Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zimmermann - Zimmermann, Balthasar Friedrich - Zimmermann, Clemens von - Zimmermann, Friedrich Wilhelm - Zimmermann, Karl Friedrich - Zimmermann, Pierre Joseph Guillaume - Zimmermann, Reinhardt Sebastian m.fl. - Zimmermann, Robert - Zimmern, Heinrich - Zimmern, Helen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pinakotek, andre i Schack-Galleriet, Dresdens
Galleri m. v.) vandt især Navn ved sine
Vinterstykker.
A. Hk.
Zimmermann [’tsemərman], Balthasar
Friedrich, tysk Historiker og Digter, f. i
Stuttgart 2. Jan. 1807, d. i Mergentheim 22.
Septbr 1878. Han studerede Teologi, Historie
og Litteraturhistorie i Tübingen og blev som
ung paavirket af Omgangen med Mænd som
Pfizer, Vischer og Strauss. Sine litterære
Studier fortsatte han i Stuttgart, hvor han 1847
blev Professor i Historie og Litteraturhistorie
ved Polytechnikum, men allerede 3 Aar efter
afskediget af politiske Grunde. Han blev
derefter Præst i forskjellige Kald. Blandt Z.’s
historiske Værker er især »Geschichte des
Bauernkriegs« (1840—44) værdifuld. I sine
»Gedichte« (1832, 3. Opl. 1854) viser han sig
paavirket af Uhland og Schwab. Blandt hans
øvrige Værker kan nævnes Tragedien
»Masaniello, der Mann des Volkes« samt Novellerne
»Amors und Satyrs« og »Fürstenliebe«.
C. B-s.
Zimmermann [’tsemərman], Clemens
von, tysk Maler, f. 1788 (1789) i Düsseldorf,
d. 1869 i München, fulgte med sin
Düsseldorf-Lærer P. Langer til München, paa hvis
Akademi han fortsatte Studierne, blev 1815
Professor og Direktør ved Augsburgs Kunstskole,
1825 Professor ved Münchens Akademi og 1846
Direktør for Münchens Centralmalerisamling.
Z. kom til at spille en ret betydelig Rolle i
Münchens Kunstliv; under mange Ophold i
Italien havde han særlig studeret Rafael;
hjemme sluttede han sig til Cornelius og hjalp
denne med Udførelsen af Arbejder i Münchens
Glyptotek, Pinakotek m. v. Til Neue Pinakotek
kom hans »Cimabue finder Giotto«. Z. raderede
og litograferede.
A. Hk.
Zimmermann [’tsemərman], Friedrich
Wilhelm, tysk Kobberstikker, f. 1826 i
Gordenitz (ved Merseburg), d. 1887 i München,
uddannet i Leipzig under Sickling, i Paris,
Dresden (Akademiet og Müller-Steinla) og i
München under Thaeter, har i Liniemanér skabt
dygtige Værker som G. Reni’s »Ecee homo«
(1849), Battoni’s »Bodfærdig Magdalena«;
Eberle’s »Sørgende Jøder« (1857), K. Becker’s
»Karl V hos Fugger« (1874) m. v.
A. Hk.
Zimmermann [’tsemərman], Karl
Friedrich, tysk Tegner, f. 1743 i Berlin, d.
(druknede) 1820 i Loisach ved Wolfrathshausen, Elev
bl. a. af Schadow, udførte Krigsscener fra
Felttoget 1814 i Frankrig, hvori han deltog
som Frivillig, tegnede (malede ogsaa)
Folkelivsscener, Landskaber, Soldaterbilleder samt
forskellige Illustrationer; hans Navn er især
knyttet til Illustrationerne til Goethe’s »Faust«.
A. Hk.
Zimmermann [zimær’man], Pierre
Joseph Guillaume, fransk Klaverspiller
(1785—1853), var Lærer ved Konservatoriet i
Paris og en bekendt Pædagog, der har
komponeret Etuder, Koncerter etc. for Klaver og
skrevet en stor Encyclopédie du pianiste, 3 Bd.
