- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
130

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Birck, L. V. - Biri - Birk - Birkagården - Birkedal, U. - Birkedommer - Birkeland, O. K. B. - Birkelse - Birkenes - Birkenhead - Birkerød - Birkeskriver - Birket - Birket-Smith, Kaj - Birket-Smith, S. L. H. C. J. - Birkholm - Birkmeyer, K. F. R. - Birlad - Birma - Birmingham

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skilte sig i 1920 ud fra Partiet, bl. a. paa
Grund af Divergens i det sønderjyske
Spørgsmaal ved Genforeningen i 1920, dannede
Partiet »Centrum«, men opnaaede ikke Valg i
1920. Var Medlem af Boligkommissionen i 1916
og af Prisreguleringskommissionen (1914—21),
af Kommissionen til Undersøgelse af
Landmandsbankens Forhold (1922). B. har gentagne
Gange vakt Opmærksomhed ved sin i Formen
hensynsløse Kritik af fremtrædende Personers
Adfærd, navnlig i Erhvervslivet, særlig
Opmærksomhed vakte B.’s Kritik af Ledelsen af
Landmandsbanken og de i Forbindelse med
denne værende Selskaber: M. J. Ballin’s
Sønner & Hertz’s Garverier og Transatlantisk
Compagni.
Sv. N.

Biri, Herred, Toten, Vardal og B.
Sorenskriveri, Vestoplandene Politidistrikt, Opland
Fylke, (1920) 2890 Indb. Der er flere Sav- og
Møllebrug, to Teglværker, en Ostefabrik, to
Kardefabrikker og en Blikvarefabrik i
Herredet. B. Glasværk, anlagt 1761, Statsejendom
1775, solgt til et Aktieselskab 1824, nedlagt
1877. Af Arealet 186 km2 er 26 km2 Ager og
Eng, 121 km2 Skov, 17 km2 Ferskvand, Resten
er Udmark. Antagen Formue 1927 13,8 Mill. Kr.
og Indtægt 1912000 Kr. (Litt.: K.
Petersen
, Af »B. Præstegælds Kaldsbog« [1885]).
M. H.

Birk. Retsplejelov af 11. Apr. 1916 har ikke
nedlagt B., men der sondres nu mellem
Retskredse og Politikredse, der ikke altid falder
sammen, og da begge Slags Kredse
gennemgaaende er større end de gamle Jurisdiktioner,
er det, skønt disse ligger til Grund for de nye
Inddelinger, nu en Undtagelse, at et enkelt B.
udgør en Retskreds eller en Politikreds. Som
oftest er det kun en Bestanddel af en saadan,
men selv i saa Fald er de gamle Navne altid
bevarede i Navnene paa de nye Kredse.
P. J. J.

* Birkagården, en Institution, oprettet 1912
i Stockholm af N. Beskow (s. d., Suppl.) og
Ebba Pauli til Hjælp for
Folkeoplysningsarbejdet i social og personlig-kristelig Retning.
R. B-g.

Birkedal, U., opgav i 1918 sin Stilling som
Præst for »Det frie Kirkesamfund« og
arbejder med fransk og engelsk Oversættelse.
L. M.

Birkedommer. Efter Retsplejelov af 11.
Apr. 1916 anvendes denne Benævnelse i Reglen
ikke mere, hverken om Dommere eller om
Politimestre, selv ikke i Tilfælde, hvor en
Retskreds eller Politikreds falder sammen med et
tidligere Birk og stadig kaldes Birk.
P. J. J.

Birkeland, O. K. B., d. 15. Juni 1917 i
Tokio. S. A. stiftedes K. B.’s Fond til geofysisk
Forkning, der nu raader over en Kapital paa
250000 Kr.
H. M. H.

* Birkelse, Stationsby,
Aalborg—Fjerritslev-Banen, 269 Indb. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl).

Birkenes, Herred, Sand Sorenskriveri,
Grimstad Politidistrikt, Aust-Agder Fylke, (1920)
1808 Indb. Af Arealet 238 km2 er 7,5 km2 Ager
og Eng, 200 km2 Skov, 11 km2 Ferskvand;
Resten er Udmark og Myr. Antagen Formue
1927 var 9,2 Mill. Kr. og Indtægt 1215000 Kr.
M. H.

