- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
720

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mecklenburg - Meconoiosin - Meddelagtighed - Medellin - Medelpad - Medemblik - Meden, Max - Medførsel - Medgerningsmænd - Media - Media Junga - Medicinsk Selskab, det kjøbenhavnske - Medico - Medin, K. O. - Medina - Medina - Medinet-el-Fajjum - Medning - Medsted - Medsvingning - Medullarrør - Medulla spiralis - Medusoider - Medvirken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Schwerin deles i 4 Bydistrikter (Rostock,
Schwerin, Wismar, Güstrow) og 10 Amter.
Statsbudgettet for 1926 lød paa 56942000 Reichsmark.
- 2) M. Strelitz har (1925) 110269 Indb.,
37,6 pr. km2 og er saaledes Tysklands tyndest
befolkede Land. Af Befolkningen er 94,3 %
evangeliske, 5,4 % romersk-katolske og 0,2 %
Jøder. Befolkningstilvæksten 1910—25 var 3,76 %.
1927 fandtes 195 Folkeskoler, 3 Mellemskoler,
2 Realskoler og 2 Lyceer. 1927 udkom 12
Aviser. 1925 beskæftigedes 49,5 % af
Befolkningen ved Land- og Skovbrug, 23,6 % ved
Industri og Haandværk og 13,4 % ved Handel og
Samfærdsel. 1926 fandtes 165 km Rigsbane, 209
km Privatbane, 568 km Landeveje og 41
Postkontorer. — Forfatningen er af 24. Maj 1923.
Landdagen har 35 Medlemmer, valgte for 4
Aar. M. Strelitz har 1 Stemme i Rigsraadet og
deles i 2 Provinser Stargard og Ratzeburg,
som atter bestaar af 11 Stæder og 3 Amter.
Statsbudgettet for 1927 lød paa 17402275
Reichsmark.
M. H-n.

Meconoiosin, se Opium.

Meddelagtighed, se Medvirken (Suppl.).

Medellin, By i den sydamerikanske Stat
Colombia, (1923) 86641 Indb.

Medelpad, (1928) 111973 Indb., 16 pr. km2.

Medemblik, (1921) 2817 Indb.

* Meden, Max, dansk Billedhugger, f. 15.
Septbr 1882 i Kjøbenhavn, Student 1900, cand.
jur.
1907, ansat i Kjøbenhavns Magistrat, gik
paa Akademiets Aftenskole 1906—12. Har rejst
i Frankrig og Italien, udstiller paa
Kunstnernes Efteraarsudstilling, Frie Udstilling og
Charlottenborg. Paa Kunstmuseet findes
Portrætbuster af Carl S. Petersen og Tegneren Carl
Jensen.
J. St.

Medførsel, d. s. s. Føring.

Medgerningsmænd. Efter de i Borgerlig
Straffelov af 15. Apr. 1930 indeholdte Regler
om Medvirken (s. d.) er den særlige
Bestemmelse om Straffen for M. bortfaldet.
E. L-n.

Media, (1920) 4109 Indb.

Media Junga, se Bolivia.

Medicinsk Selskab, det kjøbenhavnske,
er nu Parthaver i Aktieselskabet »Lægernes
Hus« (Domus medica, Amaliegade 5).

Medico, se Ustica.

Medin, K. O., d. 24. Decbr 1927.

Medina. Da Sherifen af Mekka i Sommeren
1916 rejste sig til Oprør mod den tyrkiske
Sultan, søgte hans Søn Faysal at bemægtige sig
M., men det lykkedes Tyrkerne at holde denne
By indtil 1918. Derefter kom den først under
Huseyn som Konge af Hedjaz, senere under
Wahhabiterfyrsten Abdul-Aziz ibn Saûd. Se
Suppl.: Arabien, »Historie«.
J. Ø.

Medina, Landsby i Staten New York, U. S.
A., (1920) 6011 Indb.

Medinet-el-Fajjum (Fayoum, Faiyum),
Hovedstad i Provinsen (Mudirîje) (M-el) F. i
Øvre Ægypten, har 52375 Indb. (1927).
W. P.

