- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
651

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Larsen Stevns, Niels - Larsén-Todsen, Nanny - Larsson, Albert Lorentz - Larsson, Julius Gottfrid Andreas - Larus - Larvehakkere - Larvik - Larynxexstirpation - La Salle - las Bardenas - Las Batuecas - La Seyne-sur-Mer - Lashkar - Las Marismas - Las Palmas - Lassa - Lassen, Elna - Lassen, J. S. V. - Lassen Peak - Lassigny - Lasswade - Lastovo - Las Tres Marias - Las Tres Virgines - Lasurfarver - Las Vegas - Latacunga - Latania - Late - Lateranforliget

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Larsen Stevns, Niels, se Stevns,
Niels Larsen
(Suppl.).

* Larsén-Todsen, Nanny, svensk
Operasangerinde, f. 2. Aug. 1884 i Kalmar län,
debuterede paa Operaen i Stockholm 1906 og har
siden været knyttet dertil, men har tillige
vundet anerkendt Navn ved Gæstespil paa
europæiske Scener (Scala i Milano, Festspilhuset i
Bayreuth, flere Gange i Kjøbenhavn) og paa
Metropolitan Opera i New York. L.’s Stemme
er Mezzosopran, hun er navnlig en anset
Wagner-Sangerinde.
W. B.

* Larsson, Albert Lorentz, svensk
Maler, f. 1869 i Malmö. Han studerede bl. a.
under Krøyer i Kjøbenhavn og har fortrinsvis
malet Stemningslandskaber (Maaneskin,
Skumring). I Malmö-Museet »Gaard i Skumring«, i
Göteborg-Museet »Maaneskin«, i Konviktoriet i
Lund »Sommernat«. Flere af hans fint og
nænsomt gennemførte Arbejder saas paa den
svenske Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1916.
A. Hk.

* Larsson, Julius Gottfrid Andreas,
svensk Billedhugger, f. 21. Novbr. 1875 i
Narveryd (Östergötland). L., som uddannedes paa de
tekniske Skoler i Norrköping og Stockholm,
derefter i Paris m. v. og 1920 blev Leder af
en privat Kunstskole i Stockholm, har bl. a.
skabt den store Gruppe »Valsverksarbetare«
(1909, opstillet 1924 i Stockholms Södra
folksparken), »Sjöjungfru och sjöhästar« (Fontæne
i Linköping), »Arbetare« (Bronze, Vasaparken
i Stockholm 1917). »Jernarbetare« (Bronze) og
»Gammal florentinare« (Marmor) var bl. a.
udstillet paa den baltiske Udstilling i Malmö
1914.
A. Hk.

Larus, se Maager.

Larvehakkere, se Stære.

Larvik, Købstad, Areal 2,59 km2 med (1929)
10900 Indb. 11927 blev der født 132 Mennesker, og
udvandrede 51. Der var i 1926
417 fattigunderstøttede
Hovedpersoner, og Fattigkassens
Udgifter var 206000 Kr.; der var i
1920 197 beboede
Hovedbygninger. Handelsflaaden udgjorde i
1928 21000 t. Bruttofragt optjent
i udenrigs Søfart i 1927 udgjorde
600000 Kr. og Toldintraderne
1,1 Mill. Kr. samt
Udførselsværdien 3,8 Mill. Kr., deraf Trælast,
Træmasse og Cellulose 2,8 Mill. Kr. De faste
Ejendommes Skattetakst 1927 var 29,8 Mill. Kr.
og den antagne Formue 31,7 Mill. Kr. og
Indtægt 12,8 Mill. Kr. Der blev i alt udlignet i
Kommuneskat 1,5 Mill. Kr. Bykassens Laanegæld
pr. 30. Juni 1927 var 5,3 Mill. Kr. Ved
Stortingsvalget i 1927 var der 6100
Stemmeberettigede, hvoraf 71 % afgav Stemme. (Litt.: F.
M. Hesselberg
, »Kjöpstaden L.’s
Kommunalpolitik og Byens ledende Mænd«, I—IV
[1920-21]).
M. H.

illustration placeholder
Larvik Vaaben.


