- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
556

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jensen, Kristine Marie - Jensen, Kristjan - Jensen, Ludvig Irgens - Jensen, M. K. D. (Thit) - Jensen, Olga Vilhelmine Meisner - Jensen, Peter Boysen - Jensen, Richard Vilhelm - Jensen, Thyra Margrethe Marie Kirstine - Jensen-Sønderup, Jens - Jensgaard - Jenssen, A. - Jenssen, J. A. K. - Jeppesen, Knud - Jeppesen, Niels Andersen - Jequiritin - Jerba Manza - Jerez de la Frontera - Jerez de los Caballeros - Jerichau, J. A. - Jerichau, Jens Adolf Emil - Jerichau-Baumann, A. M. E.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Husbestyrerinde i Kjøbenhavn. Under Navnet
»Frk. Jensen« udgav hun en Række Koge-,
Sylte- og Bagebøger, der fik en vid Udbredelse,
ikke mindst »Kogebog« (1901, 28. Oplag 1930),
»Syltebog« (1902, 19. Oplag 1919) og
»Husholdningsbog« (1904, 14. Oplag 1924).
P. E.

* Jensen, Kristjan, dansk Forfatter, f. 28.
Marts 1868 i Merring. Blev 1896 Højskolelærer i
Elbæk og 1906 Bestyrer af Børne- og
Ungdomsskolen der. Hans første Bog »Kaar« (1911),
der fulgtes af en Række Bøger, skildrer
Landalmuens Liv (f. Eks. »Riget«).
H. A.

* Jensen, Ludvig Irgens, norsk
Komponist, f. i Oslo 13. Apr. 1894, vakte
Opmærksomhed ved en Række Sange, Mandskor,
Variationer og Fuga for Orkester, Violinsonate,
opført ved Musikfesten i Stockholm 1927, og
slog ved Opførelsen i Oslo Jan. 1929 af
»Passacaglia« for Orkester igennem som egenartet,
betydelig skabende Kunstner.
I. H.

Jensen, M. K. D. (Thit), har endvidere
udfoldet en stor Agitation for sociale Reformer,
særlig i Mødre- og Børnesager. I Skuespillet
»Storken« (opført paa Folketeatret 1929) gav
hun denne dramatisk Udtryk.
J. Cl.

* Jensen, Olga Vilhelmine Meisner,
dansk Malerinde, f. 12. Febr 1877. Elev af
Akademiet 1898—1903 og i 1904 af Frits Syberg.
Studieophold i Paris og Italien. Modtog 1917
Akademiets Aarsmedaille. Har udstillet paa
Charlottenborg fra 1908. Maler særlig Barne-
og Blomsterbilleder.
J. St.

* Jensen, Peter Boysen, dansk
Plantefysiolog, f. 18. Jan. 1883 i Hjerting. Mag. scient.
1908, Dr. phil. 1910 (»Sukkersønderdelingen
under Respirationsprocessen hos højere Planter«),
Assistent ved Universitetets plantefysiologiske
Laboratorium 1907—27, Lektor i Plantefysiologi
ved Universitetet 1922—27, Professor fra 1927.
Medlem af Videnskabernes Selskab 1929.

* Jensen, Richard Vilhelm, dansk
Solodanser, f. 28. Marts 1883 i Kjøbenhavn,
begyndte 9 Aar gammel sin Uddannelse paa
Balletskolen ved Det kgl. Teater, hvor han 1907
brød igennem som Harlekin i »Harlekins
Millioner« og næste Aar udnævntes til Solodanser,
i hvilken Egenskab han har udført en Række
store Partier, f. Eks. Ola i »Brudefærden i
Hardanger«, Alonzo i »Toreadoren« og Amon
i »En Nat i Ægypten«. J.’s Dans udmærker sig
ved mandig Kraft og stor Spændstighed, men i
mimisk Henseende er hans Evne ikke
betydelig.
R. N.

* Jensen, Thyra Margrethe Marie
Kirstine
, dansk Forfatterinde, f. 11. Oktbr
1865 i Sillerup i Sønderjylland. Har været
Medarbejder ved Blade og Tidsskrifter, bl. a. ved
Zakarias Nielsen’s »Søndagsbladet«. 1901 kom
hendes første Bog, »En lille Historie«, der
efterfulgtes af andre Børnebøger og Fortællinger.
H. A.

