Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klovtoft - Klub - Kluck, H. R. A. von - Kludebaand - Kluge, Fr. - Klumme - Klumpke-Roberts - Klundert - Klüver, Bernt - Klæbu - Klæbu - Klædemøl - Klægbanken - Kløve - Kløverede - Kløverskimmel - Knabstrup - Knaiakhotana - Knakion - Knaldpulver - Knapdale - Knapp, G. F. - Knappe - Knappertbusch, Hans - Knapurt - Knar - Knaresborough - Knarreborg - Kniaznin, F. D. - Kniller - Knisteneaux - Knittelfeld - Knjazhnin, J. B. - Knobelsdorff, Georg Wenzel von - Knokkel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Klovtoft, Stationsby,
Rødekro—Bredebro-Banen. (Se Danmark, Samfærdselskortet,
Suppl.).
Klub. Det danske Klubliv har ingen politisk
Karakter, men er overvejende af litterær og
politisk Art. I 1770erne samler Stamgæsterne,
henholdsvis i Madam Neergaard’s Kaffehus i
Badstuestræde og i Madam Juel’s Beværtning i
Sværtegade, sig til to litterære Smaaklubber,
»Den Fabricius’ske« (Navn efter Værten) og
»Norske Selskab«, der repræsenterer de to
herskende litterære Smagsretninger, Ewaldianerne
og deres Modstandere. En noget senere
Sammenslutning, Litteraturselskabet, konsoliderer
sig snart som »Dreyers Klub«, der gennem en
Menneskealder bliver et Samlingssted for
Datidens Skønaander, men dog mere og mere
antager et overvejende selskabeligt Præg. Det
er i disse Sammenslutninger, at »Drikkevisen«
fødes og næres. Hen imod Aarhundredskiftet
opstod, ophjulpet af de blomstrende
Konjunkturer, den ene selskabelige Klub efter den anden
(»Enighedsselskabet«, »Harmonien«,
»Bestandig-Borgerlig« m. fl.). Ogsaa Musikkens Yndere og
Dyrkere slutter sig sammen i »Musikalske
Akademi«, »Forenede musikalske Selskab«, der
giver Koncerter og er Begyndelsen til de
danske Musikforeninger. Og endelig slutter
Dilettantskuespillerne sig sammen i Klubber. Den
bedst kendte af disse er »Borups Selskab«, hvis
Medstifter og brændende nidkære Medlem
Rahbek var gennem halvtres Aar til hans Død i
1830. Paa dette Tidspunkt begyndte
Klubinteresserne at blegne for det vaagnende politiske
Liv. Kom K. end aldrig til at betyde meget i
Danmark som kulturel Indsats, bar de dog her
som andetsteds Sammenslutningens og
Broderskabets Idé i sig. (Litt.: Davidsen, »Fra
det gl. Kongens Kbhvn. I« (1880);
Bokkenheuser, »Drejers Klub« (1903); Jul.
Clausen, »Borups Selskab« (Museum 1891. II.).
J. Cl.
Kluck, H. R. A. von, blev Generaloberst i
Jan. 1914. Efter Slaget ved Marne 1914 gik han
med sin Armé bag Aisne. Han blev saaret Marts
1915 og afgav umiddelbart derefter
Kommandoen over 1. Armé. 1916 blev K. stillet til
Disposition. Han har skrevet »Der Marsch auf
Paris und die Marneschlacht« (1920) og
»Führung und Taten der 1. Armé« (1920).
E. C.
Kludebaand, se Dragt, S. 379.
Kluge, Fr., d. i Freiburg i Baden 21. Maj
1926.
V. D.
Klumme, d. s. s. Kolumne, se
Bogtryk, S. 564.
Klumpke-Roberts, har udgivet: Isaac
Roberts Atlas of 52 Regions, a Guide to
Herschel’s Fields (1928).
J. M. V. H.
Klundert, (1921) 4537 Indb.
