. Apr. 1875 i Cannstatt, 1830
Privatdocent i Göttingen, 1835 Prof. extraord.
smst., 1842 Prof. ord., Medlem af
Forparlamentet, medvirkede ved Udkastet til en tysk
Rigsforfatning, Medlem af den tyske
Nationalforsamling, af Kejserdeputationen og
Gotha-Forsamlingen i Juni 1849; hans liberale
Sympatier var ikke altid lige velsete af
Regeringen. Strafferet, Straffeproces og Statsret
var Z.’s Fag, i hvilke han udviklede en
frugtbar og betydningsfuld, om end ikke
banebrydende Forfattervirksomhed. Han har saaledes
bl. a. skrevet Hovedværket »Ueber die
rückwirkende Kraft neuer Strafgesetze« (1834), »Die
Lehre vom Versuche des Verbrechens«, I—II
(1836 og 1839), »Die Gebrechen und die
Reformen des deutschen Strafverfahrens« (1844)
og »Handbuch des deutschen Strafprozesses«,
I—II (1861—68). Af statsretlige og politiske
Skrifter kan nævnes: »Die schweizerische
Eidgenossenschaft, der Sonderbund und die
Bundesrevision« (1848), »Deutsches Staats- und
Bundesrecht«, I—III (1841—45, 3. Opl. 2 Bd,
1865—67), »Die deutschen Verfassungsgesetze der
Gegenwart« (1855, med Fortsættelse 1858—62),
»Zur Frage von der Reichskompetenz
gegenüber dem Unfehlbarkeits-Dogma« (1871). Af
særlig Interesse for Danmark er Z.’s »Zur
Schleswig-Holsteinischen Frage« (1847),
»Staatsrechtliches Votum über die
Schleswig-Holsteinische Successionsfrage und das Recht des
Augustenburgischen Hauses« (1863) og »Die
sogenannte Rechtsbasis der deutschen
Grossmächte in den Herzogthümern« (1866). (Litt.:
Hugo Meyer i »Der Gerichtssaal«, XXVII
[1875], S. 505-16; J. Pözl, i »Kritische
Vierteljahresschrift f. Gesetzgeb.«, XVII [1875], S.
479-84).
Fz. D.

Zachariä [tsaka’ri.æ], Justus Friedrich
Wilhelm
, tysk Digter, f. i Frankenhausen i
Thüringen 1. Maj 1726, d. i Braunschweig 30.
Jan. 1777. Han studerede 1743—46 Jura i
Leipzig, hvor han sluttede sig til Gottsched,
fortsatte 1747 sine Studier i Göttingen, blev
derpaa Lærer ved Carolinum i Braunschweig
og 1761 Professor i Poesi smst., senere
Kanonikus ved St. Cyriakus-Stiftelsen.
Opmærksomheden for Z. vaktes gennem hans komiske
Epos »Der Renommist« (1744), udgivet paa ny
af Bruno Golz (1909), ogsaa hos Reclam (Nr.
307), hvis djærve Humor, især i Skildringen af
Studenterlivet, han ikke naaede paa Højde
med i sine følgende komiske Epos som
»Schertzhafte epische Poesien«, »Murner in der Hölle«
og »Lagosiade«. Han forsøgte sig ogsaa som
alvorlig Epiker med »Die Tageszeiten«, »Der
Tempel des Friedens«, »Die 4 Stufen des
weiblichen Alters«, »Die Schöpfung der Hölle«
og »Ferdinand Cortez«, men var heldigere, naar
han skrev »Fabeln in Burkart Waldis Manier«
eller søgte at forny de gamle Folkebøger i
»Zwei neue schöne Måhrlein«. Kun »Der
Renommist« har bevaret hans Navn. »Poetische
Schriften« (9 Bd 1763—65); »Hinterlassene
Schriften« med Biografi, udg. af I. I.
Eschenburg
(1781). Hans polemiske Digte er
udgivne af Otto Ladendorf (»Literarische
Denkmale« Nr. 227). (Litt.: H. Zimmer,
»J. F. W. Z. und sein Renommist« [1892]; O.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:12 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0574.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free