Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zumsteeg, Johann Rudolph - Zuñi - Zunz, Leopold - Zurawna - Zurbarán, Francisco de - Zurita, Gerónimo de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Zumsteeg [’tsom∫te.k], Johann
Rudolph, tysk Komponist (1760—1802), Elev,
sammen med Fr. Schiller, af »Carlsschule« i
Stuttgart, blev 1792 Kapelmester i denne By,
skrev Operaer, Kantater, Cellomusik, Kor til
Schiller’s »Røverne«, men har navnlig
Betydning ved sine Balladekompositioner: »Ritter
Toggenburg«, »Leonore«, »Des Pfarrers
Tochter« o. m. fl., der lagde Grunden til en
Musikform, der skulde faa saa stor Betydning i den
tyske Sanglitteratur (Schubert, Löwe,
Schumann). I det Hele gælder Z. for Schubert’s
nærmeste Forløber. (Litt.: L. Landshoff,
»J. R. Z.« [1902]).
(S. L.). W. B.
Zuñi [’sunji], Indianerstamme i New Mexico,
nær Arizonas Grænse. Sprogligt staar Z.
ganske isoleret, uden Slægtskab med andre Folk;
men paa kulturelt Grundlag mener man at
kunne paavise, at de er fremgaaet ved
Sammensmeltning af et nordligt og et vestligt eller
sydvestligt Element. I Levevis er de typiske
Puebloindianere (s. d.). De bebor for Tiden
selve Z.-Puebloen og tre mindre Udflytterbyer
og talte over 1600 Individer i 1910. Deres Land
er første Gang set 1539 af en spansk Munk,
som i Mexiko havde hørt Rygter om »Cibolas
syv Stæder« mod Nord, og følgende Aar
besøgt af Coronado, der imidlertid i Stedet for
det ventede, guldrige Kongerige fandt en
Række almindelige, fattige Indianerlandsbyer. Skønt
en Mission blev grundlagt hos Z. allerede 1629,
har de lige til vore Dage holdt fast ved deres
gamle Tro, som er nøje forbunden med hele
deres Samfundsorden. I nyere Tid har den
amerikanske Regering anlagt store
Overrisligsværker og oprettet en Skole, saa at det
yngre Slægtled nu kan tale Engelsk. (Litt.:
P. E. Goddard, Indians of the Southwest,
[Amer. Mus. Natur. Hist. Handbook. Ser. Nr.
2. 2. ed. New York 1921]).
K. B-S.
Zunz [tsonts], Leopold, tysk jødisk
Videnskabsmand, f. 1794 i Detmold, d. 1886 i
Berlin; var først politisk Skribent i
demokratisk Retning, men helligede sig den sidste Del
af sit Liv til Studier over jødisk Poesi; paa
dette Omraade har han offentliggjort
epokegørende Arbejder, f. Eks. »Die
gottesdienstlichen Vorträge der Juden« (1832), »Die
synagogale Poesie des Mittelalters« (1855), »Die
Ritus des synagogalen Gottesdienstes« (1859) og
»Literaturgeschichte der synagogalen Poesie«
(1865).
P. R.
Zurawna [zu’ravna] (Zurawno), Kommune
i tidligere østerrigsk Galizien, hører nu til
Polen, ligger ved Dnjestr c. 30 km Ø. f. Stryj.
Stedet er bekendt fra Krigen mellem
Tyrkerne og Polen: ved Z. blev den polske Konge
den 16. Oktbr 1676 med en 10000 Mand stærk
Hær omringet af 80000 Tyrkere og maatte
slutte én Ufordelagtig Fred. Under
Verdenskrigen havde Russerne anlagt et Brohoved
ved Z.; det blev erobret af tysk-østerrigske
Tropper under General Linsingen i 1915 (den
6. Juni), maatte atter opgives faa Dage efter,
men toges endelig i varig Besiddelse af
Linsingen den 12. Juni efter et 3 Dages Slag (jfr.
