- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
178

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Burgenland - Burger, Fritz - Burger, W. S. - Burgk - Burgmein - Burgos - Burgsteinfurt - Burian von Rajecz, S. - Burjatisk-mongolske Socialistiske Sovjet-Republik - Burlington - Burma - Burmeister & Wain's Maskin- og Skibsbyggeri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Historie. Navnet B. er afledet af de 4
Borge, Ödenburg, Winzelburg, Eisenburg og
Pressburg, hvoraf dog ingen mere ligger inden
for B., idet de 3 første ligger i Ungarn, den
sidste i Tschekkoslovakiet. B. var østerrigsk
indtil 1647, hvor det tilfaldt Ungarn. Ved St.
Germain Freden tilfaldt Pressburg-Omraadet
Czechoslovakiet, medens det øvrige tilfaldt Østerrig;
ved en Folkeafstemning 14. Decbr. 1921, hvis
Resultat dog først fra 19. Septbr. 1922 blev
anerkendt af Østerrig, kom en Del tilbage til
Ungarn. Det østerrigske B. blev Forbundsland
30. Aug. 1921. Forfatningen er fra 15. Jan. 1926;
efter denne bestaar Regeringen af en Landdag
paa 32 for 4 Aar valgte Medlemmer, denne
vælger en Landsregering paa 6 Medlemmer.
Regeringens Hovedsæde er Eisenstadt (3263
Indb.). B. deles administrativt i 2 By- og 7
Landkredse.
W. P.

* Burger, Fritz, tysk Kunsthistoriker, f. i
München 1877, d. som Artilleriofficer ved
Verdun 1916. B.’s Navn, kendt ved Arbejder om
italiensk og tysk Kunst, er dog særlig knyttet
til den store »Handbuch der Kunstwissenschaft«
(i talrige Bind og med mange betydelige
Medarbejdere, endnu [1929] ikke afsluttet), som han
var Grundlæggeren af; selv naaede han kun at
faa skrevet 1. Del af »Deutsche Malerei d.
Renaissance«.
A. Hk.

Burger, W. S., d. Decbr. 1918.

Burgk, se Schleiz.

Burgmein, se Ricordi, G.

Burgos. Provinsens Areal er 14196 km2 med
(1920) 336472 Indb. eller 24 paa 1 km2.
Hovedstaden B. har (1926) 33143 Indb. Cids
Ben er nu overført til Domkirken i B.
Rettelse: Karl III’s Statue er ikke nogen
Rytterstatue.
C. A

Burgsteinfurt, (1925) 5897 Indb.

Burian von Rajecz, S., d. 20. Oktbr.
1922. Afgik som Udenrigsminister Decbr. 1916,
men beklædte atter denne Post
Apr.—Oktbr. 1918.
H. J-n.

