- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
614

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kommuneforbund - Kommunelæge - Kommunestyrelse - Komotau - Komparse, Komparseri - Kompensationsapparat - Kompensationsstrøm - Komplimenter - Komponent - Kompositakapitæl - Kompositionsfil - Kompoy - Kompres - Kompression - Kompressionsmaskine - Komuler - Konceptualisme - Kondensationskerner - Kondensatorpladers Tiltrækning - Kondensor - Kondromer - Kondrup, C. J. H. - Konduriotis, Pavlos - Konevitsa - Konfirmation - Konfiskation

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Kommuner til Varetagelse af fælles Opgaver.
saadanne K. kan være faste, organiske Led i
vedkommende Lands kommunale Ordning,
hvilket f. Eks. er Tilfældet med de engelske
Fattigdistrikter, the parishes, der i et større eller
mindre Antal er sammensluttede til kommunale
Enheder, the poor law unions, eller har en
mere privatretlig Karakter, saaledes som de
franske Kommuneselskaber (syndicats de
communes
). — Ved de sønderjyske Landsdeles
Genforening med Danmark blev de i Henhold til
preussisk Lovgivning bestaaende
»Ortsarmenverbände«, der normalt omfattede de i et
Landsogn værende Kommuner og Godsdistrikter
og selv var Led af et, hele Provinsen Slesvig
Holsten omfattende »Landarmenverband«,
foreløbig bibeholdt (Lov Nr. 299 af 28. Juni 1920
§ 10), men efter at dansk Kommunallovgivning
ifølge Lov Nr. 158 af 21. Apr. 1922 fra 1.
samme Maaned at regne fuldstændig er indført i
de sønderjyske Landsdele, er
Sognekommunerne med Hensyn til Fattigvæsen traadt i
Fattigforbundenes Sted.
W. O.

Kommunelæge. Kjøbenhavn er nu (1930)
delt i 22 Distrikter.

Kommunestyrelse. De nugældende Regler
om kommunale Valg findes i Lov Nr. 101, 29.
Marts 1924, jfr. Lov Nr. 131, 4. Apr. 1928, der
foruden forskellige nærmere Bestemmelser om
Valglister og Valgenes Foretagelse (bl. a. om
Listeforbund) giver nogle fra den hidtil
gældende Lov 20. Apr. 1908 afvigende Regler med
Hensyn til Bopæl i Kommunen og Skatteydelse
til samme som Betingelse for Valgret, om
Skatterestanters Optagelse paa Valglisterne samt
om Kommunalbestyrelsernes Ret til Eftergivelse
af personlig Kommuneskat. — Den kommunale
Skattelov af 15. Maj 1903 er afløst af Lov Nr.
73, 29. Marts 1924.
W. O.

Norge. Ordføreren skal som Hovedregel
vælges blandt Formandskabets Medlemmer;
dette gælder uden Undtagelse for Bystyret.
Men i et Herredsstyre kan der i Henhold til
Tillægslov af 12. Maj 1922 med 2/3 Stemmers
Flertal bestemmes, at Ordføreren skal kunne
vælges frit blandt Herredsstyrets Medlemmer.
Som Ordfører bliver han Medlem af
Formandskabet, selv om han ikke vælges blandt
Formændene.
K. Ø.

Komotau, (1921) 21079 Indb.

Komparse, Komparseri, se Statist.

* Kompensationsapparat, Apparat til
nøjagtig Maaling af Spændingsforskel og
Strømstyrke. A er en Akkumulator (eller et
Akkumulatorbatteri), hvis Polspænding er større
end den Spændingsforskel, der skal maales. E
er et galvanisk Element, F en
Beskyttelsesmodstand og G et følsomt Galvanometer. A sender
Strøm gennem den homogene Metaltraad BC
(Konstantan); Kontakten D forskydes, til G
ikke viser noget Udslag, hvorefter F udskydes,
og Finindstilling foretages. E’s elektromotoriske
Kraft er da lig Spændingsfaldet fra B til D,
altsaa proportional med Længden BD, naar
Strømstyrken i Kredsen ABC holdes konstant,
og man kan saaledes let sammenligne et
vilkaarligt Element med et Normalelement (se
elektriske Maaleenheder, S. 919). Er
Opgaven at finde Strømstyrken i et Kredsløb,
indskydes en Normalmodstand i dette, og man
bestemmer Spændingsforskellen mellem
Normalmodstandens Endepunkter.
J. K. E.

illustration placeholder
Kompensationsapparat.


Kompensationsstrøm, se Hav, S. 33.

Komplimenter, se Enzymer.

Komponent, se (ogsaa)
Dobbeltstjerner.

Kompositakapitæl, se Søjle, S. 992,

Kompositionsfil, d. s. s. Metalfil.

Kompoy, se Te.

Kompres (i Kirurgien). Rettelse, L. 3 f. o.:
med læs: eller

Kompression. Rettelse, L. 4 f. n.: og læs: af

Kompressionsmaskine, se
Kølemaskine.

Komuler, se Dragt, S. 376.

Konceptualisme, se Nominalisme.

* Kondensationskerner, Støvpartikler eller
Ioner, der fremmer Taagedannelse. Se Damp
(S. 473) og elektrisk Strøm i
Luftarter (3, Ionernes taagedannende Evne) og smlg.
Opløsninger (S. 535).
J. K. E.

Kondensatorpladers Tiltrækning, se
Elektrometer, det absolutte.

Kondensor, se Mikroskop
(Belysningsapparat, S. 13).

Kondromer, se Svulst, S. 825.

Kondrup, C. J. H., d. 31. Decbr. 1927.

* Konduriotis, Pavlos, f. 4. Apr. 1857,
græsk Politiker, Leder i den græsk-tyrkiske Krig
af en Flaadeeskadre, under Verdenskrigen
Tilhænger af Ententen og Venizelos, Marineminister
1917, efter Kong Alexander’s Død 1920 nogle
Uger Regent, efter Kong Georg II’s Afsættelse
1924 provisorisk Præsident.
H. J-n.

Konevitsa, se Viipuri.

Konfirmation. Ægtepagter skal ifølge
Ægteskabsloven af 18. Marts 1925 § 36 ikke længere
kgl. konfirmeres, men i visse Tilfælde
godkendes af Justitsministeriet eller efter dettes
Bemyndigelse af Overøvrigheden. — K. paa
Interessentskabskontrakter er afskaffet ved
Tinglysningsloven af 31. Marts 1926 § 53.
A. D. B.

Konfiskation. Efter Borgerlig Straffelov af
15. Apr. 1930 kan, naar ikke andet særlig er
bestemt, ved Dom inddrages til Fordel for
Statskassen Genstande, der er frembragt ved en strafbar
Handling — eller har været brugt eller bestemt
til at bruges ved en forsætlig Lovovertrædelse
for saa vidt de tilhører nogen for Gerningen
ansvarlig (§ 77). Som noget nyt er dernæst
foreskrevet, at Genstande, som maa anses bestemt
til at tjene et forbryderisk Formaal, kan
inddrages, naar det findes fornødent af Hensyn til
Retssikkerheden, samt at ikke alene det ved en
strafbar Handling indvundne Udbytte, forsaavidt
ingen kan gøre retsligt Krav derpaa, men ogsaa
et Beløb svarende dertil, kan inddrages. Der
tænkes herved paa det Tilfælde, at Udbyttet
ikke forefindes in natura eller er direkte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:07:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0638.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free