- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXVI: Supplement: A—Øyslebø /
786

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordamerikanske Fristater

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Norderhov, Herred. Antagen Formue
1927 var 42,7 Mill. Kr. og Indtægt 10884000 Kr.
Fylkesskolen ligger paa Ask og en
Husmoderskole paa Jevnaker. (Litt.: A. Lagesen,
»Ringerikske slekter« [Oslo 1927]).
M. H.

Norderney, 24 km2 med 5564 Indb.
Tysklands mest besøgte Søbad. 1926 besøgtes N. af
c. 40000 Badegæster. Det milde Klima gør N.
anvendelig ogsaa til Vinterkursted. Der findes
Teater, Hestevæddeløbsbane og en Havn for
Hydroplaner.
M. H-n.

Nordfold, Herred. Areal 560,8 km2.
Antagen Formue 1927 var 908900 Kr. og Indtægt
464560 Kr. (Litt.: »Norges geografiske
Opmaaling« i »Topografisk Beskrivelse af Norge«).
M. H.

Nord-Fron, Herred, se Nordre Fron.

Nord-Frøya, Herred. Antagen Formue
1927 var 2771400 Kr. og Indtægt 1028170 Kr.
Fylkesskolen ligger paa Svellingen.
M. H.

Nordhagen, J. O. B. Andre Arbejder af N.
er Narvik Kirke og Planerne til Restaurering
af Stiklestad Kirke. N.’s Død i Trondhjem, 6.
Novbr. 1925, var et betydeligt Tab for norsk
Kulturliv.
S. W.

Nordhagen, R., udnævnt til Professor i
Botanik og Direktør ved den botaniske Have i
Bergen 1923. Har udgivet en stor
plantegeografisk Monografi »Die Vegetation und Flora des
Sylenegebietes«, Bind I (Oslo 1927), Bind II
(Oslo 1928).
C. H. O.

Nordhausen i preussisk Sachsen har (1925)
35056 Indb. N. har Stadion med Væddeløbsbane.

* Nordheim, Sundre, (1825—97),
Telemarkens bedste Skiløber i nyere Tid. En af
Foregangsmændene paa Skisportens Omraade. Han
var Føreren for Telemarkingerne, da disse i 1879
viste sig i Oslo som Hopløbere. En Bautasten
blev rejst over ham paa hans Hjemsted i
Morgedal, i 1928.
M. H.

* Nordin, Alice Maria, svensk
Billedhuggerinde, f. 4. Maj 1871 i Stockholm, uddannet
paa Stockholms Akademi 1890—96 og derefter
i Paris og Italien, har bl. a. skabt
Marmorstatuen »Skymning« (1895, senere erhvervet til
Stockholms Nationalmuseum), »Vaardrøm« (1897),
»Hymne til Naturen« (Kvindestatue, udstillet
1911; 1915 erhvervet til S. Franeisco-Museet),
Fontænen »Najade« (udstillet sammen med
mange andre Værker, bl. a. en Buste af H.
Drachmann, paa den baltiske Udstilling i Malmö
1914), Statuen »Ariel« (1922), Kolossal-Herme af
G. Klemming (Marmor, 1923 i kgl. Biblioteks
Sal i Stockholm), »Hera med Paafugl«, mange
Statuetter og Skønvirke-Ting.
A. Hk.

Nordisk Arkæologi. Rettelse, S. 1091, Sp.
2, L. 26 f. n.: Øernes læs: Øens — S. 1092,
Sp. 1, L. 1 f. o.: det første »om« udgaar