Larynxexstirpation, se Laryngektomi.

La Salle, (1920) 13050 Indb.

las Bardenas, se Navarra.

Las Batuecas, se Salamanca.

La Seyne-sur-Mer, (1926) 24678 Indb.

Lashkar, se Gwalior.

Las Marismas, se Sevilla.

Las Palmas, 66461 Indb. (1920). Havnen La
Lurz har 15000 Indb.

Lassa (Lhassa) er nu atter Dalai Lama’s
Residens og Hovedstad i Tibet.
M. V.

* Lassen, Elna, født Hansen, dansk
Solodanserinde, født 27. Aug. 1901 i Kjøbenhavn, fik
sin Uddannelse paa Balletskolen ved Det kgl.
Teater, hvor hun 1918 ansattes; 1921 drog hun
udenlands for at læse og kom, hærdet i Fokin’s
Skole og med fuldendt Teknik, tilbage som en
fremragende Koreograf, fuglelet, smidig, meget
musikalsk i sin Dans og med en vital Applomb,
medens hun som Mimiker ikke hæver sig over
det almindelige. 1925 udnævntes L. til
Solodanserinde og er nu prima Ballerina
(»Chopiniana«; »Farvespil«; »Kysset«).
R. N.

Lassen, J. S. V., d. 23. Novbr 1923.

Lassen Peak, se Nevada Sierra, 2).

Lassigny, se Verdenskrigen, S. 786
og 825.

Lasswade, (1927) 904 Indb.

Lastovo, d. s. s. Lagosta.

Las Tres Marias, se Mexiko, S. 1042.

Las Tres Virgines, se Mexiko S. 1042.

Lasurfarver, se lasere.

Las Vegas, (1920) 3902 Indb.

Latacunga, (1928) c. 10000 Indb.

Latania, se Livistona.

Late, se Tonga-Øer.

* Lateranforliget, Overenskomst mellem
Pavestolen og Italien, underskrevet i
Lateranpaladset i Rom den 11. Febr 1929 af Kardinal
Gasparri og Benito Mussolini. L., der blev
ratificeret og traadte i Kraft den 7. Juni samme
Aar, bestaar af en Traktat med tilhørende
Finansaftale og af et Konkordat. Traktaten
bekræfter den i den italienske Forfatning af 4.
Marts 1848 udtalte Grundsætning, der fastslaar
den romersk-katolske Religion som Italiens
eneste Statsreligion. Ved Traktaten anerkender
Paven Kongeriget Italien under Huset Savoyen
med Rom som Hovedstad. Omvendt anerkender
Italien dels Pavestolens Suverænitet i
international Henseende »som en til dens Væsen
hørende Egenskab i Overensstemmelse med dens
Overlevering og de Krav, dens Opgave i Verden
stiller« (Art. 2), dels Vatikanbyen som Stat
under Pavens Højhedsret (Art. 26). Om
Vatikanbyen henvises til Art. Pavestaten (Suppl.).
Den italienske Garantilov af 13. Maj 1871, som
bl. a. sikrede Pavens Ukrænkelighed og
Eksterritorialitet, er ophævet og i Traktaten
erstattet af en Række nye Bestemmelser om Pavens
Stilling som Statsoverhoved (se Pavens
folkeretlige Særstilling
, Suppl.). At
det romerske Spørgsmaal hermed er »endeligt
og uigenkaldeligt løst«, finder ogsaa Udtryk i,
at der oprettes normal diplomatisk Forbindelse
mellem Parterne gennem en italiensk
Ambassadør og en pavelig Nuntius, hvilken sidste er
Doyen for det hos Kongen af Italien
akkrediterede diplomatiske Korps.

Ifølge den finansielle Overenskomst faar
Pavestolen af Italien udbetalt 750 Mill. Lire
kontant og 1000 Mill. Lire i 5 % italienske
Statsobligationer. Denne Affindelsessum for
Kirkestatens Indlemmelse i Italien i 1870 —
svarende til c. 350 Mill. Kr. — træder i Stedet
for den Aarpenge paa 3225000 (Guld)-Lire, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:17 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/26/0675.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free