Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 669 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Line - Lineus - Ling, Hjalmar - Lingah - Lingavant, Lingayat - Lingen - Lingkiang - Lingoa - Linguetta, Kap - Liniebloksystem - Liniebyge - Liniespektre - Liniestøbningsmaskine - Linietriangulation - Linin - Linkehand - Linköping - Linköpings Stift - Linlithgow - Linnankoski - Linneit - Linney Head - Linoleumstjære - Linse - Linsefejl - Linsekombination - Linseligning - Linsepletter - Linsingen, Alexander von - Linthwaite - Linz - Liong - Lionnesse - Liparis - Lipocele - Lipochromer - Lipoidpigment - lipotrope Forbindelser - Lippa - Lippe - Lippehne - Lippmann, Gabriel - Lippstadt - Lips - Lips - Lipsius, M. - Liptau

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

* Line [£a^in], (= 1/10 inch), engelsk Maal.

Lineus, se Slimbændler.

Ling, Hjalmar. Rettelse, S. 869, Sp. 1,
L. 21 f. n.: d. 4. Marts 1885 læs: d. 9. Marts
1886

Lingah, d. s. s. Lingeh.

Lingavant, Lingayat, d. s. s. Lingayit.

Lingen, By i Hannover. (1925) 10914 Indb.
Halvdelen Katolikker.
M. H-n.

Lingkiang, se Jang-tse-kiang.

Lingoa, se Amboinatræ.

Linguetta, Kap, se Keraunia.

Liniebloksystem, d. s. s. Bloksystem.

* Liniebyge. Almindeligvis forstaar man vel
ved en Byge et forbigaaende Regnvejr; mere
specielt forstaas et saadant Regnvejr, der er
ledsaget af pludselig opstaaende stærk, ofte
stormende Blæst, saadan som det i Danmark
kendes fra »Aprilbygerne«. Et Vejr af
sidstnævnte Karakter kan undertiden indtræffe
samtidig paa en hel Del Steder, der paa et
Landkort viser sig at ligge omtrent paa en
ret eller svagt krummet Linie, og kaldes en
L. eller en Bygelinie. Denne
ejendommelige Formation staar i Forbindelse med, at der
foregaar betydelige Omvæltninger i Lufthavets
laveste Lag, og Bygelinien betegner
Grænselinien eller Fronten mellem Luftmasser af
forskellig fysisk Beskaffenhed; Bygerne selv er
Udslaget af den voldsomme Blandingsproces
mellem de forskellige Luftmasser.
H.-P.

Liniespektre, se Spektralanalyse,
S. 1092.

Liniestøbningsmaskine, se
Sættemaskiner, S. 964.

Linietriangulation, se Landmaaling.

* Linin benævnes et Stof, der findes i
Cellekernen og har Form som et fint Netværk, til
hvilket Kromatinkornene er fæstede.
R. H. S.

Linkehand, se Dolk.

Linköping, (1928) 29188 Indb. 1926 fandtes 80
Fabrikker med 2191 Arbejdere og en
Produktionsværdi af 23,4 Mill. Kr. S. A. ankom til
Havnen 1364 Skibe med 70503 Netto Tons.
Hjemmehørende i L. var 12 Skibe med 745 Netto Tons.
M. H-n.

Linköpings Stift, 18774,21 km², hvoraf
17086,14 km² Land. (1928) 445091 Indb., 26 pr.
km². Der findes nu 136 Pastorater.
M. H-n.

Linlithgow, 1) L. Shire eller West
Lothian har (1921) 83966 Indb., 270 pr. km². —
2) Byen L. har (1921) 3880 Indb. Kaldtes ofte
tidligere som de skotske Kongers Residens
»Skotlands Windsor«.
M. H-n.

Linnankoski, se Vuoksi.

Linneit, se Koboltsulfider.

Linney Head, se Pembroke.

Linoleumstjære, se Tagtjære.

Linse, XV. 880. 1., se Aabningsforhold.

Linsefejl, se fotografiske
Objektiver, S. 592.

* Linsekombination, to eller flere Linser,
anbragt tæt sammen og med samme Akse. Se
f. Eks. Akromatisme, fotografiske
Objektiver og Mikroskop.