* Klüver, Bernt, norsk Maler, født i
Strinden ved Trondhjem 21. Maj 1897. Var Elev af
Pola Gauguin i Oslo 1918—1919, senere i c. 3
Aar i Paris hos Othon Friesz, Raoul Dufu og
Lhote. I 1926 fik K. Mohr’s Legat og rejste
paany til Paris. Han holdt sin første
Separatudstilling i Oslo Høsten 1923, samme Aar han
havde debuteret. Han har siden udstillet i Oslo
og ved Salonen i Paris. K., som har modtaget
forskelligartede Indtryk, røber i sine Arbejder,
Landskaber og Portrætter, et temperamentsfuldt
og meget selvstændigt Talent, hvis Udvikling er
blevet fulgt med Interesse.
S. W.
Klæbu, Herred, Uttrøndelag Politidistrikt.
Areal 178,2 km2 med 1030 Indb. Antagen
Formue 1927 var 4,8 Mill. Kr. og Indtægt 867385 Kr.
M. H.
Klæbu, se Aandssvageanstalter
(Norge). (Suppl.).
* Klædemøl (Tinea pellionella), se Møl.
* Klægbanken, sumpet Ø i Ringkjøbing
Fjord Nordøst for Skernaaens Munding.
M. V.
Kløve, d. s. s. Kløvsadel.
Kløverede, se Kløvsadel.
Kløverskimmel, se Peronosporaceæ.
Knabstrup, Stationsby,
Holbæk—Kalundborg-Banen, 505 Indb. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).
Knaiakhotana, d. s. s. Kenai.
Knakion, se Sparta.
Knaldpulver, se (ogsaa)
Knaldkvægsølv.
Knapdale, se Argyllshire.
Knapp, G. F., d. 2. Febr 1926.
Knappe, se Riddervæsen.
* Knappertbusch, Hans, tysk Musikdirektør,
f. 12. Marts 1888 i Elberfeld, har væsentlig virket
som Orkester- (og Opera-) Dirigent, fra 1922
som Bruno Walters Efterfølger ved Münchens
Opera. Sit Navn har K. ogsaa gjort bekendt
paa Koncertrejser, er saaledes ogsaa optraadt
i Kjøbenhavn som Koncertdirigent (af Det kgl.
Kapel).
W. B.
Knapurt, se Ranunculus.
Knar, se Skibstyper.
Knaresborough, (1927) 5865 Indb.
Knarreborg, Stationsby,
Odense—Assens-Banen, 383 Indb. (Se Danmark,
amfærdselskortet, Suppl.).
Kniaznin, F. D. Rettelse, L. 7 f. o.: Putawy
læs: Pulawy
Kniller, d. s. s. Kneller, G.
Knisteneaux, d. s. s. Kri.
Knittelfeld, (1923) 11931 Indb.
Knjazhnin, J. B. Rettelse, Sp. 2, L. 12 f. o..
»Særlingen« læs: »Særlingene«
* Knobelsdorff, Georg Wenzel von, f.
17. Febr 1699, d. 16. Septbr 1753, traadte først
i preussisk Krigstjeneste, men tog i 1729 sin
Afsked og helligede sig derefter Malerkunst og
Bygningskunst. Efter i 1736 at have studeret
antik Bygningskunst i Italien, traadte K. i
Kronprinsens, den senere Frederik II’s Tjeneste og
kom til at spille en fremtrædende Rolle. Han
byggede bl. a. Slottet Sanssouci (Havefaçaden
efter en Skitse, udført af Kongen), Operahuset
i Berlin, en ny Fløj til Slottet i
Charlottenburg, ombyggede Slottene i Rheinsberg og
Potsdam, anlagde Tiergarten i Berlin. Som Arkitekt
var K. den første i Tyskland, der med Hensyn
til den ydre Form vendte tilbage til den
klassiske Bygningskunst, medens han foretog den
indre Udsmykning efter Rokokoens
Smagsregler. Den indre Udsmykning i Sanssouci hører
til Rokokoens smukkeste Frembringelser. (Smlg.
Tyskland, S. 54, og Sanssouci).
Knokkel, se Terningspil.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
