Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Æg (Fugles) - Æg (på Knive m. v.) - Ægadiske Øer - Ægcelle - Æge - Ægeus - Æggehvide - Æggehvidestoffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Formen af Æ. er meget forskellig: hos
Uglerne er Æ. næsten kuglerundt, hos
Mursejlere valseformet med afrundede Poler, hos
Snæppefugle, Maager og Alke oftest
pæreformet, d. v. s. meget bredt lidt fra den
butte Pol blivende betydelig smallere hen imod
den spidse; endelig findes den sædvanlige
Ægform hos Hønsefugle og den største Del
af Spurvefuglene.
Om Æ. haves en uhyre Litteratur dels som
selvstændige Værker, dels i Tidsskrifter, af
hvilke der ogsaa findes specielt »oologiske«. Som
Eks. paa oologiske Værker kan nævnes: C. A.
Westerlund, »Skandinavisk Oologi« (Sthlm
1867); H. E. Dresser, Eggs of the birds of
Europe (London 1905—10); G. Krause,
Oologia universalis palæarctica (Stuttgart 1913). —
Et Tidsskrift, der særlig behandler Oologi, er
»Beiträge z. Fortpflanzungsbiologie d. Vögel«,
Berlin. Red. af L. Schuster.
O. H.
Æ. udgør en meget stor Handelsartikel.
Blommen gaar i Handelen i saltet Tilstand og
benyttes i Bageriet, ved Fabrikation af
Handskeskind og i Margarinefabrikationen. De hele
Æ. sælges dels i frisk Tilstand, dels som
konserverede. Den mest anvendte
Konserveringsmetode er den saakaldte Pickling
eller Kalkning, der bestaar i, at Æ.
nedlægges i Kalkvand i store Beholdere og henligger
her i 6—8 Maaneder, hvorefter de optages og
tørres. Herved bliver de paa Skallen siddende
Bakterier dræbte, medens Porerne i Skallen
fyldes med Kalkvand, som siden tillige med
det uden paa Skallen siddende Kalkvand
omdannes til en uigennemtrængelig Hinde af
Kalciumkarbonat, der forhindrer en ny
Indtrængen af Bakterier. Meget anvendt er ogsaa
Nedlægning i en Opløsning af Vandglas, hvortil
bruges den almindelige Opløsning, der
indeholder c. 10 % Natriumsilikat, idet denne
fortyndes med c. 9 Dele Vand. I øvrigt har man
til Konservering af Æ. foreslaaet utallige
Metoder, Overtrækning med forskellige Fernisser,
Lakker, Lim og lignende eller Behandling af
Æ. med desinficerende Luftarter som
Svovldioxyd eller med Kulsyre eller med de
almindelige Desinfektionsmidler som Formaldehyd,
Salicylsyre o. s. v., der dog ikke har vist sig
brugelige i Praksis. Man har ogsaa fremstillet
Ægkonserver ved Inddampning i Vakuum
af Blommerne for sig eller blandede med
Hviden, men hidtil er det kun den paa denne
Maade tørrede Hvide, og de med Salt udrørte
Blommer, der har faaet Betydning (se
Albumin).
K. M.
Æg, den kiledannede, arbejdende Del paa et
skærende Redskab, Værktøj eller Instrument.
Ægvinklen ligesom Æ.’s Anløbningsgrad retter
sig efter Anvendelsen. Som særlig skarp kan
anføres Barberknivens Æ., større Vinkel har
den almindelige Knivs, dernæst f. Eks. Øksen,
og efter denne Drejestaal og lignende til
Metalbearbejdelse, hvis Vinkel endog kan naa op
over 65°. Æ. er af Staal. Til Arbejde i Træ er
den stærkere anløbet, altsaa blødere, til
Arbejde i haardere Genstande, saasom Metaller,
mindre stærkt anløbet, altsaa haardere. Æ.’s
Form og Anløbningsgrad er af største
Betydning for Arbejdet; er Æ. for blød, »lægger«
den sig; er den for haard, kan den springe.
Æ. paa et Sværd og lignende benævnes ogsaa
Skarpen. Sværdklinger kan ligesom
Spydsodden og lignende være tveæggede. Ved
Instrumenter anvendes Æ. for at give en
Understøttelse en ganske bestemt Beliggenhed,
saaledes navnlig ved fine Vægte, hvor de foruden
af hærdet Staal ogsaa ses af Agat og for at
skaanes kun bringes i Virksomhed under selve
Vejningen.
(F. W.). D. H. B.
Ægadiske Øer, Ægaterne, italiensk
Egadi, Øgruppe, der ligger c. 12 km fra
Siciliens Vestkyst og hører til den italienske
Provins Trapani. Æ. Ø. er i alt 43,2 km2 med 7000
Indb. Den største er Farignana, og
derefter følger Levanzo og Marittuno.
(H. P. S.). N. H. J.
Ægcelle, se Æg (Ovum).
Æge, se Ægir.
Ægeus [’æ.gæ^us], d. s. s. Aigeus.
Æggehvide, d. s. s. Albumin, se
Æggehvidestoffer.
Æggehvidestoffer, Proteinstoffer,
er amorfe, kvælstofholdige Forbindelser med
stor Molekylvægt; de udgør en meget betydelig
Del af den dyriske Organisme, ogsaa i Planter
findes de, omend i forholdsvis ringe Mængde.
Skønt der kendes et meget stort Antal Æ.,
bestaar de dog kun af ganske faa Grundstoffer,
nemlig Kvælstof, Kulstof, Brint og Ilt samt
ofte Svovl og Fosfor. I ganske enkelte findes
desuden Jern, Kobber, Jod eller Brom.
Procentmængden er ogsaa ret ensartet, for de
almindeligste dyriske Æ. kan regnes med 50—55
% Kulstof, 15-18 % Kvælstof, 6,5-7,5 % Brint,
0,5-2,2 % Svovl, 0,4-0,9 % Fosfor og 21-24 %
Ilt. I tør Tilstand er Æ. hvide eller gullige
amorfe Pulvere eller gennemskinnelige Flager.
Ved Ophedning sønderdeles de allerede ved
100° og forkuller ved højere Temperatur med
en karakteristisk ubehagelig Lugt og under
Dannelse af en blæret, kullignende Masse, der
vanskeligt brænder helt bort. En Del Æ. er
opløselige i Vand, men Opløseligheden er i høj
Grad afhængig af tilstedeværende Brintioner og
Ioner (Salte) i det hele taget; et Forhold, der
fortrinsvis benyttes til Udvinding, Adskillelse
og Karakterisering af de forskellige Stoffer.
Fældningen med Salte kaldes Udsaltning;
foretages denne med Ammonium-, Magnium- eller
Zinksulfat eller med Natriumklorid, der er de
hertil hyppigst anvendte Salte, kan det udfældede
Æ. igen opløses i Vand. Ved Henstand i vandig
Opløsning denatureres Æ., d. v. s. de
omdannes saaledes, at de lettere fældes og da ikke
kan opløses i Vand igen. Denne Denaturering
foregaar desto hurtigere, jo større
Brintionkoncentrationen er; stærke Syrer denaturerer
og fælder derfor Æ. meget hurtigt. Det samme
gælder Alkohol og mange tunge Metallers
Salte. Ved Opvarmning fremskyndes
Denatureringen meget, og en forholdsvis ringe Mængde
Salt kan da (ved en passende Surhedsgrad)
udsalte de omdannede Æ. næsten fuldstændigt;
man siger da, at Æ. koagulerer (som naar Æg
koges). Temperaturen, ved hvilken
Koagulationen indtræder, har været benyttet til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
