- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
26

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Agafit - Agde - Agdenes - Agder Bispedømme - Agedrup - Agen - Agenais - Agerbrugskemi - Agerby, Aksel - Agerbæk - Agerdopper - Agermark - Agermus - Agerskov - Agersnap, H. M. - Agersted - Agersukker - Aggada - Agger - Aggerholm, Ellen - Aggerholm, Svend Aage Alexander Reumert - Aggersbøl - Aggersund - Aggersø - Aghorin - Aghri-Dagh - Agira - Agnadello - Agno - Agnocate - Agno Grande - Agnone - Agnussi - Agoomska - Agordo - Agosta - Agostos - Agpat - Agram

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Agafit, d. s. s. Tyrkis.

Agde, (1926) 9360 Indb.

Agdenes, Herred, Hitra Sorenskriveri,
Sør-Trøndelag Fylke. (1920) 1318 Indb.
Antagen Formue 1925 var 2,1 Mill. Kr. og Indtægt
509000 Kr.
M. H.

Agder Bispedømme (før Kristiansand Stift)
omfatter Telemark, Aust-Agder, Vest-Agder og
Rogaland Fylker. Det har et Fladeindhold af
40910 km2 med (1920) 449175 Indb.
Bispedømmet bestaar af 19 Provstier, 105 Præstegæld og
Bymenigheder.
M. H.

* Agedrup, Stationsby,
Odense—Kerteminde-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet,
Suppl).

Agen, (1926) 23530 Indb.

Agenais, se Lot-et-Garonne.

Agerbrugskemi, d. s. s.
Jordbrugskemi.

* Agerby, Aksel, dansk Musiker, f. 1889,
lærte oprindelig Klaverspil paa Blindeinstituttet
(senere hos Dagmar Bendix), lever i Kjøbenhavn
som Musiklærer, har komponeret en Del Sange
(populær blev navnlig »Havren« af Jeppe
Aakjær
), Violinmusik og Mandskor.
W. B.

* Agerbæk, Stationsby,
Bramminge—Grindsted-Banen, 267 Indb. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).

Agerdopper, d. s. s. Valonea.

* Agermark. Den Del af Landbrugsjorden,
som bearbejdes og dyrkes, kaldes A. i
Modsætning til udyrkede Arealer samt Skov og Haver.
Eng-, Mose- og Kærarealer m. m. regnes ikke
med til A., selv om de undertiden bearbejdes
og dyrkes.
A. M.-S.

Agermus, se Markmus, S. 641.

* Agerskov, Stationsby,
Haderslev—Arnum-Banen, 376 Indb. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).

Agersnap, H. M., d. 12. Aug. 1925.

* Agersted, Stationsby,
Frederikshavn—Aalborg-Banen, 440 Indb. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl).

Agersukker, d. s. s. Quercit.

Aggada, d. s. s. Haggada.

Agger, Sogn i Revs Herred, er ved
Tilsætning af Land paa Østsiden af Tangen i den
senere Tid vokset betydeligt. Hele Arealet var
1925 1736 ha med 732 Indb. (1921: 691, 1916:
535). Sognet bestaar nu af to ved Thyborøn
Kanal helt adskilte Dele. Den sydlige mindre
Del er Thyborøn (s. d.) med 192 ha og 331
Indb. (1921: 277, 1916: 151), hvilken Del af
praktiske Hensyn dog i kirkelig Henseende og
med Hensyn til Rets- og Politivæsen er
henlagt til Harboøre Sogn, men i øvrigt hører til
A. Sogn, og den større nordlige Del med
Byerne Øster-A. (Sognebyen) og Vester-A., og her
er bl. a. Vandbygningsvæsenets Ingeniørkontor,
Toldkontrollør og et stort tidssvarende
Badehotel, opført 1912.
M. S.

