Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zolling, Theophil - Zolotschev - Zolyom - Zombor - Zona - Zonaras, Johannes - Zonarbygning - Zone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1882), der fremskaffede adskilligt nyt Stof.
Allerede paa dette Tidspunkt var Z. efter et
Ophold i Paris bleven Redaktør af »Die
Ge-genwart« i Berlin, hvor han nu levede til sin
Død. Sin Forfattervirksomhed fortsatte han
med en Række Roman-er: »Der Klatsch«, »Frau
Minne«, »Coulissengeister«, »Die Million« og
»Bismarcks Nachfolger«. C. B-s.
Zolotschev [zə£a’t∫åf], Solotschev, By i
ukrainsk Guvernement Charkov, ligger 33 km
NV. f. Charkov ved en Biflod til Don. 7000
Indb. Z. driver Kvæghandel. Ved Z. sejrede
1680 Kosakkerne over Tatarerne.
N. H. J.
Zolyom, se Altsohl og Sohl.
Zombor [’zombor], serbisk Sombor, By i
det nordlige Jugoslavien, ligger 55 km SV. f.
Subotica (Maria Theresiopol) paa en vid Slette
ikke langt fra Kanal Kralja Petra (Franzens
Kanal). (1921) 31322 Indb. Gymnasium,
Bibliotek, Mølledrift samt betydelig Korn- og
Kvæghandel. Byen, der 1918 blev jugoslavisk, var
tidligere kongelig Fristad i Ungarn.
N. H. J.
Zona, se Herpes.
Zonaras [(t)so-], Johannes, byzantinsk
Historieskriver, levede i 1. Halvdel af 12.
Aarhundrede. Han var en Tid Fører for Livgarden
og Leder af det kejserlige Kancelli; til sidst
gik han i Kloster. Vi har af ham en udførlig
Verdenshistorie, som behandler Tiden fra
Verdens Skabelse til 1118. Den er for en stor Del
bygget paa Kilder fra Oldtiden, deriblandt Dio
Cassius, af hvis Værk store Partier kun er
bevarede for os gennem Z. Han skrev dog ikke
ligefrem Kilderne af, men ændrede dem ikke
saa lidt, især i formel Henseende. Der haves
desuden af ham en Hymne samt Kommentarer
til kirkelige Skrifter og Helgenbiografier.
Krøniken er udgivet af Dindorf (6 Bind, Leipzig
1868—75); de øvrige Skrifter findes i Migne’s
»Patrologi« 134—35 og 137.
H. H. R.
Zonarbygning kaldes i Mineralogien det
Forhold, at en Krystal er opbygget af Lag af
indbyrdes noget forskellig Beskaffenhed under
Krystalvæksten. Lagene kan adskille sig ved
forskellig Farve eller ved at være Blandinger
i forskelligt Forhold af to isomorfe
Forbindelser.
(N. V. U.). O. B. B.
Zone [’so.nə] (græsk), Bælte, specielt Bælte
paa Jorden. Inddelingen af Jorden i 5 Bælter
efter astronomiske Hensyn er gammel (se
Jordbælter). Navnene paa de
astronomiske Z.: den varme eller tropiske
Z., de tempererede Z., de kolde
eller polare Z. viser, at man foruden at
betragte dem som Bælter, inden for hvilke
Solens tilsyneladende Bevægelser frembyder visse
Ejendommeligheder, tillige tillagde dem Værdi
af Varmebælter. Imidlertid er Varmen paa
Jorden ogsaa afhængig af andre Faktorer end
Solstraalingen og da i Særdeleshed af den ulige
Fordeling af Land og Vand, dernæst af
Havstrømmene, de herskende Vindretninger o. s.
v. For at undgaa denne Uklarhed har man
foreslaaet, hvor der er Tale om astronomiske
Z., at erstatte Navnet tempererede Z. med
Mellemzoner og kun at anvende Ordet
tempererede Z. om geografiske Z. Det er først i
den sidste Menneskealder, at man har forsøgt
i Geografien at frigøre sig for de astronomiske
Inddelingsprincipper og at dele Jorden i Z.
efter rent geografiske Hensyn. Den første, som
gjorde et Forsøg i denne Retning, var Supan,
der delte Jorden i 5 Varmebælter: den
varme Z., hvor Aarets Middelvarme er over 20°,
de to middelvarme Z., hvor Aarets
Middeltemperatur ligger mellem 0° og 20°, og
to kolde Z. med Aarsmiddelvarme under 0°.
Supan’s Z. kunde kun betragtes som et første
Forsøg og fik i Videnskaben kun en meget
kort Levetid. Ved et Tilfælde kom de
imidlertid ind i en Del Skolebøger, hvor man endnu
ofte kan se dem benyttede, længe efter at
Videnskaben har forladt dem. Fejlen ved
Supan’s Inddeling er iøjnefaldende, nemlig at
Organismerne i deres Liv ikke paavirkes af
Aarsmiddelvarmen. Steder med samme
Middelvarme for Aaret byder meget forskellige
Livsvilkaar, efter som dette Middeltal
fremkommer af en streng Vinter og en hed
Sommer eller af to lidet forskellige Aarshalvdele.
Det nordlige Mantshuri ligger saaledes i
Supan’s kolde Z., medens Sydgrønland ligger i
i den tempererede Z. Det varede heller ikke
længe, før et nyt Inddelingsprincip forsøgtes.
Köppen opstillede et System efter
Varigheden af den kolde, den varme og den hede
Tid og delte Jorden i følgende Z.: den
tropiske Z., hvor alle Maaneder har over 20°
i Middelvarme, den subtropiske Z., hvor
4—11 Maaneder har over 20° i
Middeltemperatur, den tempererede Z., hvor mindre
end 4 Maaneder har over 20° i Middel, men hvor
mere end 4 Maaneder har over 10° i Middel, den
kolde Z., hvor mindre end 4 Maaneder har
over 10° i Middel, og den polare Z., hvor
ingen Maaned naar 10° i Middel. Denne
Inddeling er naturligvis ogsaa kunstig, men den
betegnede dog et stort Fremskridt. Særlig
Grænsen mellem den kolde og den polare Z.
var af blivende Værd, idet den meget nær
falder sammen med Skovenes Polargrænse. Supan
beregnede Varigheden af den kolde, varme og
hede Tid for Europa og indlagde dem paa
Kort. Han viste, at Grænsen mellem
Naaleskovsbæltet og Løvskovsbæltet i Europa er
parallel med Kurverne for den varme Tids
Varighed. Den falder omtrent der, hvor 4 1/2
Maaned har Dagsmiddel over 10°. I sin fysiske
Geografi har derfor Supan modificeret sit
System og optaget den af Koppen foreslaaede
Grænse mellem den polare og den tempererede
Z. (til denne sidste henregner han Köppen’s
kolde Z.); derimod opretholdt han
20°-Isotermen for Aaret som Grænse for den
tropiske Z. Ved 20. Aarh.’s Begyndelse fremkom
et banebrydende Arbejde af Köppen, der
direkte stiller sig den Opgave at dele Jorden i
Z. efter Klimaets Indvirkning paa
Organismerne, først og fremmest Planterne, hvoraf
Menneskets Erhverv og Kulturformer i særlig Grad
er afhængige. Han optager en ældre
Inddeling af Planterne efter deres Varmebehov,
opstillet af de Candolle, og søger nu at
bestemme de klimatiske Grænseværdier, hvoraf
de paa Jorden eksisterende Vegetations- og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
