Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frankrig (Industri) - Frankrig (Andre Næringsveje) - Frankrig (Bjergværksdrift) - Frankrig (Kirkelige Forhold) - Frankrig (Hær- og Befæstningsvæsen; Søværn)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Af meget store Virksomheder fandtes 182
med 1—2000 Arbejdere, 75 med 2—5000
Arbejdere og 25 med mere end 5000 Arbejdere,
heraf fandtes 21 Bjergværker og Stenbrud med
1—2000 Arbejdere, 17 med 2—5000 Arbejdere
og 15 med over 5000 Arbejdere. Foruden de i
Tabellen medregnede Virksomheder optaltes
næsten 55000 Virksomheder uden
Løn-Arbejdere.
Ved Alsace-Lorraines Genforening med F.
tilkom rige Miner af forskellig Slags. Kulminerne
beskæftiger 300000 Arbejdere.
H. S.
Andre Næringsveje.
Skovbrug. Skovene har i Krigszonen
mange Steder lidt betydelig Skade, der dog allerede
nu 10 Aar efter Krigen nogenlunde er afbødet.
Efterkrigstiden har bragt en Nyorientering
inden for ledende Kredse, gaaende i Retning af
rationellere Tyndinger og for en væsentlig Del
opstaaet ved Paavirkning fra dansk Skovbrug,
hvorom Professor H. Perrin i Nancy har
skrevet en meget instruktiv Bog: Le
Danemark forestier, der er udarbejdet paa
Grundlag af et Studieophold her i Landet.
C. M. M.
Bjergværksdrift.
Den franske Kulproduktion var 1925 47 Mill.
t (heraf Halvdelen i Departementet Pas de
Calais); hertil kommer F.’s Andel i Saaromraadets
Produktion 13 Mill. t (1925),
Briinkulproduktionen var 1 Mill. t (1925).
Med de lothringske Minette-Lejer er F.’s
Jernmalmproduktion betydeligt forøget;
medregnes F.’s Andel i Saaromraadets
Jernmalmproduktion, har F. nu 3/4 af Europas
Produktion, i 1925 35 Mill. t Erts; der
forarbejdedes 8,5 Mill. t Raajern og 7,4 Mill. Staal.
Af hele Produktionen falder c. Halvdelen paa
Lorraine’s Malmlejer, der især findes i et Bælte
fra Nancy til Luxembourgs Grænse.
Produktion af Kalisalte (Haut Rhin) 1,32 Mill.
t (1923), Aluminiumproduktion: 20000 t (1925),
hertil anvendtes 406500 t Bauxit.
Kogsaltproduktion 1 1/2 Mill. t. Af Mineralkilderne udfører
Vichy 70 Mill. Flasker Mineralvand aarlig.
W. P.
Kirkelige Forhold.
Verdenskrigen medførte paa den ene Side,
at Stridighederne mellem Staten og den
romersk-katolske Kirke standsede, og at der
endog fra Statens Side blev set gennem Fingre
med, at Katolikker saavel som Protestanter
øvede et stort religiøst Arbejde inden for og
uden for Hæren, og paa den anden Side, at
Kirkesamfundene forarmedes, dels som Følge
af den almindelige økonomiske Nedgang, dels
som Følge af Ødelæggelserne paa
Krigsmarkerne. Den romersk-katolske Kirke har gjort sig
store Anstrengelser for at vinde Terrain i
Folket, men lider under Præstemangel og under
Savnet af de tidligere saa aktive Ordener. De
reformerte Kirker har faaet Forbindelse med
Søsterkirker i Udlandet og modtaget en ikke
ringe Støtte fra dem. Den lutherske Kirke fik
ved Fredsslutningen en meget stor Tilvækst,
idet Alsace med sin talrige lutherske
Befolkning vendte tilbage til F., men navnlig
Nordfrankrigs Lutheranere lever under trange Kaar.
A. Th. J.
Hær- og Befæstningsvæsen; Søværn.