Birkenhead, (1927) 158500 Indb.

Birkerød, Sogn, Sogne- og Stationsby.
Sognet er et af Landets folkerigeste i
Landdistrikterne og havde 1. Jan. 1929 7269 Indb.,
hvoraf 1027 som Funktionærer og Alumner paa
Aandssvageanstalten Ebberødgaard. — Byen
havde 1925 3222 Indb. (1921: 2125, 1916: 1845).
Af offentlige og andre Bygninger samt
Institutioner skal nævnes: Kirken, som er
restaureret og udvidet (et gammelt Kapel inddraget
i den) 1925 (Arkitekt Lønborg-Jensen);
Raadhuset, opført 1924 (Arkitekt Ove Huus);
Missionshuset, højere Almen- og Kostskole,
oprettet 1868 og senere udvidet; privat
Forberedelsesskole; Teknisk Skole med egen Bygning fra
1917; Posthus, opført 1918; Lægebolig, flere
Børnehjem, Gasværk, Vandværk og
Transformatorstation samt Badeanstalt. — Der er
Filial af Frederiksborg Amts Sparekasse, Mølle,
Kro, Teglværker, Cementstøberi,
Købmandsforretninger og Brugsforening m. m. — B. er
Station paa Nordbanen, og der er Postkontor
og Telegrafstation.
M. S.

Birkeskriver. Efter Retsplejelov af 11. Apr.
1916 anvendes Benævnelsen ikke mere (se
Birkedommer).
P. J. J.

* Birket, Jernbaneholdeplads,
Maribo—Kragenæs-Banen. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl).

* Birket-Smith, Kaj, dansk Geograf og
Etnograf, f. 20. Jan. 1893 i Kjøbenhavn; mag.
scient.
1917, Dr. phil. 1929, Underinspektør ved
Nationalmuseet 1929. Har foretaget
videnskabelige Rejser til Grønland i 1912 og 1918 og
var Deltager i 5. Thule-Ekspedition 1921—23.
Siden 1918 har B.-S. skrevet en Række Bøger
om grønlandsk Etnografi, hvoraf kan nævnes:
The Caribon Eskimos, 1—2 (Report 5.
Thule-Ekspedition, V [1929]); 2. Del heraf indleveredes
og antoges som Doktorafhandling. Har holdt
Forelæsninger ved Göteborg Högskola 1928 og
ved Sorbonne 1929.

Birket-Smith, S. L. H. C. J., d. 1. Oktbr.
1919 i Kjøbenhavn.

Birkholm, Ø c. 4 km Sydvest for Taasinge,
havde 1925 66 Indb. (1921: 63); dens højeste
Punkt er 5 m.
M. S.

Birkmeyer, K. F. R., d. 1920.

Birlad, se Berlad.

Birma har 1921 13212192 Indb., hvoraf 0,5
Mill. Hinduer, 11,2 Mill. Buddhister, 0,257
Kristne og 0,7 Mill. Aandedyrkere. I næsten hver
Landsby findes et buddhistisk Kloster, hvor
Børn undervises. Der var desuden 1925—26
207247 Elever i højere og lavere Folkeskoler
og 188168 Elever i 1674 højere Skoler af
forskellig Art. Et Universitet i Rangun oprettedes
1920. Desuden findes en Landbrugsskole i
Mandalay, en teknisk Skole i Insein nær ved
Rangun. Teakskovene gav 1925—26 et Udbytte
af 320256 t, Tingruberne i Tenasserim gav 2812
t. Der findes 7579 km Jernbane, 96 km sejlbare
Kanaler. Irrawaddy er sejlbar paa en
Strækning af 1400 km, Chindwin paa en Strækning
af 500 km. (Litt: G. Scot, Burma: A
Handbook Practical
[London 1924]; Samme, B.
from the Earliest Day to the Present Time

[London 1924]).
M. V.

Birmingham er vokset meget stærkt i de
senere Aar. Medvirkende hertil var den stærkt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:17 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/26/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free