Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Legemsbeskadigelse - Legemsstraf - Leger - Leger, L. P. M. - leges agrariæ - Legevold - Legnago - Legnano - Legnano-Kanalen - Legrand, L. Auguste Mathieu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
System. Ligesom i denne Lov opstilles der vel tre
Grupper af Legemsangreb:
Legemskrænkelse, Legemsbeskadigelse og grov
Legemsbeskadigelse, men det
udkræves, at Legemskrænkelsen skal være forvoldt
forsætlig. Naar der i de to første af de
nedennævnte Grupper dog bliver Tale om at tillægge
visse uforsætlige Følger af Legemsangrebet
strafforhøjende Virkning (naar Legemsangrebet
har haft en nærmere angiven Følge), er dette
altid betinget af, at Følgen kan tilregnes
Gerningsmanden som uagtsom. Dette følger af en
almindelig Bestemmelse i Loven om, at naar
Straf eller forhøjet Straf betinges af, at en
forsætlig Lovovertrædelse har en bestemt
uforsætlig Følge, indtræder denne Straf kun, naar
en saadan Følge kan tilregnes Gerningsmanden
som uagtsom, eller han har undladt efter Evne
at afværge den, naar han blev opmærksom paa
Faren.
Det maa erkendes, at Grænsen mellem
nedennævnte 3 Grupper ikke er fast, men dette har
dog ikke afgørende Betydning, dels fordi
Domstolene efter Bestemmelsernes Formulering har
et Spillerum ved Bedømmelsen af det
foreliggende Tilfælde, og dels fordi Strafferammerne
griber over i hinanden.
Legemskrænkelse (§ 244). Den, som
øver Vold eller paa anden Maade angriber en
andens Legeme, straffes med Bøde eller Hæfte
(s. d., Suppl.). Offentlig Paatale af dette
Forhold finder ikke Sted, medmindre almene
Hensyn kræver det.
Er den Angrebne derimod sagesløs eller en
frugtsommelig Kvinde, eller har Angrebet paa
Grund af de benyttede Redskabers eller
Midlers Art eller de Forhold, under hvilke det er
udøvet, haft en særlig farlig Karakter, kan
Straffen stige til Fængsel i 2 Aar. Det er ikke
nærmere defineret, hvad der forstaas ved
»sagesløs«, men dette Begreb er fæstnet gennem
Retspraksis. Straffen kan ligeledes stige,
saafremt Legemskrænkelsen har haft Skade paa
Legeme eller Helbred til Følge, naar
Mishandling har fundet Sted, og naar Handlingen har
medført Døden eller grov Legemsbeskadigelse;
i sidste Tilfælde er den bestemt til Fængsel i
indtil 6 Aar.
Legemsbeskadigelse (§ 245). Den,
der tilføjer en anden Skade paa Legeme eller
Helbred, straffes med Hæfte eller med Fængsel
indtil 3 Aar, under formildende
Omstændigheder med Bøde. Har Angrebet været rettet
mod en sagesløs Person eller en frugtsommelig
Kvinde eller haft den ovenfor beskrevne særlig
farlige Karakter eller har været forbundet med
Mishandling eller har haft Døden eller grov
Legemsbeskadigelse til Følge, er Straffen
Fængsel indtil 8 Aar.
I Modsætning til Straffeloven af 1866, der ved
Afgrænsningen af denne mellemste Gruppe
lagde Vægten paa, om der var tilføjet Saar,
hvilket var mindre rationelt, er det afgørende nu,
om der er sket Skade.
Grov Legemsbeskadigelse. Denne
Gruppe er det umuligt gennem legale
Definitioner at afgrænse nedad. Ligesom i Straffeloven
af 1866 og delvis sluttende sig til denne
nævner Loven en Række Eksempler paa den grove
Legemsbeskadigelse og slutter med en
tilstrækkelig omfattende clausula generalis. For grov
Legemsbeskadigelse straffes herefter den, der
tilføjer nogen en saadan Skade, at han mister
eller lider væsentlig Forringelse af Syn,
Hørelse, Taleevne eller Forplantningsevne, at han
bliver vanfør eller i høj Grad vansiret, at han
enten for bestandig eller for lang ubestemt Tid
bliver uskikket til at udføre sine Kaldspligter
eller det daglige Livs Sysler, eller der tilføjes
ham anden Skade paa Legeme eller Helbred af
lige Betydning. Straffen er Fængsel fra 1—12
Aar (§ 246).
For alle 3 Gruppers Vedkommende gælder
det, at Straffen kan nedsættes, naar der er
meddelt Samtykke fra den Overfaldne til
Legemsangrebet, eller dette er udført under Slagsmaal,
eller naar den Angrebne har udøvet Gengæld
mod Angriberen. I den førstnævnte Gruppe
bortfalder Strafskylden endog i disse Tilfælde
helt, naar der ikke foreligger nogle af de her
nævnte kvalificerende Momenter. For effektivt
at kunne ramme vanemæssige Voldsmænd
fastsætter Loven en forhøjet Straf i
Gentagelsestilfælde (se Gentagelsesstraf), og
Forhøjelse er ogsaa foreskrevet, hvis
Legemsangrebet foretages af en Fange — enten medens
han udstaar Straf eller af anden Grund holdes
i Forvaring, eller efter at han er kommet paa
fri Fod — mod en ved den paagældende Anstalt
ansat.
Loven har ikke som Straffeloven af 1866
særlige Bestemmelser om Straffen, naar der er
øvet Vold mod Slægtninge i opstigende Linie
eller Mishandling af Ægtefælle eller Børn, men
bibeholder Bestemmelsen om Fortabelse af
Arveretten. Dog skal den paagældende Slægtning
fremsætte Begæring derom, hvorefter den
Skyldige under en offentlig Sag dømmes til at have
sin Arveret efter ham forbrudt (Lov 15. Apr. 1930
om Ikrafttræden af Straffeloven m. m.). Som
noget nyt foreskriver Loven dernæst Straf for
uagtsom Legemskrænkelse, selv om denne efter
sin Beskaffenhed ikke kan henføres under
Gruppen grov Legemsbeskadigelse, naar dog den
tilføjede Skade er »betydelig«.
Efter de i Loven af 15. Apr. 1930 om
Ikrafttræden af Borgerlig Straffelov m. m. indeholdte
Regler om Erstatning kan det paalægges den,
der efter dansk Rets Erstatningsregler er
ansvarlig for Krænkelse af en andens Legeme, at
udrede ikke alene Erstatning for økonomisk
Skade eller Tab, men ogsaa Godtgørelse for
Forstyrrelse eller Ødelæggelse af Stilling eller
Forhold.
E. L-n.
Legemsstraf er ikke optaget blandt de
efter Borgerlig Straffelov af 15. Apr. 1930 over
for Straffefanger anvendelige Disciplinærstraffe.
E. L-n.
Leger, Rettelse: Linie 29: indført, læs:
indfødt
Leger, L. P. M., d. 1923.
leges agrariæ, se Agerlove.
Legevold, se Gymnastik, S. 480.
Legnago, (1925) 18680 Indb.
Legnano, (1925) 27085 Indb.
Legnano-Kanalen, se Italien, S. 635.
Legrand, L. Auguste Mathieu, f. 23.
Septbr. 1863 (ikke 1864) i Dijon.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