(Litt.: J. B. Labat, Z. etc. [1865]).
W. B.
Zimmermann [’tsemərman], 1) Reinhardt
Sebastian, tysk Maler, f. 1815 i Hagenau
ved Boden-Sø, d. 1893 i München. Z., der
først sent kastede sig over Kunsten, fik sin
Uddannelse fra 1840 i München, hvor han især
sluttede sig til Dyrmaleren R. Eberle, og
derefter 1844—45 i Paris og paa Studierejser til
Belgien og England. Hans Virksomhed falder i
München. Her skattedes han højt som en
humoristisk Genremaler med ret fremmelig
koloristisk Teknik. Med det muntre »De hellige
tre Konger« vandt han sit Publikum. Derefter
fulgte bl. m. a. »Tiggermusikanter«,
»Kærlighedsbrev« (Karlsruhes Galleri), Hovedværkerne
»Torvedag i München« (1861, Museet i Köln)
og »Die Impfstube« (1858) samt »Tronsal i et
fyrsteligt Slot« (1864, Bremens Kunsthalle),
»Schleissheim« (Münchens ny Pinakotek) etc.
Han skrev »Erinnerungen eines alten Malers«
(1884). 2) Sønnen Ernst Karl Georg Z.
(1852—1901), Elev af München-Akademiet,
malede Historie- og Genrebilleder (især fra
Fiskerlivet ved Boden-Søen), Stillleben og
Portrætter (i Dresdens Galleri:
»Musikundervisning« [1884]). Han raderede ogsaa. En anden
Søn af R. S. Z. 3) Alfred (f. 1854 [1855],
d. 1910 ved Ulykkestilfælde i Chiemsee) var
ligeledes Maler (Figurbilleder og Landskaber).
A. Hk.
Zimmermann [’tsemərman], Robert, tysk
Filosof (1824—98), Professor i Wien, har
foruden en Række Skrifter om Filosofiens og
Æstetikkens Historie skrevet »Geschichte der
Ästhetik als philosophische Wissenschaft«
(1858), »Allgemeine Ästhetik als
Fornwissenschaft« (1865) og »Anthroposophie« (1882); i
Tilslutning til Herbart søger han at udforme
en videnskabelig Æstetik, idet han hævder, at
den æstetiske Opfattelse beror paa Forholdet
mellem de elementære Fornemmelser og
Forestillinger, og da det er muligt at foretage en
Analyse, kan Æstetikken gøres til en apriorisk
Videnskab. I Erkendelsesteorien fastholdt Z.
Herbart’s Lære om de reale Ting, som han
videre udbyggede og kombinerede med
Atomistiken. Hans væsentligste Betydning ligger dog
i Æstetikkens Historie.
W. N.
Zimmern [’tsemərn], Heinrich, tysk
Assyriolog og semitisk Filolog, Professor ved
Universitetet i Leipzig, f. 1862. Z., som efter Fr.
Delitzsch’s Død vistnok kan kaldes den tyske
Assyriologis ledende Skikkelse, har med sin
Interesse for de forskelligste assyriologiske
Discipliner forbundet Kravet (til sig selv og
sine talrige Elever) om altid i disse Studier,
der ofte kan friste Fantasien, at arbejde paa
et absolut stringent, filologisk Grundlag. En
Hovedlinie danner hans Studium af babylonisk
Religion (»Babylonische Busspsalmen« [1885],
»Beiträge zur Kenntniss der babylonischen
Religion« [1901], »Zum babylonischen
Neujahrsfest« [1906—18] o. a.). Af hans semitistiske
Arbejder nævnes: »Vergleichende Grammatik
der semitischen Sprachen« (1898), »Akkadische
Fremdwörter als Beweis für babylonischen
Kultureinfluss« (1917).
O. R.
Zimmern [’zimən], Helen, engelsk
Forfatterinde, f. 25. Marts 1846 i Hamburg, men
kom som Barn til England, hvor hun senere
har levet. Hun har dels skrevet Fortællinger,
som: Stories in Precious Stones (1873), Told by
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
