Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kohl, Louis Henri von - Kohlschütter, Arnold - Koh Pennan - Kohrud - Koh Samuie - Koht, H. - Koibaler - Koipuskind - Kojundschik - Kok - Kokabusk - Kokan - Kokand - Kokarit - Kokemäenjoki - Kokkedal - Kokkola - Kokkolithoforider - Kokomo - Kokonetza - Kokoschka - Kokoskager - Kokosnødolie - Kokosolie - Kokytos - Kola - kolariske Sprog - Kolavin - Kolberg - Kolberger Heide - Kolbu - Kolchis - Kolderup, A. - Kolding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
* Kohl, Louis Henri von, dansk
Forfatter, f. 14. Decbr. 1882 i Kjøbenhavn. Student
1900, har studeret asiatisk Kultur og Digtning
og har oversat oldkinesiske og japanske Digte
og Nietzsche og Tagore. Har skrevet bl. a.
»Friedrich Nietzsche« (1914), »Den chinesiske
Kvinde« (1914), »Stor-Janan« (1915). Var
Redaktør af »Vor Tid« 1914—17, »Spectator«
1915-17.
H. A.
* Kohlschütter, Arnold, tysk Astronom,
f. 6. Juli 1883, studerede i Heidelberg,
Berlin, Strassburg og Göttingen, har
arbejdet ved Observatorierne i Göttingen, Kiel,
Wilhelmshaven, Bergedorf, Mt. Wilson og
Potsdam og er fra 1925 Direktør for Observatoriet i
Bonn og Professor i Astronomi ved
Universitetet sammesteds. K. har paavist, at for
Stjerner af Spektralklasserne F-M er visse
Absorptionsliniers relative Intensitet afhængig af
Stjernens absolutte Lysstyrke; denne Afhængighed
kan ikke alene benyttes til at afgøre, om en
Stjerne hører hjemme blandt Kæmperne eller
blandt Dværgene, men ogsaa til at bestemme
dens Afstand. Denne indirekte Metode til
Afstandsbestemmelse har fundet stor Anvendelse
og er bl. a. i udstrakt Grad blevet anvendt
paa Mt. Wilson-Observatoriet, særlig af Adams.
J. M. V. H.
Koh Pennan, se Malaka.
Kohrud, se Persien, S. 14.
Koh Samuie, se Malaka.
Koht, H., frasagde sig 1925 Genvalg som
Formand i Noregs Mållag. 1920—24 redigerede
han Bygdebogen om Bærum (2 Bind); 1925
kunde han afslutte sin 4 Binds Biografi af
Johan Sverdrup, og forøvrigt har han i de
sidste Aar, bortset fra talrige Afhandlinger og
mindre Opsæt i Tidsskrifter, publiceret
»Innhogg og utsyn«, indeholdende en Række, tildels
før trykte Afhandlinger til norsk Middelalder
(1921), »Norsk bondereising. Fyrebuing til
bondepolitikken«, et Hovedværk i Norges historiske
Litteratur, en bredt anlagt Skildring af
Bøndernes stadig fortsatte Kamp mod
Overklasserne i Landet (1926) og »Henrik Ibsen. Eit
diktarliv« (2 Bind, 1928—29), der giver en Fylde
af nye Oplysninger til Ibsen’s Biografi. 1921
udgav han i Oversættelse fra Latin »Den eldste
Noregshistoria« og 1925 første Hefte af
»Aktstykke fra uppgjerda millom Noreg og
Danmark etter 1814«. K. var Medlem af den
norske Grønlandsdelegation af 1923—24 og
publicerede sidstnævnte Aar en Brochure »Det
Grønland vi miste — og det vi ikkje miste«; han
hævder i denne Bog, at Vest-Grønland maa
anses som tabt for Norge, medens Øst-Grønland
maa blive norsk, naar det ikke mere skal være
herreløst Land. — Paa et i Genf 15. Maj 1926
afholdt Møde organiseredes en »International
Komité for de historiske Videnskaber«, der
valgte K. til Formand; og efter denne Komité’s
Initiativ holdtes 1928 i Oslo en stor
mellemfolkelig; Historikerkongres under K.’s
Præsidium; tillige genvalgtes K. som Formand i
Komiteen, der vil have at forberede et nyt
Historikermøde, som tænkes henlagt til
Warszawa.
