Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 553 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Java - Javadi Mills - Java-Kardemomme - Javaneserabe - Java-Pikul - Javea - Jaworów - Jaxt - Jazdkard - Jeanette - Jeanneret, Charles Edouard - Jeans, James Hopwood

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gælder Loven »Agrarische Besluit« af 1870.
Koncessionshaveren maa opfylde visse Betingelser
særligt af økonomisk Art, og Koncession gives
for korte Tidsrum eller for 75 Aar, men ikke
her udover, af de sidstnævnte var i 1928 givet
274 til Europæere og til Indfødte og 215 til
andre Asiater i alt omfattende c. 100000 ha.
Ogsaa de Indfødte kan bortforpagte deres Jord,
for dette gælder en ny Lov af 1918, der sikrer
de Indfødte den blivende Ejendomsret til
Jorden. Ogsaa her gælder de store Koncessioner i
75 Aar, men ved at give store Forskud kan
Plantageejerne dog i Reglen sikre sig Ret til
Jorden ogsaa ud over dette Tidsrum. Medens
tidligere saa godt som al Jord i Nærheden af
de store Sukkerfabrikker var lejet ud til
Sukkerrørsdyrkning, fordi de Indfødte var i Gæld til
de hvide Plantageejere og derigennem var
tvungne til at dyrke Sukkerrør paa alle deres
Marker, er de nu blevet sikrede herimod ved
Forbud i Henhold til hvilket højst 1/3 af de
Indfødtes Savahmarker maa udlejes til
Sukkerplantager. Det af Indfødte til fremmede
bortforpagtede Areal var 209044 ha (1928). Det
dyrkede Areal og Udbyttet for de vigtigste
Afgrøder paa de Hvides Plantager fremgaar af
nedenstaaende Tabel:

	Areal i Bouws	Hektar	Udbytte i 1000 kg
Gummi	254320	180478	44404
Sukker	248386	176267	18799707
Kaffe	134372	95357	52931
Te	119330	84682	44664
Tobak	37239	26427	38650
Kinatræer	24046	17064	9583

Af Tobak og Te forbruges c. 1/4 af Produktionen
i Landet selv, desuden dyrkes Kokospalmer
(Udbytte 3,5 Millioner Stykker Nødder), Kapok (12,8
Millioner Frugter), Kacao, Coca, Gutaperka,
Maniok, forskellige Olieplanter, Muskat, Peber,
Sisal, Indigo m. m. — Af Kvæg holdtes i 1925
3493418 Stk., heraf paa Madura 665198.
Kvægbestanden fordeler sig saaledes: Bøfler 2227985
Stk. (heraf paa Madura 19620), Heste 266700
(Madura 12214), Geder 1650729 (Madura 67830)
og Faar 984982 (Madura 13302); Svin opgives
for 1922 til 107397 Stk., de holdes ikke paa
Madura. — I Skovbruget har særligt Teaktræet
Betydning, det optager 770400 ha eller 5,9 %
af Øerne. Udbyttet blev 251000 m³ alene til
Bygningstømmer. Værdien var i 1925 14,3 Mill.
Gulden. Størstedelen anvendes paa selve J. —
Blandt andet Bygningstømmer maa nævnes
Bambus, der gav et Udbytte paa 2,6 Mill. Stk.
— Industrien er i Vækst. Antallet af Fabrikker,
der behandler Agerbrugets Produkter, opgives
til 1202 i 1925, heraf 315 Rismøller, 185 Sukker-,
202 Te- og 87 Tapiocafabrikker. Der fandtes 160
Oliefabrikker, 28 Kapokrenserier og 31
Kaffebrænderier. Cementfabrikkernes Antal opgives
til 22, og ikke mindre end 71 Fabrikker
producerer Is, desuden findes
Mineralvandsfabrikker, Maskinfabrikker m. m. —
Vareomsætningen i 1926 opgives til 537501000 Gulden i
Indførsel, 749721000 Gulden i Udførsel (1925:
530972000 og 1368146000 Gulden), hertil kommer
J.’s Andel i Nederlandenes Regeringshandel paa
hele Ostindien, denne beløber sig dog i alt kun
til 29057000 Gulden i Import og 18490000 Gulden
i Eksport. De vigtigste Udførselsartikler var
Sukker 361,6 Millioner Gulden, Kautsjuk 112,2
Millioner, Te 79,3 Millioner, Tin 53,6 Millioner,
Kaffe 30,3 Millioner, Plantefibre 27,1 Millioner,
Tobak 22,9 Millioner Tapioça 21,4 Millioner,
Huder 14,2 Millioner, Kinabark og Kinin 14,2
Millioner, Planteolier 8,8 Millioner og Peber 8,1
Millioner Gulden. — J.’s og Maduras Havne blev
i 1925 anløbet af 2181 Skibe paa 186404 Netto
R. T. — I 1927 fandtes paa J. og Madura 5450
km Jernbane; Telegraflinierne havde en
Traadlængde af 23048 km, og der fandtes en traadløs
Storstation og to Kyststationer. — J. har i de
senere Aar været Skueplads for alvorlige
Opstande fra den indfødte Befolknings Side,
hovedsagelig som Følge af bolsjevistisk Agitation.
Oprørene er dog blevet kraftigt undertrykt.
(Ny Litt.: Neerlands-Indie under Redaktion af
Professor Stibbe [1929]; Handbook of the
Netherlands East Indies [1930];
Regeeringsalmanak voor Nederlandsch Indie [Sidste Udgave
1930]; Lekkerkerker, India jonge kracht,
en økonomisk Stats-Aarbog [1926] ved 2 Suppl.
[1927 og 1929]).
W. P.

