- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
252

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark (Almindelig Topografi)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den Forskel, at fordum drog Malerne først til
Paris efter fuldendt hjemlig akademisk
Uddannelse. I vore Dage er dette Mellemled gerne
oversprunget. Det er Cézanne og Hollænderen
van Gogh, der arbejdede i Frankrig, som har
øvet Tiltrækning paa yngre danske Malere,
fremdeles af nulevende Utrillo og navnlig Henri
Matisse. Hans rene Farver og primitive Stil
har sat kraftige Spor i vore Dages Malerkunst.
Blandt yngre danske Malere kan nævnes:
Edvard Weie, Axel P. Jensen, Olaf
Rude
, Axel Salto og Albert Naur.
En betydelig kunstnerisk Kraft er Wilhelm
Lundstrøm
. Hans Billeder ser ofte ud som
Brudstykker af Monumentalmalerier. Og i det
hele taget er nyere dansk Malerkunst
aabenbart rettet mod det dekorative Vægmaleri. Men
hidindtil har kun ganske enkelte, som Harald
Hansen
, William Scharff, Jais
Nielsen
(en egenartet Keramiker) og Kræsten
Iversen
faaet monumentale Opgaver.
F. Beckett.

Musik.

Den Generation, der fulgte lige efter den
store Gade-Hartmann-Periode i dansk
Musik, havde kun eet Navn at opvise, der
blev folkekendt og hævede sig op ved
Indehaverens originale Kunstnerprofil: P. E.
Lange-Müller
’s. Paa Overgangen til det 20.
Aarhundrede vandt imidlertid den Komponist
frem, der snart blev almenanerkendt som den
første og den førende i dansk Musik: Carl
Nielsen
. Uden direkte at slutte sig til
nogen af de efterhaanden opdukkende
modernistiske Retninger, staar han trods Aarene som
typisk Repræsentant for, hvad der rører sig
i Tiden, idet dog Forbindelsen mellem ham og
det nationale, navnlig for saa vidt dette har
Udtryk i Folkevisen eller anden Folkemusik,
ikke helt er afbrudt. Carl Nielsen er — i Tidens
Aand — erklæret Anti-Romantiker og har
saaledes mere og mere frigjort sig fra den
Indflydelse fra hans Ungdomslærere Gade og
Johan Svendsen eller fra I. P. E. Hartmann,
som kunde spores i hans tidligere Arbejder.
Han staar da — navnlig paa Operaens,
Symfoniens og Kammermusikkens Omraade — med sin
fremragende Teknik, der tillader ham (ofte
hensynsløst) at føre sine musikalske Tanker
igennem, med sin betydelige Produktionsevne, sin
stærke Villie og idéprægede Stræben paa den
første Plads i dansk Musik, og hans Værker
har, navnlig i de senere Aar, ogsaa vundet
megen Indgang i Udlandet. Til sine Landsmænd
har han paa den anden Side ved sine folkelige
— verdslige og aandelige — Sange og Viser, i
enkel, nærmest før-romantisk Stil, vundet
nær Tilknytning ogsaa uden for de egentlige
»Musikkredse«. Som Lærer, der i mange
Henseender brød med den overleverede »Teori«,
har Carl Nielsen tillige øvet stor Indflydelse
paa den efterfølgende Generation. Paa ham
selv havde i nævnte Henseende Orla
Rosenhoff
vistnok haft størst Indflydelse.

Carl Nielsen’s egne Samtidige var i
Modsætning til ham hovedsagelig under Indflydelse
af den franske og tyske Ny-Romantik — Navne
som R. Wagner, César Franck, Anton Bruckner,
Johannes Brahms, undertiden ogsaa P.
Tschaikovsky og endnu nogle italienske og franske,
betød paa forskellig Vis meget for de fleste af
dem, samtidig med, at Samhørighed med Gade
og Hartmann, ofte ogsaa med Lange-Müller, er
langt mere kendelig end hos Nielsen.
Saadanne Komponister er i første Række: Viktor
Bendix
, Gustav Helsted, Louis
Glass
, Fini Henriques, Hakon
Børresen
(hos de to sidste tillige Paavirkning
fra Joh. Svendsen, der var deres Lærer),
endvidere Aug. Enna og Alfred Tofft,
der begge dyrkede Operaen, den første med et
i dansk Musik ikke almindeligt og vidtstrakt
Held og under en Indflydelse fra Verdi, der
ellers sjælden forekommer i dansk Musik. —
Helt eller i fremtrædende Grad helligede
Thomas Laub og N. O. Raasted sig til
Kirkemusikken, den første en ivrig og
indflydelsesrig Reformator af Menighedssangen, den anden
under delvis Paavirkning af Max Reger, hvis
Stil ellers sjælden spores i dansk Musik. Her
kan endvidere I. L. Emborg nævnes, der
ligesom Raasted særlig har vundet Fodfæste i
Tyskland.

Til samme Slægtled som Raasted hører de
yngre Musikere, der enten direkte er Elever
af Carl Nielsen eller nærmest følger hans
Spor, saasom Rudolf Simonsen,
Emilius Bangert, Nancy Dahlberg og de
endnu yngre som i første Række Jørgen
Bentzon
og Finn Høffding, den eneste
af denne Generation, der har dyrket den
muntre (komiske) Opera, som dog ellers skulde
synes just at ligge et ungt dansk
Kunstnersind nær. Modernister i Form og Indhold er
fremdeles Musikere som P. Gram, K.
Riisager
og P. Schierbeck, men
Paavirkningen synes her paa forskellig Vis at være
kommet udefra (fransk Impressionisme, russisk
Musik, særlig Stravinsky). Eklektikere maa Rud.
Langgaard
(med en stor, broget og ujævn
Produktion) og Siegfried Salomon, der
navnlig har haft Held som Operakomponist,
kaldes.

I øvrigt vil man lægge Mærke til, at jo
yngre de her omhandlede modernistiske
Komponister er af Aar, des mere fjerner de sig
fra Traditionen i dansk Musik, idet de slutter
sig mere eller mindre nær til den
internationale »Ny Musik«, og saaledes forsvinder næsten
ganske de danske Træk i deres
Frembringelser eller er højst at finde dér i en egen
sindig Munterhed, som i øvrigt kan føres tilbage
til Carl Nielsen og det Udtryk, hans »fynske
Sind« jævnlig giver sig i hans Musik.

Med Hensyn til disse unge Komponisters
Gerning kan man endvidere iagttage, at det
særlig er de mindre orkestrale Former samt
Kammermusikgenren — med en
»international« Forkærlighed for de blæsende
Instrumenter — og Sange, der fortrinsvis dyrkes,
medens Operaer, store symfoniske Værker og
endnu mere Korværker (der forhen ved Gade,
Hartmann, Lange-Müller og for en Del endnu
Carl Nielsen, udgjorde en typisk Bestanddel af
dansk Musik) kendelig er traadt i
Baggrunden. — I Modsætning til tidligere Tider har
de danske Musikere nu (navnlig naar de
tilhører en moderne Retning) en langt lettere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:17 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/26/0272.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free