- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXV: Werth—Øyslebø /
708

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægteskabsstatistik - Ægtæller - Ægypten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Brudens
Alder
Brudgommens AlderIalt
Under
25 Aar
25—35
Aar
35—50
Aar
Over
50 Aar
Under 25Aar250283221556
25-3558241607366
35-50217351569
Over 50279
Ialt.310541119301000


Den gennemsnitlige Vielsesalder giver med
langt større Sikkerhed Udtryk for Ændringer
m. H. t. de Aldre, hvori Ægteskaber
hyppigst indgaas, end Middellevetiden formaar at
give Udtryk for Livsvarigheden. Medens de
fleste Dødsfald indtræffer dels i de første
Leveaar og derefter væsentlig først i de højere
Aldersaar, udviser Ægteskabernes Fordeling
efter de viedes Alder nemlig en stærk
Ophobning paa et forholdsvis kort Aldersinterval.
Dette fremgaar med al Tydelighed af
hosstaaende Oversigt, der ogsaa viser, hvor
sjældent Ægteskaber mellem Personer med stor
Aldersforskel er. (Litt.: Westergaard og
Nybølle, »Statistikens Teori« [Kbhvn 1927];
Ægteskaber, Fødte og Døde 1916—20, Statistisk
Tabelværk 5. Række Litr. A. Nr. 15 [Kbhvn
1924]).
H. C. N.

Ægtæller for Ørredæg, se Klækning,
Bind XIV, Side 179.

Ægypten, Misr (engelsk Egypt, fransk
Egypte, italiensk Egitto, latinsk Aegyptus,
tyrkisk Gipt), Kongerige i det nordøstlige
Afrika. Navnet gjaldt oprindelig kun
Nil-Deltaet og Nil-Dalen indtil den første Katarakt.
Oprindelsen til det græske Ord Aigyptos er
noget uvis. Brugsch mener, at det er afledet
af det hieroglyfiske Hake-Ptah, »Ptah’s
Tempel«, hvilket egentlig var det hellige Navn paa
Byen Memfis. Fra ægyptiske Betegnelser kan
Navnet ikke stamme. De gamle Ægyptere
kaldte deres Land Kemet, Kopternes Kemi, hvad
der betyder »den sorte Jord« og hentyder til
det af Nilen afsatte frugtbare Dynd i
Modsætning til den omgivende Ørken, der benævnedes
»den røde Jord«. Fra den græske Benævnelse
stammer Ordene Kopter og koptisk, som nu
anvendes om de kristne indfødte Ægyptere,
der utvivlsomt stammer lige ned fra de gamle.
Det nuværende Æ. strækker sig fra
Middelhavet 31° 35′ til 21° 53′ n. Br. ved Nilen, hvor Vadi
Halfa betegner Grænsen, og til 18° 2′ n. Br.
ved Kysten af det Røde Hav (Forbjerget Ras
Kasar). Mod V. begrænses Æ. af de italienske
Besiddelser Cirenaica og Libia ved en Linie
fra Sollumbugten ved Middelhavet mod S. over
Oasen Djarabub og gennem den libyske Ørken
paa c. 24° ø. L. Mod Ø. grænser Landet til det
Røde Hav, Akababugten, Hedjas og Palæstina,
idet Halvøen Sinai hører med. Taget i denne
Udstrækning har Ægypten et Areal 994300 km2
med (1917) 12751000 Indb. (1926 efter
Beregning: 14226402). De S. f. den nuværende
Grænse liggende tidligere ægyptiske Besiddelser, der
en Tid strakte sig helt ned til Nilsøerne,
sammenfattes nu væsentligst under Navnet
Anglo-ægyptisk Sudan, et engelsk-ægyptisk
Condominium, der dog faktisk er under rent
engelsk Styre.

Det egentlige Æ. er med Undtagelse af
Nilens Delta, Nildalen og spredte Oaser en
ufrugtbar Sand- og Stenørken, hvis østlige Del efter
de gamle Geografers Betegnelse kaldes den
Arabiske Ørken, medens den V. f.
Floddalen liggende Del benævnes den Libyske
Ørken
. Den Arabiske Ørken er et vildt Bjerg-
og Plateau-Land, der er højest mod Ø., hvor
Bjergkæden Djebel Elbai løber parallelt med
det Røde Hav og i Djebel Charib naar 2500 m.
Vestligere bliver Landet fladere med helt
afslidte Bjergfolder gennemfurede af tørre Dale,
Oaser mangler næsten ganske, derimod findes
flere Kilder og Cisterner, der ved de
indtrædende faatallige Regnskyl fyldes med Vand.
Undergrunden bestaar mod S. af Granit, der
flere Steder træder frem i Dagen, men ellers
er overlejret med den rødgule nubiske
Sandsten, og nærmere Nilen Nummulitkalk. Den
Libyske Ørken danner et vældigt, stenet og
vandfattigt Plateau, i S. bestaaende af nubisk
Sandsten, nordligere af Nummulitkalk, medens
den vestlige Del er ren Sandørken. I den
østlige Del ligger en Række af Oaser, Chargeh,
Dachel, Farafrah, ei Baharijeh eller den lille
Oase samt Siva eller Juppiter Ammons Oase.

Ørkenplateauerne er stærkt gennemfurede af
en Masse Tørdale, de saakaldte Vadis, der
danner hele Systemer med Hoved- og Sidedale
ganske som almindelige Flodsystemer og i
Reglen med de samme Egenskaber, idet de maa
antages at stamme fra de Floder og Bække,
der i Diluvialtiden strømmede til Nilen. Af og
til viser de dog mærkelige Forhold. Saaledes
er Faldet mange Steder tilbagegaaende, og de
forskellige Dalstrøg krydses paa en labyrintisk
Maade. Disse Ejendommeligheder er først af
sekundær Oprindelse og antages at skyldes en
Samvirken af de overordentlig sjældne, men
meget heftige Regnskyl, der kan hjemsøge
Ørkenen, med den saakaldte tørre Forvitring og
Vindes Bortførelse af det fine Materiale. Størst
Nedbrydningsevne har disse Kræfter paa
saadanne Steder, hvor Lagene paa Grund af
Dislokationer allerede er splittede ad. Undertiden
udvides Dalene til vidtstrakte Kedeldale, og
ved stærk Udvidelse af de oprindelige Vadis
kan et helt Ørkenplateau opløses i isolerede
Partier, der ved den fortsatte tørre Forvitring
og Vindens Virksomhed bliver mindre og
mindre, indtil de maaske helt forsvinder.
Indeholder de saaledes bortførte Lag haardere
Bestanddele der ikke forvitrer, vil disse i større
Masser samle sig paa Jordoverfladen. Derfor
ser man hyppig denne besaaet med
Forsteninger eller med Flintkonkretioner. Samme
Oprindelse har den saakaldte forstenede Skov i
Nærheden af Kairo. Det af Vinden bortførte
Materiale aflejrer sig andetsteds som Klitter
og Sanddækker, der med deres lyse Farve
stikker af imod de mørkere Klipper. I
Sedimentbjerge spiller Lagenes forskellige Haardhed og
Modstandsdygtighed en Rolle for Landskabets
Udformning. Paa Bjergskraaningene veksler
stejle Klippevægge af haardt Fjeld med
Skraaninger af Sand- og Grusmateriale, der stammer
fra de løsere Lag. Granitterrainet har stedse
afrundede Former. Særlig ejendommelige for
Ørkenen er Skorpedannelserne, hvis Opstaaen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:42:33 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/25/0720.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free