* Aggerholm, Ellen, f. Abrahams,
dansk Skuespillerinde, Broderdatter af
Teaterdirektør A., f. 11. Apr. 1882 i Kjøbenhavn,
debuterede som Elev af Johs. Nielsen 22. Sept.
1901 i »Attester« paa Folketeatret, hvor hun
snart ved sit for Scenen fødte Ydre, sin
Naturlighed og sin tekniske Dygtighed vandt megen
Popularitet som Fremstillerinde af Lystspillets
unge borgerlige Pige (Käthe i »Hans Højhed«).
Fra 1908 virkede hun et Par Aar ved det ny
Teater, debuterede dernæst som engelsktalende
Skuespillerinde paa »His Majesty’s theatre« i
London (Puk i »En Skærsommernatsdrøm«),
turnerede siden med sin Mands, nedennævnte S.
A.’s Selskab i de danske Provinser og var i
nogle Aar fra 1917 Odense Teaters første
kvindelige Kraft. Senest har A. (indtil 1928) virket
ved Casino.
R. N.

* Aggerholm, Svend Aage
Alexander Reumert
, dansk Skuespiller og
Teaterdirektør, f. 19. Jan1 1875 i Aarhus, debuterede
efter akademisk Uddannelse 19. Jan. 1898 som
Bukkefod i »Klokken, der sank« paa
Dagmarteatret, hvor han (til 1902) i en Række mindre
Roller viste et udpræget Karaktertalent baade
af komisk og alvorlig Art (Riccio i Bjørnsons
»Marie Stuart«); til 1908 virkede han paa
Folketeatret (Titelrollen i »Hans Højhed«; Drengen
Thorvald i »En Sammensværgelse«) og drog saa
— efter at have medvirket ved det ny Teaters
Start — til London i Haabet om at blive
engelsk Skuespiller. 1914 dannede han sit eget
Selskab med et kunstnerisk, navnlig engelsk
præget Repertoire i de danske Provinser;
1917—21 var han Direktør for Odense Teater, og i
de senere Aar har han med Held virket som
Dickens-Fortæller.
R. N.

* Aggersbøl, Sædegaard i Nørvang Herred,
Nordnordøst for Vejle. Areal 331 ha.
N. J.

Aggersund, Nørre-, Færgeby i Aggersborg
Sogn, Øster Hanherred, havde 1925 282
Indbyggere (1921: 276, 1916: 296). Der er Skole,
Privatskoler, Forsamlingshus, Kro, Vandværk,
Andels-Elektricitetsværk, Postekspedition og
Telegrafstation; desuden flere industrielle
Virksomheder som Andelsmejeri, Kalkbrænderi,
Savværk, Teglværk m. m. foruden Handlende og
Haandværkere.
M. S.

Aggersø (Agersø) er 677 ha og havde 1925
446 Indb. (1921: 438), Sognet (med Egholm) 772
ha med 453 Indb. (1921: 447). Højeste Punkt 12
m. Midt paa Øen ligger A. By med Kirke,
Præstegaard, Skole og Andelsmejeri; der er
Postekspedition, Statstelefon og en lille Havn
(2,8 m dyb). Egholm er en særlig yndet
Yngleplads for Maager.
M. S.

Aghorin, se Kapalika.

Aghri-Dagh, se Ararat.

Agira, (1922) 24697 Indb.

Agnadello, (1921) 2309 Indb.

Agno, se Frassino.

Agnocate, se Persea.

Agno Grande, se Luzon.

Agnone, (1921) 9122 Indb.

Agnussi, d. s. s. Spalmatori.

Agoomska, se James-Bay.

Agordo, (1921) 3105 Indb.

Agosta, (1922) 18190 Indb.

Agostos, d. s. s. Niaussa.

Agpat, d. s. s. Ritenbenk.

Agram, kroatisk Zagreb, tidligere ungarsk
Komitat i Kroatien, efter Freden i Saint
Germain 10. Septbr. 1919 afstaaet til Jugoslavien.
Provinsen Zagreb omfatter 8162 km2 med
(1921) 809482 Indb. Hovedstaden er A. eller
Zagreb med (1925) 130000 Indb. Det tidligere
Franz-Joseph-Universitet er nu omdannet til et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:07:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free