Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø / 727 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mexiko - Mexiko - Mexiko - Meyer, Edvard - Meyer, Gustav - Meyer, Hannes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stat (Terr.)	km2	Indb.	pr. km2
Tlaxcala	4027	178570	44
Vera Cruz	71896	1159935	16
Yucatan	38508	358221	9
Zacatecas	72843	379329	5
Islas Marias (Terr.)	5475	684	0,1
Quintana Roo (Terr.)	50137	10966	0,2
Baja California Nord (Terr.)	70028	23537	0,3
Baja California Syd (Terr.)	74066	39294	0,5

For 1925 opgives Statens Indtægter og
Udgifter til henholdsvis 286,4 Mill. Pesos og 291,9
Mill. Pesos. De urolige Forhold gør, at for 1928
er kun Udgifterne opført; de angives til
291117800 Pesos. Statsgælden var i 1923 1478,4
Mill. Pesos og er siden steget betydeligt. Den
stadige Krigstilstand gør, at Udgifterne til Hær
og Flaade indtager den absolut betydeligste Post
paa Budgettet med 97,6 Mill. Hærens Størrelse
angives for 1926 til 9000 Officerer og 54000
Mand. Krigsflaaden bestod samme Aar af 1
stort Kystpanserskib, 2 Kanonbaade, 3
Transportskibe og 8 smaa Vagtskibe. — Agerbrug.
Høsten i 1927 var 2061719 t Majs, 313497 t
Hvede, 99578 t Byg, 194682 t Bønner og 80537 t
Ærter, Agaverne gav 132802 t Hennequen, og der
produceredes 33823 t Bomuld og 69596 t Ris.
For Kartofler og Alfalfa foreligger ikke nyere
Produktionstal end for 1926, hvor disse var
henholdsvis 43113 og 1620490 t.
Kaffeproduktionen var i 1925 30250 kg, Tobakproduktionen for
1927 var 9032097 kg. — Kvægbestanden var ved
Tællingen i 1926 følgende (i 1000 Stk.): 693,7
Heste, 1353,5 Æsler, Muldyr og Mulæsler, 5121,5
Stk. Hornkvæg, 2692,8 Svin, 2381,3 Faar og
4899,5 Geder. — Udvindingen af Mineraler gav
i 1927 følgende: 22542 kg Guld, 3252684 kg
Sølv, 241346140 kg Bly, 58733724 kg Kobber,
136477884 kg Zink og 81108 kg Kvægsølv,
desuden 10,2 Mill. m³ Petroleum, hvoraf udførtes
4,23 Mill. m³. — I 1927 indførtes i alt for 346,4
Mill. Guld Pesos og udførtes for 627,4 Mill.
Guld Pesos. De vigtigste Udførselsartikler var
Metaller, Kul o. lign. 439,1 Mill. Guldpesos.
Handel drives især paa U. S. A., der leverede for
232,84 Mill. Guld Pesos (1927) og modtog for
415,76 Mill. Guld Pesos, derefter følger Tyskland
med 29,5 Mill. af Importen og 62,6 Mill. af
Eksporten, derefter følger Storbritannien, Frankrig,
Belgien, Spanien, Nederlandene og Venezuela.
I M.’s Havne indgik i udenrigs Fart 3672 Skibe
med 5382900 t og i indenrigs Fart 12840 Skibe
med 2329728 t. - M. havde i 1923 22210 km
Jernbane, heraf 15393 km Statsbane.
Telegraflinierne havde i 1924 en samlet Længde af
132979 km, og der besørgedes 10,7 Mill.
Telegrammer; der fandtes 15 Radiostationer langs
Kysten, og der besørgedes 6894
Radiotelegrammer. — Historie. Obregon efterfulgtes i 1924
af Plutarco Elias Galles som Republikkens
Præsident, der den 20. Maj 1927 gennemførte, at
Petroleumskilderne blev erklærede for
Statsejendom, hvilket straks førte til Strid med U.
S. A., der medførte, at U. S. A.’s
Interessentselskaber i Kilderne fik deres Rettigheder fra
før 1917 tilbage. I Anledning af
Kirkeforfølgelser fra Regeringens Side har de katolske
Kirker i M. været lukkede fra 31. Juli 1926 indtil
nu (Juni 1930). Ved Valget i 1928 opstillede
Calles Obregon som sin Efterfølger, i den
efterfølgende Borgerkrig blev begge dennes
Modkandidater Arnulfo Gómez og Francisco Lerrano
skudt. Obregon blev derpaa Præsident, og
Valget skulde nu gælde for 6 Aar; men allerede
17. Juli s. A. blev Obregon myrdet. For Tiden
(Juni 1930) fungerer Emilio Portes Gil som
Præsident. En større Revolution i de nordlige
Stater, der begyndte i Febr. 1929, blev slaaet
ned af General Calles efter 3 Maaneders Kampe.
W. P.

