- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
521

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ijo Nada - Ikarion - Ikast - Ike Namur Nor - Ikerasarssuak - Ikersuak - Ikigait - Ikku - Ikonen, Lauri - Ikonomos - Ikorn - Ilbro - Il Carso - Ilchuri-alin - Ilder - Ildkiker - Ildlandet - Ildrør - Ildsalamander - Ile des Pins - Ileosakral-Led - Iles-Rousses - Ilfeld - Ilford - Ilhavo - Iliaki - Iliat - Iliescu - Ilijater - Ilimanak - Ilion - Ilios - Ilkeston - Ilkley - Illahun - Illebølle - Ille-et-Vilaine - Illinois

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Ijo Nada, se Japan, S. 806.

Ikarion, se Allike.

Ikast, stor og stærkt voksende Sogne- og
Stationsby, 11 km Øst for Herning, havde 1928
1342 Indb. (1925: 1193, 1921: 674). Af andre
Tilføjelser skal nævnes: Kirken er opført
1906—07. Arkitekt Gullev (i Sognet findes desuden
Filialkirker i Isenvad og Favrholt); der er
ogsaa Missionshus, Forsamlingshus, Dyrlægebolig,
Bank (oprettet 1917), Gæstgiveri, Alholdshotel,
Brugsforening, Andels-Elektricitetsværk.
Cementvarefabrik, Vandværk, 6
Trikotagefabrikker, en Del Husflidsstrikkerier m. m. (Tagpap
og Tjære fremstilles paa samme Fabrik). — I.
har Postekspedition og Telegrafstation samt
Markedsplads.
M. S.

Ike Namur Nor, se Thibet, S. 433.

Ikerasarssuak, se Prins Christian
Sund
.

Ikersuak, se Dannebrogs Ø.

* Ikigait [-’ga.t], Grønland, 60° 6’ n. Br.,
44° 42’ v. L., Næs foran et højt, stejlt Fjeld,
Vest for den lille Fjord Amitsuarsuk. Ud for
Kysten ligger smaa, lave Øer og Skær. Her
anlagdes 1834 et Udsted, der kaldtes
Østprøven, men som atter nedlagdes 1877. Nu er
Stedet ubeboet. — Man har her forlængst fundet
Ruiner fra Nordboernes Tid, bl. a. af en Kirke
med Kirkegaard samt Ligsten med
Runeindskrifter. Søen undergraver og bortskyller aarlig
Randen af Sletten og har saaledes borttaget en
stor Del af Kirkegaarden, hvorved Ligkister
m. m. er kommet frem i Skrænten. Nordboerne
kaldte Stedet for Herjolfsnæs eller Herjolf,
der 985 tog Herjolfsfjord (Amitsuarsuk) i
Besiddelse og bosatte sig paa Næsset, der med
den tætved liggende »Sandhavn« blev
Nordboernes almindelige Anløbsplads i Forbindelse
med Moderlandet. — Den første systematiske
Undersøgelse af Nordboruiner i Grønland blev
1921 foretaget ved I. af Arkæologen, Dr. phil.
Poul Nørlund. Udgravningen af den nedisede,
middelalderlige Kirkegaard gav meget
værdifulde Resultater. Der blev fundet Ligkister af
Træ, samlet ved Trænagler eller
sammenbundet med Hvalbarder. Senere begravedes i
Vadmelsdragter, godt forarbejdede, og dette viser, at
Beboerne har været i Besiddelse af gode
Redskaber. I den Dødes Hænder er ofte lagt et
lille Trækors, hvoraf flere har Runeindskrifter,
ikke ældre end Aar 1300, der viser, at Folkene
har bevaret Begravelsesceremonierne.
Runekundskaben har været meget god og
Indskæringen af Runerne fortræffelig. — Resultatet
af Undersøgelsen af Skelet-Resterne, der er
fundet sammen med Dragterne ved I., viser,
at en væsentlig Anledning til Folkets Undergang
har været, at Racen efter Afbrydelse af
Forbindelsen med Moderlandet er degenereret paa
Grund af Mangel paa Infusion af frisk Blod,
muligvis i Forbindelse med Underernæring paa
Grund af Klimaets Forværrelse. Intet som
helst Tegn paa en Blanding med Eskimoerne
har kunnet paavises. — Det interessanteste der
er hjembragt, er de gamle Nordbodragter af
Vadmel, især Hætterne, der slutter tæt
omkring Ansigtet og dækker Hals og Bryst med
en større eller mindre Krave, og i Nakken
løber ud i en lang tynd Hale eller Strud. Disse
Hætter hører til det 14. Aarhundredes mest
typiske Klædedragt, og er ligesom flere andre
Klædningsstykker ikke fundet eller opbevaret
noget andet Sted. Flere fundne
Klædningsstykker viser, at der har været Forbindelse
med Omverdenen over Herjolfsnæs gennem det
15. Aarhundrede, altsaa senere end tidligere
antaget. (Litt.: »Meddelelser om Grønland«,
Bind LXVII).
G. F. H.

