Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krigsfangekonvention
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gustav Rasmussen i Revue de Droit
international [Genève 1930]).
G. R.
* Krigsgas er gasformige, flydende eller
faste Stoffer (Grundstoffer eller oftest kemiske
Forbindelser), der, anvendt paa passende
Maade, udøver en saa skadelig Virkning paa
levende Organismer, at de er egnede til i Krigen at
uskadeliggøre Modstanderen ved at fremkalde
Død eller kortere eller længere
Ukampdygtighed.
Historie. Anvendelsen af K. gaar saa
langt tilbage i Tiden, som Krigshistorien rækker.
Allerede i det 5. Aarhundrede før Kristus
anvendtes ved Belejringen af Byerne Platæa og
Delion en typisk K., nemlig Svovlsyrling,
frembragt ved Forbrænding af Svovl. Ved
Belejringen af sidstnævnte By anvendtes endda
til Udsendelsen af de svovlsyrlingholdige
Flammer Apparater, der med fuld Ret kan kaldes
Flammekastere. Videre frem gennem Oldtiden
og Middelalderen finder man i romerske,
arabiske og tyske Krigsbøger Gaskampmidler
omtalt. Det drejer sig mest om Frembringelse af
giftige Røgskyer, fremstillet ved Forbrænding
af arsenik- og opiumholdige Stoffer. Med
Krudtets Opfindelse omkring Aar 1300 træder
Gaskampmidlerne stærkt i Baggrunden, fordi
Skydevaabnene snart fik Overtaget over Tidens
svage Befæstninger. Men omkring 1400 var
Befæstningskunsten allerede saa fremskreden, at
Gaskampmetoderne paany viser sig, nu i Form
af »Dunstkugler« formede af Arsenik og
brændbare Stoffer. De blev efter at være
antændt kastet eller skudt over til Fjenden og
kan saaledes anses som Forløberne for Nutidens
Gasgranater. I det 15. Aarhundrede
beskæftigede Leonardo da Vinci sig med
Gaskampmetoder, og i det 17. foreslog den berømte
Kemiker Glauber at fremstille Granater
indeholdende Stoffer, der ved Granatens
Knusning mod Maalet blandedes og udviklede
Kvælstofoverilte, en K. der, naturligvis
fremstillet paa mere rationel Maade, fandt
udstrakt Anvendelse senere under
Verdenskrigen. En anden K. fra Verdenskrigen,
Cyanbrinte (= Blaasyre), blev foreslaaet allerede
under Napoleonskrigene af en engelsk Kemiker,
men hans Forslag blev dog ikke bragt til
Udførelse.
Ved Verdenskrigens Udbrud var
Franskmændene i Besiddelse af Geværgranater fyldt med
en taarefremkaldende K. Allerede i Oktbr.
1914 indførte Tyskerne som Fyldmasse
mellem Blykuglerne i deres »Enhedsprojektil« et
Stof, der ved Spredning i Luften skulde faa
Fjenden til at nyse. Det viste sig dog at være
uden synderlig Virkning. I Begyndelsen af 1915
indførte Tyskerne Granater, hvis Hulrum var
fyldt med en taarefremkaldende Vædske, men
om nogen Masseindsats var der endnu ikke
Tale, hvorfor disse Taaregranater er forblevet
ret ubemærkede.
Springet fra disse Tilløb til Gaskrig i moderne
Forstand blev gjort af Tyskerne. Det var den
22. Apr. 1915 om Eftermiddagen paa den
belgiske Front mellem Bixchoote og
Langemarck, at de paa een Gang aabnede for en
stor Mængde Beholdere med flydende Klor,
som de i Stilhed havde samlet sammen paa
deres Front. I samme Nu flydende Klor
strømmer ud af en Beholder, forvandler det sig til
gasformigt Klor. Fra den tyske Front drev der
derfor med Vinden store, gulgrønne Skyer af
gasformigt Klor, der er betydelig tungere end
Luften og derfor følger Jorden, over mod den
belgiske Front, der paa dette Sted var besat
af Kanadiere. Virkningen var frygtelig, fordi
Klorangrebet var ganske uventet og Tropperne
derfor uden Beskyttelsesmidler. For øvrigt
udnyttede Tyskerne af en eller anden Grund ikke
Virkningen af Angrebet, der dog for en Stund
slog et stort Hul i Fjendens Front.
Fra denne Dag regner man den virkelige
Gaskrigs Begyndelse, og det med Rette, thi
først fra nu af bliver K. en virkelig betydende
Faktor i Krigsførelsen, fordi Teknik og
Videnskab først nu er naaet saa vidt, at der kan
blive Tale om Masseindsats af det nye
Krigsmiddel.
Grunden til, at man her greb til at anvende
K. i stor Stil, var, at Krigen paa det
Tidspunkt var stivnet i en Stillingskrig, hvor det
viste sig umuligt ved de sædvanlige
Projektilers Hjælp at opnaa tilstrækkelig Virkning
mod Mandskab, der dækkede sig i Skyttegrave
og Hulrum under Jorden. Gassen derimod
kunde, ved at synke ned i Fordybninger og
trænge ind i Hulrum, virke »om Hjørner«.
Ved Udsendelsen af Gasskyer (Gasbølger)
klæber der mange Ulemper. De kan kun udsendes
under ganske bestemte meteorologiske Forhold,
der langtfra altid er til Stede, og til selv et
ganske kort Gasbølgeangreb skal der bruges
kolossale Gasmængder, fordi Hovedmængden af
Gassen naturligvis gaar oven over og uden om
Maalet. Der udkræves derfor et enormt
Forarbejde ikke mindst ved Transporten af de
tunge Gasbeholdere (Staalflasker). Disse
tungtvejende Ulemper medførte hurtigt, at man gik
over til at indeslutte Gassen i Projektiler for
ved deres Hjælp at sende Gassen over til
Fjenden. Man skelner mellem to Slags
Gasprojektiler, nemlig dem, der udskydes af Projektors
og andre Minekastere (s. d.), og dem, der
udskydes af Kanoner. De første rummer mere
Gasstof end de sidste, men kan til Gengæld
ikke udskydes paa saa lange Afstande. De
første anvendes derfor særlig i Stillingskrigen til
Udførelse af overvældende Gasangreb paa
befæstede Stillinger, medens de sidste har mere
universel Anvendelighed, men særlig hører
hjemme i Bevægelseskrigen.
Under Verdenskrigens Gang fortrængtes
Gasbølgeangrebene efterhaanden næsten helt af
Angreb med Gasprojektiler. Denne Overgang
bevirkede, at man kom bort fra Anvendelsen
af komprimerede Gasarter, som ikke egner sig
til at fylde i Projektiler, og gik over til at
anvende Vædsker med Kogepunkter op til c.
300° C, ja endog faste Stoffer. Virkningen
opnaas da ved, at Gasstoffet ved Gasprojektilets
Detonation dels spredes i Form af fine
Draaber eller faste Partikler, dels fordamper. Er
Talen om de tungest flygtige flydende eller faste
Krigsgasarter, vil Dampen ved Afkøling
fortættes og udskilles i Luften i kolloidal (s. d.) Form
som en Taage eller Røg, der kan drive med
Vinden omtrent som eri »ægte« Gassky.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