Mexiko, Stat i den mexikanske
Forbundsrepublik, har et Areal af 21400 km² med 884617
Indb. (30. Novbr. 1921) eller 41 pr. km².
Hovedstaden er Toluca med 34265 Indb. (1921).
W. P.

Mexiko, Hovedstad i den mexikanske
Forbundsrepublik beliggende i Distrito Federal
(1483 km² med 906036 Indb. [30. Novbr. 1921]),
har 615367 Indb. (30. Novbr. 1921).
W. P.

* Meyer, Edvard, tysk Historiker, f 25.
Jan. 1855 i Hamburg, blev historisk Professor i
Breslau 1885, i Halle 1889, i Berlin 1902. Hans
Hovedværk er »Geschichte des Altertums«
(1884—1902), der i fem Bind behandler Oldtidens
Historie fra Ægyptens og Babyloniens ældste
Tider til c. 360 ud fra dybtgaaende historisk
og sproglig Lærdom, med Fremhævelse af det
politiske Stof og med ægte tysk Vurdering af
den kraftige Statsmagts Betydning. Har desuden
skrevet en Række andre større og mindre
Værker, bl. a. om Oldtidens økonomiske
Udvikling, Historiens Teori, Cæsar’s Monarki (med
Synspunkter, der vender sig mod Mommsen’s),
Kristendommens Oprindelse, Kommunismen. M.
er utvivlsomt en af Nutidens største historiske
Videnskabsmænd, og hans Værker
gennemtrænges af en bevidst Stræben efter en
historisk begrundet Livsanskuelse. (Litt.: Kay
Schmidt-Phiseldeck, »Edvard Meyer
og de historiske Problemer« [1929]).
H. J-n.

Meyer, Gustav (Pseudonym: G. Meyrink),
har i de senere Aar bl. a. udgivet Romanerne
»Der weisse Dominikaner« (1921) og »Der
Engel vom westlichen Fenster« (1927).
C. B-s.

* Meyer, Hannes, schweizisk-tysk Arkitekt,
f. 1889 i Basel. Har, samtidig med
Arkitekturstudier i mange Lande, særlig beskæftiget sig
med sociale Problemer. I Berlin har han
studeret Grundskyldsreformer, i England
Byplanlægning, i Skandinavien Kooperation. Har
arbejdet som Arkitekt i Berlin, i Essen (for
Krupp), i Lausanne, i Basel (Kolonien
»Freidorf«, 1919—22). Fra 1927 har han været
knyttet til Skolen »Bauhaus«, Dessau, som Lærer,
og fra 1928 har han været Leder af den.
Samme Aar fik han efter en Konkurrence
overdraget Udførelsen af en »Bundesschule des
allgemeinen deutschen Gewerkschaftsbundes« i
Bernau ved Berlin. I dette som i hans andre
arkitektoniske Arbejder ligger Vægten ikke paa
Bygningens ydre Form, der er meget uanselig,
men paa den indre Organisation. Rummenes
Orientering er udelukkende bestemt under
Hensyn til Solen, og gennem deres indbyrdes
Forhold har han søgt at fastlægge en klar
Ordning for det lille Samfund, som en saadan
Skole er, naturligt indpasset i det givne Terrain.
S. E. R.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>