Ikku, Jippensja, se Japan, S. 828.

* Ikonen [’ikånen], Lauri, finsk Musiker,
f. 10. Aug. 1888 i Mikkeli, studerede bl. a. hos
P. Juon i Berlin og har komponeret Symfonier,
Korstykker og Sange; I. er Redaktør af
Finlands Musikblad.
W. B.

Ikonomos, d. s. s. Økonomos, K.

Ikorn, d. s. s. Ekorn.

* Ilbro, Stationsby, Hjørring—Hørby-Banen.
(Se Danmark, Samfærdselskortet, Suppl.).

* Il Carso, italiensk Navn for Karstbjergene.

Ilchuri-alin, se Mantshuriet.

Ilder, kapske, se Ictonyx.

Ildkiker, se Ildpander.

Ildlandet. Den argentinske Del (21496 km2)
har 2548 Indb. (1920) eller 0,1 pr. km2. Antallet
af Individer i de indfødte Stammer i hele
Omraadet angives i 1924 til: Yagunerne c. 70,
Alakalufferne og Ona’erne hver c. 250.
W. P.

Ildrør, d. s. s. Røgrør.

Ildsalamander, se Landsalamandre.

Ile des Pins, d. s. s. Kunia.

Ileosakral-Led, se Bækken.

Iles-Rousses, se Ilerousse.

Ilfeld, (1925) 18356 Indb.

Ilford, (1927) 108310 Indb.

Ilhavo, (1921) 11616 Indb.

Iliaki, d. s. s. Tilos.

Iliat, d. s. s. Ilat.

Iliescu, se Verdenskrigen, S. 811.

Ilijater, se Persien, S. 16.

Ilimanak, d. s. s. Claushavn.

Ilion, (1920) 10169 Indb.

Ilios, d. s. s. Ilion.

Ilkeston, (1927) 32910 Indb.

Ilkley, (1927) 9771 Indb.

Illahun, se Ægypten, S. 724.

* Illebølle, Stationsby,
Rudkøbing—Bagnkop-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet,
Suppl.).

Ille-et-Vilaine, 561688 Indb. (1926), deles i
4 Arrondissementer: Rennes, Fougères, Redon
og Saint Malo. (De tidligere Arrondissementer:
Montford og Vitré er optaget i Rennes).
W. P.

Illinois (forkortet Ill.), en af Staterne i det
nordlige Ohio Bassin, hørende til East North
Central States i U. S. A., 147241 km2, hvoraf
1617 km2 Vandareal, med 6485280 Indb. (1920)
eller 44 pr. km2. Befolkningen anslaas i 1928
til 7396000 Indb. Af Befolkningen i 1920 var
182274 Negre (2,8 %), 194 Indianere, 2776
Kinesere og 472 Japanere.

Af Befolkningen var for hver 100 Kvinder
103,9 Mænd. Af de i 1920 uden for U. S. A.
fødte (1206951) var 205491 født i Tyskland,
162405 i Polen, 117899 i Rusland, 105577 i
Sverige, 94407 i Italien, 74274 i Irland, 66709 i
Tschekkoslovakiet og 46457 i Østerrig. De
norske og dansk-fødtes Antal var henholdsvis
27758 og 17098. Af Befolkningen var 3,4 %

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:17 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/26/0545.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free