Verdenskrigen).
O. F.
Zurbarán [þurwa’ran], Francisco de,
spansk Maler, f. (af Bondeslægt) 1598 i Fuente
de Cantos (Estremadura), d. i Madrid tidligst
1664, var Elev af Pedro Diaz de Villanueva i
Sevilla og staar ogsaa i Gæld til Roelas. Hans
Virksomhed falder hovedsagelig i Sevilla, fra
1650 var han bosiddende i Madrid, allerede
1633 var han bleven Hofmaler hos Kong Filip
IV og malede for ham, men fik ikke fuldført,
en Række Billeder om Hercules’ Bedrifter for
Slottet Buenretiro; en Tid arbejdede han i
Jerez og Guadelupe. Z. er bleven kaldt den mest
spanske af alle spanske Kunstnere;
Grundtrækkene i den nationale spanske Kunst: en
haardhændet barsk Realisme og paa den anden Side
en egen inderlig, ekstasisk Følelsens Glød, er
nøje forbundne i hans Arbejder; den magre
asketiske Munk med de dybe brændende Øjne
var hans kæreste Model og er næsten som et
Symbol paa selve hans Kunst. Thi i hans faste,
næsten haarde Tegning, i hans nøjsomme og
knappe Kolorit er der en kunstnerisk Askese,
der giver hans Værker saa lidt almindelig
Tillokkelse, at de ofte vurderes ringere, end de
fortjener paa Grund af deres Kraft,
Sanddruhed og storladne Ro i Fremstillingen; ogsaa
rent malerisk kan Z.’s Billeder dog til Tider virke
med megen Styrke ved den mesterlige
Behandling af Perspektiv, Lys og Skygge og ved
enkel kraftig Farveholdning. Hovedværker af Z.
er Alterbilledet (1624) i Katedralen i Sevilla,
det for Thomas-Kirken sammesteds malede
»Den hellige Thomas af Aquino’s Triumf«, nu
ligesom en Række andre (i alt 22) Billeder af
Z. i Museet i samme By, syv Fremstillinger af
den hellige Pedro Nolasco’s Liv (1629, i
Katedralen i Sevilla, i Prado og i Akademiet i
Madrid), Hieronymus-Billeder til Klosteret for
denne Helgen i Guadelupe (1627), en Række
Billeder for Jerez’ Karteuserklosters Højalter
(Cadiz-Museet) o. a. Uden for Spanien er Z.’s
Kunst repræsenteret med fremragende
Arbejder i Louvre, Berlin, Dresden (disse tre Museer
ejer de fire Scener fra den hellige
Bonaventura’s Levned, som Z. 1629 malede til Kirken
S. Bonaventura i Sevilla), München (Frants af
Assisi), Petrograd og London (knælende
Franciskanermunk m. m.); i Kunstmuseet i
Kjøbenhavn Portræt af en lille Pige (vistnok
Kunstnerens Datter). (Litt.: E. Torono og
Monzo, El Monasterio de Guadelupe y los Quadros
de Z. [Madrid 1908]; P. Lafond, Ribera et
Z. [Paris 1910]; Cascales y Munoz, Z.
[Madrid 1911]; H. Kehrer, Z. [München
1918]).
(A. R.). A. Hk.
Zurita [þu’rita], Gerónimo de, spansk
Historieskriver (1512—80), f. i Zaragoza (hvor
han ogsaa døde); studerede Humaniora i
Alcalá; Faderen var kgl. Livlæge, og Sønnen kom
tidlig i Berøring med indflydelsesrige og
fremragende Personligheder. Efter en Tids
Ansættelse i Statstjeneste blev Z. 1548 Kongeriget
Aragoniens Historiograf og fik Tilladelse til i
stort Omfang at benytte Arkivdokumenter i
Simaneas og Napoli og paa Sicilien; en
Aarrække fungerede han som Inkvisitionens
Generalsekretær, siden som Sekretær hos selve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