Nordisk Civillovgivning. Siden 1924 er det
nordiske Samarbejde paa Civillovgivningens
Omraade blevet fortsat og har resulteret i en
Række vigtige Love for de enkelte Lande. —
Særlig inden for den saakaldte 1. Civilret
(Familie-, Arve- og Personret) er
Resultaterne betydningsfulde. — I Danmark
gennemførtes saaledes Lovforslaget om
Ægteskabets Retsvirkninger som Lov Nr. 56 af 18.
Marts 1925, efter at være vedtaget eenstemmigt
i Rigsdagen. En Del af Kommissionsudkastets
Regler er i øvrigt af lovtekniske Grunde
optaget i en Lov af samme Dato om Tillæg til
Skifteloven. Ogsaa Lov Nr. 120 af 20. Apr. 1926
om Ægtefællers Arveret og uskiftet Bo hviler
delvis paa nordisk Samarbejde. Grundlaget for
Reglerne i Kap. I om Ægtefællens Ret til
Hensidden i uskiftet Bo med Livsarvinger er
nemlig baseret paa Kap. VIII i den danske og
norske Familieretskommissions Udkast af 1918 til
Lov om Ægteskabets Retsvirkninger, medens
Sverige ikke har villet indføre dette, dér hidtil
ukendte Institut. Til Gengæld hviler Kap. II
om uskiftet Bo med Udarvinger paa et
Udkast, der er udarbejdet i Samarbejde med
Sverige. — I Norge vedtoges i 1927 Loven om
Ægteskabets Retsvirkninger, en Lov om
Hensidden i uskiftet Bo med Livsarvinger og
Myndighedsloven. — I Sverige vedtoges
Myndighedsloven i 1924. I 1928 og 1930 udkom 2
meget betydningsfulde arveretlige Love,
henholdsvis om Arv efter Loven og efter Testamente.
Finland søger gennemført en Lov om
legal Arveret og har sammen med Sverige
arbejdet paa fælles Lovgivning paa den øvrige
Arverets Omraade, særlig for saa vidt angaar
Arv efter Testamente og Dødsboskifte. I 1929
er derhos udkommet en samlet Ægteskabslov i
væsentlig Overensstemmelse med den svenske.

Obligationsretskommissionerne
afleverede i Foraaret 1925 til de respektive
Regeringer Udkast til en Lov om Forsikringsaftaler.
I Sverige blev Udkastet til Lov den 8. April
1927; i Danmark — hvor det forelagdes første
Gang i Efteraaret 1928, men uden at naa videre
end til Landstinget — gennemførtes det i
Rigsdagssamlingen 1929—30 og blev Lov den 15.
Apr. 1930. Begge Steder er
Kommissionsudkastene gennemført i væsentlig uforandret
Skikkelse. I Norge er Udkastet forelagt
Stortinget i 1930, vedtaget af dette med enkelte
Ændringer og derefter ophøjet til Lov 1. Juni
s. A. — I de sidste Par Aar har Delegerede
fra Danmark, Sverige og Finland — fra
Danmark Professor Torp og Grosserer Ernst Meyer
og efter Professor Torp’s Død i 1929 Professor
Ussing — haft en Lov om Oplagsbeviser under
Udarbejdelse. Udkastene forventes afleverede i
1930. Det paatænkes derefter at fortsætte
Samarbejdet med et nyt Emne, nemlig Reglerne om
Gældsbreve.

Hvad endelig Søretslovgivningen
angaar, er det nordiske Samarbejde paa dette
Omraade til en vis Grad afløst af et egentligt
internationalt, idet der paa to internationale
Konferener i Bryssel er vedtaget to
Konventioner, henholdsvis af 25. Aug. 1924 om
Begrænsning i Rederansvaret og af 10. Apr. 1926 om
Søpanterettigheder og kontraktmæssige
Panterettigheder i Skib. Der er derefter ved
Samarbejde mellem de 4 nordiske Lande
tilvejebragt ensartede Udkast til de ved
Konventionerne nødvendiggjorte Ændringer i de nordiske
Sølove. Disse Udkast er derefter blevet forelagt
de respektive Landes lovgivende Forsamlinger
og ophøjet til Lov om Ændringer i Sølovene.
Den danske Lov er af 27. Marts 1929.

Om det i de senere Aar stedfundne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:04:17 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/26/0812.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free