Linseligning, se Linse.

Linsepletter, d. s. s. Lentigo.

* Linsingen [’lenzeŋ_ən], Alexander von,
tysk Generaloberst, f. 1850, deltog som Officer i
Krigen 1870 og blev 1909 »General der Infanterie«
og Chef for et Armékorps. Med dette deltog
han i Verdenskrigen paa Vestfronten, men
overtog 1915 »Sydarméen«, der hjalp
Østerrigerne godt i Karpatherne. L. fik i Juli s. A.
Befalingen over den nye »Bug-Armé« i
Sydpolen, og i Septbr stilledes han i Spidsen for
en Hærgruppe og sejrede ved Czartorysk
(Oktbr 1915). 1918 rykkede L. ind i Ukraine,
naaede frem til Charkov og fik derefter i Juni
Posten som »Oberbefehlshaber in den Marken«
(i Berlin), udnævntes til Generaloberst; han
afgik fra Tjeneste i Efteraaret 1918. (Se
Verdenskrigen, S. 797).
E. C.

Linthwaite, (1927) 9803 Indb.

Linz. 1) Hovedstad i det østerrigske
Forbundsland Øvreøsterrig, har 102081 Indb. (1923).
Ryens Bibliotek rummer 63000 Bind, 1200
Haandskrifter og 1000 Inkunabler. — 2) By i
Rheinprovinz, Kreds Neuweid, har 5076 Indb. (1925).
W. P.

* Liong (= Liang), Annam, Vægt = 1/16
Kân = 39 g.

Lionnesse, d. s. s. Lyonesse.

Liparis, d. s. s. Sturmia, se Mygblomst.

Lipocele, d. s. s. Liparocele.

Lipochromer, se Lutein og Pigment.

Lipoidpigment, se Pigmentatrofi.

lipotrope Forbindelser, se
Chemoterapi.

Lippa, d. s. s. Lipova.

Lippe, (1925) 163648 Indb., 134,7 pr. km².
Heraf var 94,6 % evangeliske, 4,8 %
romersk-katolske og 0,37 % Jøder. 1910—25 var
Befolkningstilvæksten 8,42 %. 1925 fandtes 126 Folkeskoler, 2
Gymnasier, 2 Realskoler, 2 Lyceer, flere
Fortsættelsesskoler. 1927 blev der udgivet 7 Dagblade.
— Af Befolkningen ernæredes 1925 34,7 % ved
Land- og Skovbrug, 43,8 % ved Industri og
Haandværk, 11,2 % ved Handel og Samfærdsel.
Af Arealet var 1925 53,3 % Agerland og Have,
10,5 % Eng og Græsgange, 27,4 % Skov. 1926
fandtes 11200 Heste, 37300 Stk. Hornkvæg, 113800
Svin, 4000 Faar, 35900 Geder, 242000 Stk. Fjerkræ
og 3700 Bistader. 1925 fandtes 6201 industrielle
Virksomheder, som beskæftigede 26166 Personer.
1925 fandtes 92 km Rigsbane, 1057 km Landeveje
og 57 Postkontorer. L. har 1 Stemme i
Rigsraadet. 1926—27 budgetteredes Statens Indtægter til
6068928 Reichsmark, Udgifterne til 6632138
Reichsmark.
M. H-n.

Lippehne, (1925) 4303 Indb.

Lippmann, Gabriel, d. 1921.

Lippstadt, (1925) 18475 Indb.

Lips, d. s. s. Lipsius, J.

Lips, se Vindenes Taarn.

Lipsius, M., d. 2. Marts 1927 i Leipzig.

Liptau (tschekkisk Liptovsky Svätý
Mikuláš), Departement i tschekkoslovakisk Landsdel
Slovenien (Slovensko), har et Areal af 7645 km²
med 320163 Indb. (1921), hvoraf 221808
Tschekkoslovaker, 45123 Magyarer, 31421 Tyskere, 7840
Russere og 5217 Jøder. Med Hensyn til Konfession
fandtes 185316 Romersk Katolikker, 103168
Protestanter (hvoraf 88619 evangelisk lutherske og
13778 reformerte), 18832 Græsk Ortodokse og
11712 Jøder. Hovedstaden Liptovský Svätý

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>