Medning, se Lystfiskeri.

* Medsted, Gaard i Haderslev Herred,
Sydøst for Haderslev. Areal 83 ha.

Medsvingning, se Resonans.

Medullarrør, se Foster, S. 570.

Medulla spiralis læs: Medulla spinalis

Medusoider, se Rørgopler.

* Medvirken. Om Meddelagtighed i en
Forbrydelse var der i Straffeloven af 1866 opstillet
en Række Begreber, der daarligt passede til
det praktiske Liv, uden rationel indbyrdes
Begrænsning (samtidig M., efterfølgende M. og
Komplot) og med forskellige Strafferammer.

Ud fra det af afdøde Professor Dr. jur. Carl
Torp formulerede Synspunkt, at det, Straffeloven
bør tage Stilling til, kun er det, om alle
Medvirkende ved en Forbrydelse bør straffes lige,
eller om nogle, og da hvilke, bør straffes
mildere end andre, eller være helt straffri, har
Borgerlig Straffelov af 15. Apr. 1930 indført
Regler om Meddelagtighed (der i Loven betegnes
som M.), som i Forhold til den tidligere Lov
betegner en betydelig Simplifikation. Loven
bestemmer kort og godt, at den for en
Lovovertrædelse givne Straffebestemmelse omfatter alle,
som ved Tilskyndelse, Raad eller Daad har
medvirket til Gerningen (§ 23). Dog kan
Straffen nedsættes (altsaa under den for den
paagældende Forbrydelse foreskrevne Mindstestraf)
for den, der kun har villet yde en mindre
væsentlig Bistand eller styrke et allerede fattet
Forsæt, samt naar Forbrydelsen ikke er
fuldbyrdet, eller en tilsigtet M. er mislykkedes; og
naar Lovovertrædelsen ikke straffes med højere
Straf end Hæfte (s. d.) og ikke andet er
bestemt, kan Straffen helt bortfalde, naar den
Medvirkende kun har villet yde en mindre
væsentlig Bistand eller styrke et allerede fattet
Forsæt, eller naar hans M. skyldes Uagtsomhed.

Det har i Teorien været et meget omtvistet
Spørgsmaal, hvilken Straf, der skulde anvendes
over for de saakaldte extranei ɔ: de
udenforstaaende, der medvirker til Krænkelse af et
særligt Pligtforhold, f. Eks. hjælper en i
offentlig Tjeneste eller Hverv ansat Person til at
begaa Handlinger, der er strafbare som
Krænkelse af de med Ansættelsen eller Hvervet
følgende Pligter, eller anstifter nogen til at begaa
Bigami eller til at have kønslig Omgang med
Adoptivbarn eller Elev under 18 Aar. Er denne
særlige Straffebestemmelse, som Gerningsmanden
overtræder, opstillet som et særligt Værn for
de paagældende Retsgoder eller er den at
betragte som et Udtryk for, at det, at
Gerningsmanden staar i et saadant Pligtforhold, er en
personlig kvalificerende Omstændighed, der gør
det naturligt at ramme ham med en særlig
Straf? Straffeloven af 1866 indeholdt ingen
Bestemmelse herom, men Spørgsmaalet maa siges
i Praksis at være afgjort derhen, at ogsaa den
udenforstaaende straffes. I hvert Fald har
Højesteret i et Tilfælde anvendt en Bestemmelse om
Forbrydelse i Embedsforhold paa en
Ikke-Tjenestemand, der havde medvirket til en
Embedsforbrydelse, ligesom i en Række Tilfælde
Personer, der ikke hører til de i den militære
Straffelov omtalte Personer, er straffede for
Meddelagtighed i Krænkelse af det særlige
militære Pligtforhold. Loven bygger da ogsaa paa
den Betragtning, at der ved de paagældende
Straffebestemmelser er givet et Værn for
bestemte Retsgoder, men at Strafskylden
undertiden af subjektive Grunde kan være væsentlig
mindre for den udenforstaaende, idet der ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:07:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/26/0746.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free