Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høffding, Finn - Høffding, H. - Höganäs - Høgelund - Høgsbro, S. M. - Høgsgaard - höhere Gewalt - Höhscheid - højbaaren - Højbindere - Højbjerg - Højbjerg - Højbogaard - Højbord - Højby - Højby - Højbygaard - Højbygaardsvej - Højen - Højer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
allerede nu anselige Produktion skal her
nævnes: 3 Symfonier, hvoraf en for Kor og
Orkester, 2 Strygekvartetter og 1 Kvartet for
Sopran, Obo og 2-stemmigt Klaver,
»Karlsvognen« for Soli, Kor og Orkester, samt
Operaen »Kejserens nye Klæder«, første Opførelse
paa Det kgl. Teater 29. Decbr 1928.
A. H.
Høffding, H. Senere Værker: »Relation
som Kategori« (1921), »Begrebet Analogi« (1923),
»Platons Bøger om Staten« (1924),
»Erkendelsesteori og Livsopfattelse« (1926), »Religiøse
Tanketyper« (1927), »Erindringer« (1928).
Höganäs, (1928) 7041 Indb. Jernbanen
H.—Mölle er siden 1920 Statsbane. Havnen
uddybedes 1923 til 6 m. 1923 produceredes 422000 t
Stenkul og 148000 t Ler. S. A. fabrikeredes ved
Fabrikkerne i H., Skromberga og Bjuv 52300
t ildfaste Sten, 26000 t Rør, 3,9 Mill. Mursten,
114000 Lerkar, 16000 Stkr. Sanitetsgods, 1225 t
Kulelektroder, 2500 t Jernsvamp (Malmen fra
Gällivare) og 10300 t Klinker. Ved
Hyllingeværket forarbejdedes 6,3 Mill. Mursten og 625000
Tagsten, ved H.-Trollhätteværket 420 t
Kiselkarbid, 400 t Alumo (smeltet Lerjord), 560 t
Kiseljern. 1923 var Antallet af Arbejdere 3824,
hvoraf 2183 ved Gruberne, 1614 ved den øvrige
Drift. Ved selve Höganäsværkerne var der 1227
Arbejdere, hvoraf 401 i Gruberne og 826 i
Fabrikkerne.
M. H-n.
* Høgelund, Jernbaneholdeplads,
Vojens—Haderslev-Banen. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).
Høgsbro, S. M. Rettelse, L. 3 f. o.: i læs: fra
* Høgsgaard i Tyrstrup Herred nær
Christiansfeld. Areal 139 ha.
N. J.
höhere Gewalt, se casus og vis maior.
Höhscheid, (1927) 15853 Indb.
* højbaaren, se velbyrdig.
Højbindere, se Høstemaskine, S. 158.
Højbjerg, d. s. s. Højfjeld.
Højbjerg, se sønderjyske
Landsdele, S. 1044.
* Højbogaard i Haderslev Herred, Øst for
Haderslev. Areal 79 ha.
N. J.
Højbord, se Højsæde.
Højby, Sogne- og Stationsby, havde 1925 435
Indb. (1921: 392). Der er ogsaa Filial af
Banken for Holbæk og Omegn.
M. S.
* Højby, Stationsby, Odense—Ringe-Banen.
(Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.).
* Højbygaard, Hovedgaard i Fuglse
Herred, kendt fra det 15. Aarhundrede, ejedes i
det 16. Aarhundrede af Otto Krumpen. 1803
oprettedes af H. og Lungholm et Stamhus, der
1819 ophøjedes til Baroniet Sønderkarle.
Gaarden er nu forpagtet af de danske
Sukkerfabrikker.
N. J.
* Højbygaardsvej, Jernbaneholdeplads,
Maribo—Rødby-Banen. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).
* Højen, Stationsby,
Frederikshavn—Skagen-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet,
Suppl.).