Den franske Hærs Nyordning er bestemt ved
Lov af 13. Juli 1927, som skal gennemføres
efterhaanden. Ordningen er baseret paa en
Inddeling af Landet i 20 Omraader, og Fredshæren
bestaar dels af en territorial Organisation, der
skal varetage Rekrutering,
Mobiliseringsforberedelse og lignende indenfor Omraadet, dels af
den permanente Hær. En General staar i
Spidsen for Omraadet med alle dets Tropper,
Etablissementer, Skoler, Rekruterings- og
Mobiliseringsinstitutioner m. m. undtagen saadanne,
hvor et særligt teknisk Tilsyn er paakrævet.
Den permanente Hær bestaar af a)
Styrkerne i Hjemlandet, i Princippet franske
Elementer; b) oversøiske Styrker, sammensatte
af franske, indfødte og fremmede Elementer
bestemte til Forsvar af de oversøiske
Besiddelser og fast stationerede her; c) mobile Styrker,
de oversøiske Styrkers Reserve, normalt
stationerede i Hjemlandet eller i Nordafrika og
sammensatte af Franskmænd og indfødte.
I Hjemlandet skal der i Princippet være 1
Infanteridivision i Fredstid i hvert
Omraade, ialt ikke over 20 Infanteridivisioner. De
værnepligtige uddannes ved den permanente
Hærs Troppedele. Ved Mobilisering indordnes
de, der staar i den disponible Styrke og 1’
Reserve, saavidt muligt ved den Afdeling, hvor
de er uddannet, eller ved en Mobiliseringsenhed,
der opstilles af denne Afdeling. Den hele Styrke
svulmer saaledes op ved Mobilisering, idet det
indkaldte Mandskab indordnes sammen med
det tjenstgørende i Mobiliseringsenheder, der
derefter samles i Divisioner, Armékorps og
Arméer eller indordnes i særlige Embeder.
Divisionen er den Grundenhed, i hvilken flere
Vaaben optræder i Forening, og omfatter
saaledes Regimenter af forskellige Vaaben samt
forskellige Tjenestegrene; Armékorpset
bestaar af et variabelt Antal Divisioner,
ligesom Arméen sammensættes af et variabelt
Antal Armékorps.
Den permanente Hær i Hjemlandet
skal efter en i 1928 vedtagen Lov bestaa af
følgende Troppedele. 1) Fodfolk: 56
Infanteriregimenter (à 3 Batailloner), 21
Jægerbatailloner, 6 Zouavregimenter (à 3
Batailloner), 28 Tiraillørregimenter (16 algierske, 4
tunesiske, 8 marokkanske med variabelt Antal
Batailloner, beredne Kompagnier og
Pionerkompagnier), 2 lette Infanteribatailloner, 10
Regimenter lette Kampvogne à 2 Batailloner
à 3 Kompagnier samt 2 Batailloner lette og 1
Bataillon tunge Kampvogne. 2) Rytteri: 25
Kavalleriregimenter à 4 Eskadroner, 5
Regimenter Chasseurs d’Afrique à 4 Eskadroner,
13 Regimenter Spahis (algierske, tunesiske,
marokkanske), 18 Mitrailleuseeskadroner, 1
Fremmedregiment samt Batailloner af dragons
portés. 3) Artilleri: 22
Divisionsartilleriregimenter (à 3 Afdelinger à 2 lette
Batterier samt 2 Afdelinger à 2 tunge Batterier):
Artilleri for Rytterdivisionerne, formeret i
Afdelinger à 2 Batterier; 7 Regimenter tungt
hestetrukket Artilleri; 8 Regimenter
motorbaaret (portée) Skyts; 5 Regimenter motortrukket
Skyts, 4 Regimenter Luftforsvarsartilleri, 5
Regimenter Fodartilleri, 2 Regimenter
Bjergartilleri, 1 Regiment tungt Jernbaneskyts,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
