- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
410

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gasmaske

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ovale Øjeskiver, enten fremstillet af
Celluloseacetat, der kaldes Cellophan, og
udmærker sig ved ikke at dugge, eller af
Triplexglas. Det sidste, der vinder mere og
mere Indpas, bestaar af afvekslende Lag af
tyndt Glas og Cellulosenitrat eller -acetat; det
falder ikke fra hinanden i Splinter, naar det
knuses ved Stød eller Slag. Dugning hindres
enten ved Anbringelse af en Cellophanskive
inden for Triplexglasset eller ved Indsmøring med
Antidugsalve.

Der skelnes imellem filtrerende G., i
hvilke den gasblandede Luft renses, inden den
naar ind i Ansigtsmasken, ɔ: Bærerens Næse og
Mund, og isolerende G., ved Hjælp af
hvilke Bæreren helt afspærres fra den omgivende
Luft og indaander Ilt, udviklet ad kemisk Vej
eller medført i komprimeret Tilstand.

I filtrerende G. suges den gasblandede
Luft ved Indaandingen op gennem en med
Ansigtsmasken forbunden Beholder, der indeholder
filtrerende Stoffer. Beholderen er enten anbragt
direkte paa Ansigtsmasken eller er forbunden
med denne ved Hjælp af en Slange af Gummi.
I første Tilfælde bæres Beholderen af Mandens
Hoved, hvad der sætter en Grænse for
Beholderens Vægt; i sidste Tilfælde bæres den i en
særlig Pose foran paa Mandens Bryst, hvorfor
Vægten spiller mindre Rolle. Til Gengæld kan
Slangen virke generende for Hovedets og
Armenes Bevægelsesfrihed. England og Amerika
anvendte under Verdenskrigen Masker med
Slange
, Frankrig og Tyskland Masker
uden Slange
. Ved den danske G. benyttes
begge Systemer alternativt.

Filtret er afgørende for Maskens
Effektivitet, der er et Maal for den Gasmængde,
som kan optages, og for den Hastighed,
hvormed Optagelsen finder Sted. Det bestaar først
og fremmest af særligt behandlede Trækul —
aktive Kul —, i hvis enorme Antal fine
Porer den dampformige Gas absorberes, idet
der finder en Fortætning Sted langs Porernes
Overflade. Fremstilling af aktive Kul til G. er
en Industri i stadig Udvikling. Ved Siden af Kul
kan anvendes Kemikaliekorn af
forskellig Sammensætning, der virker ved at indgaa
kemisk Forbindelse med en Del Gasarter.

Medens aktive Kul og Kemikaliekorn
neutraliserer de dampformige Gasarter, er de kun
lidet virksomme overfor mikroskopiske Røg-
eller Taagepartikler, som opstaar ved Forstøvning
af tungtflygtige Gasarter, f. Eks. Arsinerne. Til
at tilbageholde disse Partikler maa der
anvendes et særligt Røgfilter, bestaaende af Filt
eller tætvævet Bomuldstøj. Det maa anbringes
saaledes, at den virksomme Overflade bliver
saa stor som muligt, idet det yder ret stor
Modstand mod Aandedrættet.

Filterbeholderen i den moderne
Krigsgasmaske
indeholder — i
Modsætning til de fleste under Krigen benyttede
Masker — saavel et Røgfilter som en Fyldning af
aktive Kul med eller uden Tilsætning af
Kemikaliekorn. Den yder universel Beskyttelse, idet
den neutraliserer alle hidtil kendte
Krigsgasarter (om Kulilte, se senere), og fremragende
Gasteknikere Verden over er af den Formening,
at Opfindelsen af nye Krigsgasarter, der kan
gennemtrænge de moderne G., er usandsynlig.

Filterbeholderens beskyttende Evne er
naturligvis tidsbegrænset, men den Tid, i hvilken en
Beholder kan anvendes, førend den bør
udskiftes, er forskellig i hvert enkelt Tilfælde, og
foruden af Beholderens Størrelse i høj Grad
afhængig af Gaskoncentrationen. Den Tid, i
hvilken Beholderen yder effektiv Beskyttelse, kaldes
Levetiden og omfatter kun det eller de
Tidsrum, i hvilke Beholderen udsættes for Gas;
den varierer imellem c. 2 og c. 30 Timer, alt
efter Forholdene.

Industrigasmaskens Filter kan
have samme Sammensætning som
Krigsgasmaskens, men er dog oftest afpasset alene til
Neutralisering af een Gas eller Gasgruppe.

Ved den simpleste Form for Filtergasmasker,

illustration placeholder
Fig. 1. Gasmaske med Slange.


illustration placeholder
Fig. 2. Filterbeholder til Gasmaske med Slange.


illustration placeholder
Fig. 3. Gasmaske uden Slange.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:07:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0432.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free