Javadi Mills, se Madras.

Java-Kardemomme, se Amomum.

Javaneserabe, se (ogsaa) Macacus.

* Java-Pikul, Vægt hollandsk indisk = 136
engelsk lbs.

Javea, (1921) 6072 Indb.

Jaworów, (1928) 10299 Indb.

Jaxt, d. s. s. Jagst.

Jazdkard, d. s. s. Jezdegerd.

Jeanette, (1920) 10627 Indb.

Jeanneret, Charles Edouard, se Le
Corbusier (Suppl.).

* Jeans [dзi.nz], James Hopwood,
engelsk Matematiker, f. 11. Septbr 1877, studerede
ved Trinity College, Cambridge. Var en Tid
Professor i Matematik ved Universitetet i
Princeton, N. J., senere Professor i samme Fag
ved Universitetet i Cambridge, nu Sekretær i
Royal Society, London. J. har bl. a. skrevet
Dynamical Theory of Gases (Cambridge 1904),
Theoretical Mechanics (Boston 1907) og
Mathematical Theory of Electricity and Magnetism
(New York 1908), Astronomy and Cosmogony
(Cambridge 1928) og er kendt gennem sine
Arbejder over Straalingsteorien. I de senere Aar
har J. næsten udelukkende beskæftiget sig med
kosmogoniske Spørgsmaal og har herom
offentliggjort talrige Afhandlinger, hovedsagelig i
engelske videnskabelige Tidsskrifter. J. har
saaledes opstillet en Teori om Dobbeltstjerners
Opstaaen af en roterende sammentrykkelig,
inhomogen Masse, der først antager en Form,
som ligner en affladet Rotationsellipsoide, denne
bliver atter ustabil, naar den naar en bestemt
Affladning, og antager en Figur, der ligner en
treakset Ellipsoide, som atter gaar over til
Pæreform, og efterhaanden bliver Indsnøringen
saa stor, at Massen deler sig i to. Ogsaa for
hele Stjernesystemets Opstaaen har J. opstillet
en Teori; han tænker sig, at vort System til at
begynde med dannede en roterende Luftmasse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>