Wt. K.
Koibaler, se Samojeder.
Koipuskind, d. s. s. Nutriaskind.
Kojundschik, d. s. s. Kujundschik.
Kok, d. s. s. Koku.
Kokabusk, se Erythroxylaceæ.
Kokan (Kokand), Hovedstad i
Fergana-Distriktet i Usbeskernes A. F. S. S. R. i
Centralasien, har 69324 Indb. (1926). Indbyggerne
er overvejende Usbeker, Kirgisere, Tashiker og
Russere, K. har betydelig Silkefabrikation, og er
Centrum for Bomuldseksporten fra
Fergana-Bækkenet. — K. var fra 1917 Hovedstad i en
Del af Republikken Turkestan til dennes
Ophævelse i 1924.
W. P.
Kokand, d. s. s. Kokan.
Kokarit, se Bagindien, S. 511.
Kokemäenjoki, d. s. s. Kumo.
Kokkedal, Jernbaneholdeplads,
Springforbi—Rungsted-Banen. (Se Danmark,
Samfærdselskortet, Suppl.).
Kokkola, d. s. s. Gamla Karlaby.
Kokkolithoforider, se Flagellater.
Kokomo, (1920) 30067 Indb.
Kokonetza, se Pistacia.
Kokoschka, f. 1886 i Pöschlarn (se Bd XIV).
* Kokoskager er et Biprodukt, der
fremkommer ved Udvinding af Kokosnødolie. Deres
Proteinindhold er forholdsvis lavt, c. 20 %.
Fedtindholdet er 7—8 %. K. har ved
Anvendelse til Malkekøer nogen Tendens til at forøge
Mælkens Fedtindhold, men har tillige den
Egenskab at gøre Smørret tørt og sprødt, hvilket
begrænser K.’s Anvendelighed i
Foderblandinger, hvor de i øvrigt efter deres
Sammensætning vilde være brugbare.
A. M. S.
Kokosnødolie, d. s. s. Kokosfedt.
Kokosolie, se (ogsaa) Palmefedt.
Kokytos, se Underverdenen.
Kola, By paa K.-Halvøen, Nordvest-Rusland,
har 600 Indb. (1926). Efter Oprettelse af
Murmansk er K. ikke mere europæisk Ruslands
nordligste By.
W. P.
kolariske Sprog, se asiatiske Sprog
og indiske Sprog.
Kolavin, se Kolabitter.
Kolberg, (1925) 30115 Indb.
Kolberger Heide. Rettelse, L. 11 f. n.: 1714
læs: 1715
Kolbu, Herred, Toten. Vardal og Biri
Sorenskriveri. Areal 132,2 km2 med 2495 Indb.
Antagen Formue 1927 var 10,3 Mill. Kr. og
Indtægt 1498000 Kr.
M. H.
Kolchis, se (ogsaa) Imerethi.
Kolderup, A., f. 1846 (ikke 1847).
Kolding Købstad havde 1929 16194 Indb., og
som Forstæder til Byen maa betragtes en
Del omliggende Bebyggelser, saaledes i
Landdistriktet samt Søndervang i Vonsild og Seest
Sogne, Lykkegaardsvej, Munkensdam og Seest
By i Seest Sogn og Bramdrup Villakvarter
i Nørre-Bramdrup Sogn, tilsammen med 4725
Indb. — Af andre Tilføjelser og
Ændringer til den tidligere Beskrivelse skal
nævnes: En ny Sognekirke, Kristkirken, er
opført 1923—24 (Arkitekter: C. Svane og Axel G.
Jørgensen); Byens geografiske Beliggenhed
refererer sig til Skt. Nicolai Kirke; Raadhuset
er ombygget 1923—24 (Arkitekt Ernst Petersen);
et Skt. Hedvigs Hospital er opført 1928—29
(samme Arkitekt); »Fattig- og Arbejdsanstalt«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