* Jensen-Sønderup, Jens, dansk Politiker,
f. 16. Febr 1862, Gaardejer i Sønderup,
Vesthimmerland, fra 1886, Folketingsmand fra 1896
(med en Afbrydelse 1910—11) til 1920,
Trafikminister 1908—09, Indenrigsminister 1910—13,
1914—21 Arbejdsanvisningsdirektør, fra 1921
Direktør for Kongerigets Hypotekbank.
H. J-n.

* Jensgaard, Sædegaard i Bjerre Herred,
Sydøst for Horsens, nær Fjorden, kendt fra
Slutningen af det 16. Aarhundrede, har fra
1748 tilhørt Familien Glud. Areal 165 ha.
N. J.

Jenssen, A., d. i Nidaros 25. Decbr 1927.

Jenssen, J. A. K. I 1907 udkom 2.
omarbejdede og forøgede Udgave af Ordbog for
Gartnere o. s. v., under Titlen »Ordbog for
Gartnere og Botanikere«. J. har i de senere
Aar ofret sig for Arbejdet i Præstø Amts
Afdeling af »Østifternes Haveselskab«.
P. F.

* Jeppesen, Knud, dansk Musikforfatter,
f. 15. Aug. 1892 i Kjøbenhavn, Elev af Th. Laub
og Carl Nielsen, beklædte fra 1917 en
Organiststilling, samtidig med at han kastede sig over
musikhistorisk Forskning og fra 1920 virkede
som Teorilærer ved det kgl. danske
Musikkonservatorium. 1922 erhvervede J. Doktorgraden
ved Universitetet i Wien med Afhandlingen:
»Palestrinastil med særligt Hensyn til
Dissonans-Behandlingen«, der senere udkom i tysk
og engelsk Bearbejdelse. J. har fra 1923 holdt
Privatforelæsninger ved Kjøbenhavns
Universitet og foruden forskellige mindre Arbejder
1927 udgivet »Der Kopenhagener Chansonnier«.
W. B.

* Jeppesen, Niels Andersen, dansk
Forfatter, Adjunkt, f. 14. Aug. 1882 i Randers. Cand.
theol.
1908. Debuterede 1908 med Romanen »Den,
som sejrer«, 2. Del »Under Byrden« 1910. Har
desuden bl. a. skrevet »Hans og Thomas« (1913),
»Den gode Hyrde« (1918), »Rodløs« (1921). Har
udgivet nogle Digtsamlinger, f. Eks. »Gyldne
Straa« med prægnante Naturskildringer. Fra
1924 er »Omkring Nutidsdigtningen«. Hans
Forfatterskab er præget af Tunghed og religiøs
Følelse og skildrer fattige Mennesker, der
kæmper forgæves for Lykken.
H. A.

Jequiritin, se Abrus.

Jerba Manza, d. s. s. Mansa.

Jerez de la Frontera har med Forstæder
64861 Indb. (1920); uden disse kun 49920 Indb.

Jerez de los Caballeros, (1921) 14991 Indb.

Jerichau, J. A. (Litt.: Sophus
Michaëlis
, »Billedhuggeren J. A. J.« [1906];
Foren. f. nat. Kunst.
P. J.

* Jerichau, Jens Adolf Emil, dansk Maler,
f. 11. Decbr 1890 i Roskilde, d. 16. Aug. 1916 i
Paris. Tog 4. Klasses Hovedeksamen, stod to Aar
i Murerlære i Hjørring, gik derefter paa
Akademiets Malerskole fra 1910—13. Udstillede paa
Kunstnernes Efteraarsudstilling 1914 og afholdt
Separatudstilling 1916. Han har malet
Landskaber og især store Figurkompositioner med
Emnevalg af ofte heroisk eller mystisk Art, som
f. Eks. Guldfuglen, Menneskene søger Varsler,
Korsdrageisen, Elskov, St. Georg og
Drageløven, Hecuba. Hans sikre Sans for Linierytme
og Massernes Bevægelse, hans Arbejden med
mange Figurer og hans faste Billedopbygning
har gjort ham til en af de vigtigste
Foregangsmænd inden for nyere dansk Kunst. Paa
Kunstmuseet findes det store Figurbillede:
Komposition Opus VI. 1918 afholdtes i
Kunstforeningen en retrospektiv Udstilling af hans Arbejder.
J. St.

Jerichau-Baumann, A. M. E. Rettelse: d.
11. Juli 1881 (ikke 11. Juni).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:07:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0580.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free