- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
404

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fæstningsingeniørkompagni - Fæstningspiket - Fæsulæ - Fødselshjælperfrøen - Fødselsstatistik - Föhr - Földesy, Arnold - Føleceller - Føleorganer - Følleslev - Føllesyge - Fönho - Fønikokroit - Fønss - Fønss, Johannes - Fønss, O. C. C. - Førde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Fæstningsingeniørkompagni, d, s. s.
Fæstningspionerkompagni.

Fæstningspiket, se Fæstningskrig.

Fæsulæ, se Etrurien.

Fødselshjælperfrøen, se (ogsaa)
Tudsefrøer.

Fødselsstatistik. Den Nedgang i
Fødselshyppigheden, der i det sidste halve
Aarhundrede har kunnet eftervises i alle civiliserede
Lande, er paa Grund af den voksende Styrke,
hvormed den mere og mere gør sig gældende, det
Fænomen inden for F., der uden
Sammenligning paakalder den største Interesse. Den
Forstyrrelse i det jævne Forløb af denne
Udvikling, som Verdenskrigen medførte, bestod
hovedsagelig i en pludselig og voldsom Nedgang
under selve Krigsaarene, efterfulgt af en
næsten lige saa voldsom Stigning først i
Vielseshyppigheden, derefter i Fødselshyppigheden i
de første Efterkrigsaar.

Efter denne Episode har Nedgangen atter
fortsat sig uforandret eller med endnu større
Styrke end før Krigen. Til Belysning heraf
anføres følgende Tal, der angiver det
gennemsnitlige aarlige Antal Fødte pr. 1000 Indb.:
Danmark
LevendefødteDødfødteTilsammen
1901—0529,00,729,7
1906—1028,20,728,9
1911—1525,70,626,3
1916—2024,00,624,6
1921—2522,30,522,8
192620,50,521,0
192719,60,520,1


Til Sammenligning med Udviklingen i andre
Lande kan anføres følgende tilsvarende Tal for
Levendefødte.
1891—19001908—131921—25
Danmark30,227,122,3
Norge30,326,022,3
Sverige27,124,419,1
Finland32,229,524,9
England, Wales29,924,920,0
Nederlandene32,529,125,8
Belgien29,022,820,6
Schweiz28,124,719,4
Tyskland36,129,522,1
Frankrig22,219,519,4
Italien34,932,429,2


Sættes Antallet af Fødsler ikke i Forhold til
hele Befolkningens Størrelse, men i Forhold til
Antallet af Kvinder i den Alder, i hvilken de
fødende Mødre var ved Nedkomsten, finder man
efter Erfaringerne 1921—25 i Danmark
følgende Tal:

Fødselshyppigheden (i %} efter Alder:
Mødrenes AlderÆgtebørnUægtebørn
Under 20 Aar62,91,7
20—25Aar35,93,2
25—3025,02,4
30—3517,51,8
35—4011,71,3
40—455,20,5


Sammenligries disse Tal med de tilsvarende
for tidligere Perioder, ses det, at Nedgangen er
stigende med Alderen og navnlig har ramt de
ældre og ældste af de fødedygtige Aldersklasser.

(Nyere Litt.: Af Danmarks Statistik,
»Statistisk Tabelværk 5. Række, Litra A, Nr. 13, 15
og 17: Ægteskaber, Fødte og Døde i 1911—15,
1916—20 og 1921—25«; tilsvarende Publikationer
for andre Lande; i Det internationale statistiske
Instituts Aarbøger (Aperçu de la démographie
des divers pays du monde
) internationale
Sammenligninger).
H. C. N.

Föhr, hører nu til Kredsen Süd-Tondern
under det preussiske Regeringsdistrikt Schleswig.
M. H-n.

* Földesy [’földä∫i], Arnold, ungarsk
Cellist, f. 20. Decbr. 1882 i Budapest, Elev af D.
Popper, fremragende Cellospiller, der paa sine
talrige Koncertrejser ogsaa har gæstet
Kjøbenhavn.
W. B.

Føleceller, se Føleorganer.

* Føleorganer er beregnede paa at opfatte
mekaniske Paavirkninger fra Omverdenen, og i
god Overensstemmelse hermed er hos de fleste
Dyr Huden som Helhed et stort Føleorgan.
Dette fører med sig, enten at Huden som hos
Hvirveldyrene modtager en rig Nerveforsyning,
hvis fineste Grene gaar til de enkelte
Overhudsceller, eller at der, som hos Snegle og
Børsteorme, mellem de sædvanlige Celler findes
særlige, stiftbærende Føleceller. Almindeligt er det
dog ogsaa, at Følesansen er særlig stærkt
udviklet paa bestemte Organer, Følehorn (s. d.)
eller Føletraade (s. d.), der da er rigeligt
forsynede med Nerver og Sanseceller. Iøvrigt kan
det bemærkes, at det ofte er svært at afgøre,
om ikke ogsaa andre Sanser, f. Eks.
Lugtesansen, kan have sit Sæde i disse saakaldte Følere.
R. H. S.

* Følleslev, Stationsby,
Hørve—Værslev-Banen, 261 Indb. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).

* Føllesyge skyldes Infektion ved Bakterier
gennem Navlestrengen hos Føl. Til
Forebyggelse af F. maa Fødselen foregaa i et grundigt
renset og desinficeret Rum. Navlestrengen maa
straks efter Fødselen underbindes med Sejlgarn,
som har henligget i en kraftig Opløsning af
Kreolin eller Lysol, og efter Underbindingen
indsmøres Navlen i Bruntjære.
A. M. S.

Fönho, se Hoang-ho.

Fønikokroit, d. s. s. Fønicit.

Fønss, Slægten. Hofjægermester F. N. B. F.,
d. 16. Juni 1922.

Fønss, Johannes. Efter gentagne Gange
at have optraadt som Gæst paa Det kgl. Teater
blev F. 1929 Sceneinstruktør for Operaen og
ydede et praktisk og dygtigt Arbejde, der bl. a.
resulterede i en Sukces for Opførelsen af »Don
Carlos«. Direktionsforandringen 1930 medførte,
at F. ønskede at forlade Teatret for at
overtage Stillingen som Operaanmelder ved de
Ferslew’ske Blade. Han har bl. a. udgivet to Bind
»Friske Erindringer«.
R. N.

Fønss, O. C. C., d. i Odense 20. Decbr 1922.

Førde, Herred, Sunnfjord Sorenskriveri,
Sogn og Fjordane Fylke, (1920) 2626 Indb.
Antagen Indtægt 1925 var 1212000 Kr. og Formue
4,4 Mill. Kr. Foruden Folkeskolen mærkes F.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:07:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0426.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free