Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 586 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kaukasien - Kaukauna - Kaulbars, A. V. - Kauna - Kaupstaður - Kaurifyr - Kaurin, E. - Kauslunde - kaustisk Flade - Kautokeino - Kautsky, Karl - Kavalla - Kavar - Kaveri - Kavli, A. T. - Kawo Dhoro - Kayenbergh, M. É. A. - Kayes - Kaye-Smith, Sheila

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

		km2	Indb.	pr. km2
a)	Asov-Steppernes Underregion	29823	1401076	47,0
b)	Øst-Steppernes Underregion	138097	2791953	20,2
c)	Kuban-Steppernes Underregion	84382	3151528	37,3
d)	Bjerg-Underregionen	40874	1018529	24,4
a—d)	Regionen Nordkaukasien	293176	8363086	28,5
	Daghestan Aut. S. S. R.	54212	788078	14,5
α)	Armenien Aut. S. S. R.	30948	879872	28,4
β)	Azerbaidjan Aut. S. S. R.	84679	2314077	27,3
γ)	Georgien Aut. S. S. R.	68865	2666388	38.7
α—γ)	Føderativ S. S. R. Transkaukasien	184492	5860337	31,7

Under c) er medregnet Tscherkessernes
autonome Omraade, d) bestaar udelukkende af
autonome Omraader, nemlig Ingusheternes,
Kabardiner-Balkarernes, Nordosseternes,
Cherkessernes, Chechenernes autonome Omraader,
Karatshaj autonome Omraade og de to
autonome Byer Vladikaukas og Grosny. Under β)
er medregnet det autonome Omraade Karatshaj
og den autonome S. S. R. Nakhichevan. Under
γ) er medregnet Sydosseternes autonome
Omraade og de to autonome S. S. Republikker
Abkasieri og Adsharistan.

K. under Verdenskrigen. Ved
Verdenskrigens Begyndelse trængte den russiske
Hær under Judenitsch over Transkaukasiens
Sydgrænse, men blev 12. Novbr 1914 standset ved
Köpriköi og kastedes tilbage af Tyrkerne
under Enver Pasha. Under Forfølgelsen i den
strenge Vinter 1914—15 mistede Enver Pasha
imidlertid næsten hele sin Armé paa 90000
Mand; der indtraadte en Stilstand, indtil
Nikolaj Nikolajevitsh tiltraadte Overkommandoen
Jan. 1916. Erserum erobredes 15. Febr. og
Tyrkerne kastedes tilbage over Eufrat,
Trapezunt faldt 18. Apr., og kort efter erobredes
Ersingjan af Judenitsch. Ved Freden i
Brest-Litowsk fik Tyrkerne det tabte Omraade
tilbage; imidlertid udviklede Revolutionen sig, og
Transkaukasien erklærede sig for uafhængigt
9. Apr. 1918 og deltes snart efter (26. Maj) i
Georgien, Armenien og Azerbaidjan, disse
forenedes atter i en Fællesregering 12. Marts 1922,
der under Navnet S. S. R. Transkaukasien
indtraadte som en føderativ Del af
Sovjet-Unionen den 31. Decbr 1922. Det tidligere
Omraade Ciskaukasien fik sin omtrentlige
nuværende Skikkelse efter en Række Borgerkrige i
1920, en Del tidligere ikke til K. hørende
Landstrækninger Nord for Don kom herved
ind under Regionen Nordkaukasien. Se
Artiklen Transkaukasien (Suppl.).
W. P.

Kaukauna, (1920) 5951 Indb.

Kaulbars, A. V., skal efter Sigende være
blevet myrdet i Aug. 1917.

Kauna, 2652 km² med 104682 Indb. eller 39
pr. km² ved Tællingen 1925, beregnet for 1928:
106548 Indb. Guvernementets Hovedstad K. er
tillige Hovedstad for Lithauen, har 94904 Indb.
(1927), heraf er 60,2 % Lithauere, 27 % Jøder,
4,4 % Polakker, 3,2 % Tyskere og 2,8 %
Russere. K. bestaar af en gammel og en ny Bydel.
Af de betydeligere Bygninger nævnes Peter
Paul’s Katedralen i gotisk Stil (15. Aarh.) og
St. Georg’s Kirke, nyopført 1638. K. er Sæde for
saavel en romersk-katolsk som en
græsk-ortodoks Ærkebiskop. I K. aabnedes i 1922 et nyt
Universitet, der i 1927 havde 2616 Studerende.
Det ligeledes nye Statsbibliotek rummer 60000
Bind. K. ligger paa Jernbanen fra Königsberg
til Vilno og paa Flyveruten Königsberg-Moskva.
W. P.

* Kaupstaður [’kö^ip-], By paa
Vestmannaøerne, Island.

Kaurifyr, se Agathis.

Kaurin, E., d. 1917.

Kauslunde, Jernbaneholdeplads,
Middelfart—Odense-Banen. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).

kaustisk Flade, se Spejl.

Kautokeino, Herred, Vest-Finmark
Politidistrikt. Areal 8690 km² med 941 Indb.
Antagen Formue 1927 var 1,8 Mill. Kr. og Indtægt
697374 Kr.
M. H.

Kautsky, Karl. Af K.’s Værker i de senere
Aar kan nævnes: »Der politische Massenstreik«
(1914), »Rasse und Judentum« (1914), »Die
Diktatur des Proletariats« (1918), »Demokratie oder
Diktatur?« (1918), »Die Sozialisierung der
Landwirtschaft« (1919), »Wie der Weltkrieg
entstand« (1919), »Terrorismus und
Kommunismus« (1919), »Vergangenheit und Zukunft des
Internationalismus« (1920), »Von der
Demokratie zur Staatssklaverei« (1921), »Die proletarische
Revolution und ihr Programm« (1922), »Die
materialistische Geschichtsauffassung« (1927).
Sv. N.

Kavalla, (1923) 72413 Indb.

Kavar, d. s. s. Novo-Bajaset.

Kaveri, se Forindien, S. 462, og
Madras.

Kavli, A. T., har i Raderinger og Træsnit
vist sig at være en fortrinlig Grafiker. Han har
lejlighedsvis udført moderne Kulisser for
Nationalteatret i Oslo. En stor Udstilling 1927
tyder paa, at K. søger tilbage til en kraftigere
Kolorit fra de senere Aars noget udtyndede,
overdrevent artistiske Farvebrug.
S. W.

Kawo Dhoro, se Kafereus.

Kayenbergh, M. É. A., se Giraud
Albert (Suppl.).

* Kayes [ka’i.], By i fransk Sudan ved
Senegal, har (1926) 9866 Indb., har Jernbane mod
Vest til Thiés og videre til Dakar og St. Louis,
mod Øst til Koulikoro ved Niger, hvor denne
Flod bliver sejlbar.
M. V.

* Kaye-Smith [kæ_i-smiþ], Sheila, engelsk
Forfatterinde, f. 1887; udgav sin første Bog i 1908
(The Tramping Methodist) og har siden da skrevet
en lang Række Romaner. Hendes bekendteste
Bøger foregaar i Sussex (f. Eks.: Sussex Gorse,
1916, The George and the Crown, 1925), og
hun viser her særegne Evner for
Landskabsskildring tillige med en indgaaende Forstaaelse
af den sussexske Bonde. Hendes betydeligste
Bog, The End of the House of Alard (1923), er
en Familieroman, der skildrer en udmarvet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>