* Burjatisk-mongolske Socialistiske
Sovjet-Republik,
autonom Republik, der er en
føderativ Del af R. S. F. S. R., men beliggende
i Sibirien omkring Baikal Søen. Arealet er
379416 km2 med 491266 Indb. (1926) eller 1,3
pr. km2. Af Befolkningen er 49 %
Mongolo-Burjater, Resten er Russere, Tungusere, Jøder,
Tatarer m. fl. Af Befolkningen bor 7,5 % i
Byer. Republikken falder i 3 adskilte
Omraader. Det mindste (5256 km2) og vestligste
udgøres af Kredsen (Aimak) Boghanskij omkring
Byen Kutulik paa Krasnojarsk—Irkutsk Banen
lidt Øst for Angara Floden. Det midterste og
største Omraade omfatter i det væsentligste
hele Landet mellem Baikalsøen og
Jablonojbjergene, der fortsættes med en lang Tunge
mod Vest langs Sajanskijbjergenes Nordside,
hvorved det sibiriske Arrondissement Irkutsk
skilles fra Mongoliet. Ogsaa Baikalsøens
Nordvestside hører til B., naar undtages en mindre
Kyststrækning omkring Byen Baikal og Afløbet
Angara. Det tredie Omraade, der udgør
Kredsen Aginskij (27622 km2), ligger Øst for
Jablonojbjergenes Vandskel, i Vinklen mellem Shilka
og dens Biflod Onon. Banen fra Chita til
Kharbin gaar gennem den nordlige Del af
dette Omraade. (Angaaende Terræn, Klima o. s.
v. se Artiklen Sibirien). I Kredsen
Boghanskij er Agerbrug det vigtigste Erhverv. I
Hovedomraadet og Kredsen Aginskij indtager
Kvægavl Førstepladsen, vigtige Erhverv er
ogsaa Jagt, Skovbrug og Fiskeri. B.’s Historie
(angaaende Folket se Artiklen Burjater).
For at kunne beherske B. havde
Tsarregeringen foretaget en jævn Fordeling af
Befolkningen over hele Omraadet; dette skete i
Begyndelsen af dette Aarhundrede, og Utilfredsheden
hermed gjorde Burjaterne til Deltagere i
Revolutionen 1905. Opstanden undertryktes af
Rennenkampf’s Straffeekspedition. Efter
Revolutionen i 1917 proklameredes den første burjatiske
Republik i Marts 1918, men i de følgende Aar
oversvømmedes denne af tschekkoslaviske og
japanske Hære, først 1. Aug. 1923 kunde den
endelige Republik B. proklameres. Den deles i
3 Distrikter (Verkhneudinsk, Buntovskij og
Nordbaikal) med 8 Kredse (Aimak): Aginskij,
Alarskij, Barguzin, Bokhanskij, Khorinskij,
Troitzkosavsk, Tunkinskij og Ekhirit-Bugalazkij.
Hovedstaden er Verkneudinsk.
W. P.

Burlington i U. S. A., (1920) 22779 Indb., i
New Jersey, (1920) 9049 Indb., i Iowa, (1920)
24057 Indb.

Burma, se Birma.

Burmeister & Wain’s Maskin- og
Skibsbyggeri
blev oprettet som Aktieselskab den 1.
Jan. 1872 med C. F. Tietgen som Formand.
Aktieselskabet blev dannet ved Overtagelse af
William Wain’s og C. C. Burmeister’s
Virksomhed, der i 1846 begyndte som et lille
Maskinværksted i Møntergade, drevet af
Burmeister & Baumgarten. Dette Værksted blev senere
flyttet til Christianshavn, hvor man paa
Engelskmandens Plads byggede de første
Dampskibe med tilhørende Maskinanlæg. I Aaret 1872
grundlagdes Skibsværftet paa Refshaleøen med
fire Byggebeddinger og tre Ophalingsbeddinger;
i 1893 byggedes en Tørdok paa 145 m’s Længde,
i 1909 indkøbtes en Flydedok af 13600 t
Løfteevne, og i 1924 byggede Værftet en Flydedok
paa 8000 t Løfteevne samt to nye
Byggebeddinger. Værftet er nu i Stand til at bygge Skibe
paa 183 m’s Længde.

Aaret 1912 blev et Mærkeaar i Selskabets
Historie, idet det første store søgaaende
Dieselmotorskib »Selandia« blev bygget til A/S. Det
Østasiatiske Kompagni. Bygningen af dette
Motorskib førte til en helt ny Æra for B. & W.,
idet Selskabet efterhaanden specialiserede sig
paa Bygningen af Dieselmotorskibe og kom til
at indtage en førende Plads paa
Verdensmarkedet som Byggere af Skibsdieselmotorer og
Dieselmotorskibe.

I Aarene fra 1912 til Begyndelsen af 1929 er
der bygget 79 Dieselmotorskibe med en samlet
Tonnage af 381660 t og en samlet HK af 216970.
Desuden er der paa Maskinfabriken til andre
Værfter bygget 89 Dieselmotoranlæg med en
samlet HK af 308730.

I 1927 blev Københavns Flydedok og
Skibsværft med to Byggebeddinger til Skibe paa
indtil 107 m’s Længde og 3 Flydedokker med
Bæreevne 3900, 2900 og 1200 t sammen med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:17 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/26/0196.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free