Højer, Flække paa Vestkysten af
Sønderjylland, 11 km Vestnordvest for Tønder, har
et Areal af 964 ha, og 1929 fandtes her 1158
Indb. (1925: 1136, 1921: 1125, 1910: 1249). I
Byen er der en Blanding af store Marskgaarde og
smaaborgerlige Huse, som giver den et noget
ejendommeligt Præg.
Af offentlige og andre Bygninger
samt Institutioner skal nævnes: Kirken,
oprindelig en senromansk Bygning, som dog
efterhaanden er stærkt omdannet, den ligger
helt omgivet af høje Træer, og der holdes
skiftevis dansk og tysk Gudstjeneste.
Kommuneskolen, en stor Bygning, opført 1905—06, har
en dansk Afdeling med 2 Klasser og en tysk
med 5 Klasser; Teknisk Skole, oprettet 1920,
er kun Aftenskole og har Lokaler i
Kommuneskolen; et dansk Oplandsbibliotek er
installeret i Forsamlingshuset, og der findes ogsaa
et tysk Bibliotek. — Sygehuset er nedlagt og
Bygningen solgt (nu benyttes Sygehuset i
Tønder); Fattighuset (fælles med Landsognet),
Banegaarden, Toldbygningen og Postbygningen
med Telegraf- og Telefonstation; et dansk
Forsamlingshus, indviet 1925; Præstegaarden, en
Bygning fra 18. Aarhundrede, men delvis
ombygget; Apotek og flere Hoteller. — Der findes
en Del gamle Huse fra 18. Aarhundrede,
deriblandt nogle smaa med Straatag, men
ogsaa store Gaarde af Marsktypen.
Erhvervsforhold. Foruden de
almindelige Byerhverv spiller Jordbruget en ikke
ringe Rolle; 1925 var der saaledes 668 Stkr.
Hornkvæg og 669 Faar. Der findes flere større
Handelsforetagender, og af
Fabrikker og industrielle Virksomheder
kan bl. a. nævnes: Vogn- og
Karrosserifabrikken, grundlagt 1877 (12 Arbejdere), en
Møbelfabrik, oprettet 1896, en Uldvare- og
Tæppefabrik med Farveri og Spinderi (12 Arbejdere)
og H. Mejeri. Af Pengeinstitutter er
der Sparekassen for H. og Omegn samt
Filialer af Tønder Landmandsbank og af
Kjøbenhavns Privatbank. — I Havnen er Dybden
ved Bolværket 2 m, i H. Kanal (uden for
Slusen) 3,5 m. Kommunens Indtægter
og Udgifter var 1925—26 henholdsvis 88000
og 89000 Kr.; dens Formue og Gæld ved
Aarets Slutning henholdsvis 197000 og 93000 Kr.
Ved Vurderingen til Ejendomsskyld pr. 1. Jan.
1924 var hele Summen 8,023 Mill. Kr., hvoraf
1,456 Mill. Kr. Grundværdi; s. A. var
Bygningsassurancen 3,672 Mill. Kr.
Flækken med Landsognet danner et Pastorat
i Tønder Provsti (Ribe Stift). I verdslig
Henseende hører den under 97. Retskreds (Tønder
Købstad med Tønder, Højer og Slogs
Herreder) og under 71. Politikreds, Tingsted,
Dommer og Politimester i Tønder: endvidere til
Tønder Amtslæge- og Lægekreds, 7.
Udskrivningskreds de sønderjydske Amters 5.
Folketings-Opstillingskreds (Valgsted Tønder), 5.
Landstingskreds, Tønder Skatte-, Skyld- og
Vurderingskreds. Byraadet bestaar af i alt 11
Medlemmer, iberegnet Borgmesteren som
Formand.
Historisk. H. var oprindelig en
almindelig Landsby, som først fik større Betydning,
da Tønder i 16. Aarhundrede paa Grund af
Inddigningerne ophørte at være Søstad, saa at
H. blev Ladeplads for Købstaden. Allerede i
17. Aarhundrede var dens egen Handel
betydelig, skønt Tønder søgte at holde den nede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
